¹約拿單暗助大衛大衛從拉瑪的拿約逃走，來見約拿單，說：“我作了甚麼？我有甚麼罪孽？我在你父親面前犯了甚麼罪，他竟尋索我的性命呢？”

¹Men David flyktet fra Nevajot ved Rama og kom og sa åpent og likefrem til Jonatan: Hvad har jeg gjort, hvad er min misgjerning, og hvad er min synd mot din far, siden han står mig efter livet?

²約拿單對他說：“絕對沒有這事，你必不會死。我父親作事，無論大小，沒有不讓我知道的，為甚麼這事他偏要隱瞞我呢？不會這樣的。”

²Da sa han til ham: Langt derifra! Du skal ikke dø; du vet min far gjør intet, hverken stort eller smått, uten at han åpenbarer det for mig; hvorfor skulde da min far dølge dette for mig? Nei, det er ikke så.

³大衛再起誓說：“你父親一定知道我在你眼中蒙恩，就心裡想：‘不要讓約拿單知道這事，免得他傷心。’可是，我指著永活的耶和華，又指著你的性命起誓，我離死只差一步。”

³Men David svarte med en ed: Din far vet meget vel at jeg har funnet nåde for dine øine, og derfor tenker han som så: Jonatan må ikke få vite dette, forat han ikke skal bli bedrøvet. Men så sant Herren lever, og så sant du lever: Det er bare et skritt mellem mig og døden.

⁴約拿單對大衛說：“你心裡想要甚麼，我必為你作成。”

⁴Da sa Jonatan til David: Alt hvad du ønsker, vil jeg gjøre for dig.

⁵大衛就對約拿單說：“你看，明天是初一，我本該與王一同坐席。但是，求你容我去藏在田裡，直到後天晚上。

⁵David svarte Jonatan: Imorgen er det nymåne-dagen; da skulde jeg jo sitte til bords med kongen; men la mig nu få gå, så vil jeg skjule mig ute på marken til iovermorgen aften.

⁶如果你父親不見我在座，你就說：‘大衛懇求我讓他趕回他的本城伯利恆去，因為他全家在那裡有獻年祭的事。’

⁶Dersom da din far savner mig, så skal du si: David bad mig inntrengende om han måtte få gå hjem til Betlehem i all hast; for hele ætten holder nu sin årlige ofring der.

⁷如果你父親這樣說：‘好！’那麼僕人就平安無事了；如果他大大發怒，你就知道，他決意要害我了。

⁷Dersom han da sier så: Det er godt - da kan din tjener være trygg; men dersom hans vrede optendes, så kan du være viss på at det er hans faste forsett å gjøre noget ondt.

⁸求你以慈愛待僕人，因為你曾與僕人在耶和華面前立盟約。如果我有罪孽，你就親手把我殺死，為甚麼要把我交給你父親呢？”

⁸Vis da godhet mot din tjener, siden du har latt din tjener inntrede i vennskapspakt med dig i Herrens navn! Men er det nogen misgjerning hos mig, så drep du mig! Hvorfor skulde du vel føre mig til din far?

⁹約拿單說：“絕對沒有這事，如果我知道我父親決意要害你，我會不告訴你嗎？”

⁹Jonatan svarte: Nei, det skal aldri hende dig! Men skjønner jeg at det er et fast forsett hos min far å la noget ondt hende dig, skulde jeg da ikke la dig få vite det?

¹⁰大衛對約拿單說：“如果你父親嚴厲地回答你，誰來告訴我呢？”

¹⁰Da sa David til Jonatan: Hvem skal varsle mig om det eller si mig om din far svarer dig ublidt?

¹¹約拿單對大衛說：“你來，我們出到田裡去吧！”他們二人就出到田裡去了。

¹¹Og Jonatan sa til David: Kom, la oss gå ut på marken! Så gikk de begge ut på marken.

¹²約拿單對大衛說：“願耶和華以色列的　神作證，明天或後天約在這個時候，我探出了我父親的意思，如果他對你有好感，那時我會不派人來告訴你嗎？

¹²Og Jonatan sa til David: Ved Herren, Israels Gud: Når jeg utforsker min far imorgen eller iovermorgen på denne tid og ser han er vel sinnet mot David, og jeg så ikke sender bud til dig og åpenbarer dig det,

¹³假如我父親有意要害你，我若是不告訴你，不讓你走，不使你平平安安地離去，願耶和華加倍懲罰我。願耶和華與你同在，好像從前與我父親同在一樣。

¹³så må Herren la det gå Jonatan ille både nu og siden! Vil min far føre ondt over dig, så skal jeg åpenbare det for dig og la dig slippe bort, så du kan dra din vei i fred. Og Herren være med dig, som han har vært med min far!

¹⁴我活著的時候，求你以耶和華的慈愛待我，使我不致於死。

¹⁴Og vil du ikke, hvis jeg enda* er i live - vil du ikke da gjøre Herrens miskunnhet mot mig og ikke la mig dø? / {* nemlig når du er blitt konge.}

¹⁵我死了以後，耶和華從地上一一剪除大衛的仇敵的時候，你也不可向我的家永遠斷絕你的慈愛。”

¹⁵Og aldri nogensinne vil du ta bort din godhet fra mitt hus, ikke engang når Herren gjør ende på Davids fiender og utrydder dem alle som én av jorden.

¹⁶於是約拿單與大衛家立盟約，說：“願耶和華藉大衛仇敵的手追討違背盟約的罪。”

¹⁶Så gjorde Jonatan en pakt med Davids hus og sa: Herren ta hevn over Davids fiender!

¹⁷約拿單由於愛大衛，就使大衛再起誓；他愛大衛如同愛自己的命。

¹⁷Og Jonatan besvor atter David ved sin kjærlighet til ham; for han hadde ham kjær som sitt eget liv.

¹⁸約拿單對大衛說：“明天是初一，因為你的座位空著，人必注意到你不在。

¹⁸Så sa Jonatan til ham: Imorgen er det nymåne-dagen; da vil du bli savnet når din plass er tom.

¹⁹到後天，你要趕快下去，到你以前出事那天藏身的地方，在以色磐石旁邊等候。

¹⁹Men gå iovermorgen skyndsomt ned til det sted hvor du holdt dig skjult den dag ugjerningen skulde vært utført*, og sett dig ved Ezelstenen. / {* 1SA 19, 2. 3.}

²⁰我要向磐石旁邊射三支箭，好像射箭靶一樣。

²⁰Da skal jeg skyte tre piler bortover mot den som om jeg skjøt til måls.

²¹然後，我要派一個僕人去，說：‘你去把箭找回來。’如果我對那僕人說：‘看哪！箭在你的後面，把箭拿回來。’你就可以回來，因為我指著永活的耶和華起誓，你必平安無事。

²¹Så skal jeg sende min tjener der bort og si: Gå og finn pilene! Sier jeg da til tjeneren: Se, pilene ligger hitenfor dig, ta dem - så kom! For da kan du være trygg, og der er ingen fare, så sant Herren lever.

²²如果我對僕人說：‘看哪！箭在你的前面。’你就要離去，因為是耶和華打發你去的。

²²Men sier jeg til den unge mann: Se, pilene ligger bortenfor dig - så gå! For da vil Herren at du skal dra bort.

²³至於你我之間所說的這事，有耶和華永遠在你我之間作證。”

²³Og vedkommende det vi har talt om, jeg og du, så er Herren vidne mellem mig og dig til evig tid.

²⁴掃羅怒責約拿單於是大衛在田裡藏起來。到了初一，王坐席吃飯。

²⁴Så skjulte David sig ute på marken. Da det blev nymåne, satte kongen sig til bords for å holde måltid.

²⁵王照常坐在他的座位上，就是靠牆的座位，約拿單坐在對面，押尼珥坐在掃羅旁邊，大衛的座位卻空著。

²⁵Og kongen satt på sin vanlige plass, på plassen ved veggen, og Jonatan stod op, og Abner satte sig ved siden av Saul; men Davids plass var tom.

²⁶那天掃羅沒有說甚麼，因為他心裡想：“這是恰巧的事，或許大衛沾染了不潔，還沒有得到潔淨。”

²⁶Saul sa ikke noget den dag; for han tenkte: Det har hendt ham noget, så han ikke er ren* - nei, han er ikke ren. / {* 3MO 15, 16 fg.}

²⁷次日，就是初二，大衛的座位仍是空著。於是掃羅問他的兒子約拿單：“為甚麼耶西的兒子昨天今天都沒有來吃飯呢？”

²⁷Men da Davids plass også den næste dag - dagen efter nymåne - var tom, sa Saul til Jonatan, sin sønn: Hvorfor er Isais sønn hverken igår eller idag kommet til måltidet?

²⁸約拿單回答掃羅：“大衛懇切地求我讓他回伯利恆去。

²⁸Jonatan svarte Saul: David; bad mig inntrengende om han måtte få gå til Betlehem;

²⁹他說：‘求你讓我去，因為我們的家在城裡有獻祭的事，我哥哥吩咐我去。所以，我若是在你眼前蒙恩，求你讓我離開，看看我的哥哥們。’因此，大衛沒有來赴王的筵席。”

²⁹han sa: Kjære, la mig få gå! For vår ætt holder en offerhøitid i vår by, og min bror har selv pålagt mig å komme; har jeg funnet nåde for dine øine, så gi mig lov til å ta bort og hilse på mine brødre! Derfor er han ikke kommet til kongens bord.

³⁰於是掃羅向約拿單發怒，對他說：“你這邪僻悖逆婦人所生的，我豈不知道你喜悅耶西的兒子，自取羞辱，也羞辱生你的母親嗎？

³⁰Da optendtes Sauls vrede mot Jonatan, og han sa til ham: Du sønn av en forvendt og gjenstridig kvinne! Vet jeg ikke at du har Isais sønn kjær til skam for dig selv og til skam for din mors blusel?

³¹因為只要耶西的兒子還活在這世上，你和你的國就不能穩固。現在，你要派人去把他抓到我這裡來，因為他是該死的。”

³¹For så lenge Isais sønn er til på jorden, er hverken du eller din kongemakt trygg. Send derfor bud og hent ham hit til mig, for han er dødsens.

³²約拿單回答他父親掃羅說：“為甚麼要把他處死呢？他作了甚麼事呢？”

³²Jonatan svarte Saul, sin far, og sa til ham: Hvorfor skal han dø? Hvad har han gjort?

³³掃羅向著約拿單把槍擲過去，要刺殺他。約拿單就知道，他父親已經決意要殺死大衛。

³³Men Saul slynget spydet mot ham for å felle ham; da skjønte Jonatan at det var hans fars faste forsett å drepe David.

³⁴約拿單怒氣沖沖地從席間退去，初二這天，他沒有吃飯；因為他父親羞辱了大衛，他就為大衛擔憂。

³⁴Og Jonatan stod op fra bordet i brennende vrede, og han smakte ikke mat den annen nymåne-dag; for han var bedrøvet for Davids skyld, fordi hans far hadde hånet ham.

³⁵大衛與約拿單泣別到了早晨，約拿單照著與大衛約定的時候，出到田裡去，有一個小童與他在一起。

³⁵Morgenen efter gikk Jonatan ut på marken på den tid han hadde avtalt med David, og han hadde en liten gutt med sig.

³⁶他對那童僕說：“你跑去，把我所射的箭找回來。”那童僕跑去的時候，約拿單就把箭射到他前面。

³⁶Og han sa til gutten: Spring og finn pilene som jeg skyter ut! Gutten sprang avsted, og han skjøt pilen bort over ham.

³⁷那童僕到了約拿單的箭射到的地方，約拿單就在那童僕的背後喊叫：“箭不是在你的前面嗎？”

³⁷Og da gutten kom til det sted hvor pilen lå, den som Jonatan hadde skutt, ropte Jonatan til gutten: Ligger ikke pilen bortenfor dig?

³⁸約拿單又在那童僕的背後喊叫：“趕快跑去！不要停留！”那童僕就把箭拾起來，回到他主人那裡去。

³⁸Så ropte Jonatan ennu en gang til gutten: Vær snar, skynd dig, stans ikke! Og Jonatans gutt samlet pilene op og kom til sin herre.

³⁹那童僕一點也不知道這是甚麼意思，只有約拿單和大衛知道。

³⁹Men gutten visste ikke om noget; det var bare Jonatan og David som visste hvad det gjaldt.

⁴⁰約拿單把自己的武器交給他的童僕，對他說：“你帶回城裡去吧！”

⁴⁰Så gav Jonatan sine våben til gutten og sa til ham: Gå og ta dem med dig til byen!

⁴¹那童僕一離去，大衛就從石堆的南邊起來，臉伏於地，叩拜了三次。二人互相親嘴，相對哭泣，大衛哭得更悲痛。

⁴¹Da gutten var kommet dit, kom David frem på sydsiden [av stenen*], og han falt på sitt ansikt til jorden og bøide sig tre ganger; og de kysset hverandre og gråt sammen, og David storgråt. / {* sml. 1SA 20, 19.}

⁴²約拿單對大衛說：“你平平安安走吧！我們二人曾指著耶和華的名起誓說：‘願耶和華在你我之間，也在我的後裔和你的後裔之間作證，直到永遠。’”大衛就起身離開，約拿單也回城裡去了（“大衛就起身離開，約拿單也回城裡去了。”在《馬索拉抄本》為21:1）。

⁴²Og Jonatan sa til David: Gå bort i fred! Hvad vi to har svoret i Herrens navn da vi sa: Herren være vidne mellem mig og dig og mellem min ætt og din ætt til evig tid [det skal stå fast].

⁴³Så brøt han op og gikk sin vei; men Jonatan gikk inn i byen.