¹約押勸諫大衛有人告訴約押：“看哪！王正在為押沙龍悲哀哭泣。”（本節在《馬索拉抄本》為19:2）

¹Folk kom og sa til Joab: Kongen gråter og sørger over Absalom.

²那一天，眾人勝利的歡樂變成了悲哀，因為他們聽說王為他的兒子傷痛。

²Og seieren blev den dag til sorg for alt folket, fordi folket den dag fikk høre at kongen var bedrøvet over sin sønn.

³那一天，眾人偷偷進城，就像軍人從戰場上逃跑，羞愧地偷偷回來一樣。

³Den dag stjal folket sig inn i byen, som folk stjeler sig hjem når de er skamfulle fordi de har flyktet i krigen.

⁴王蒙著臉，大聲哀哭，說：“我兒押沙龍啊！押沙龍，我兒，我兒啊！”

⁴Men kongen hadde tilhyllet sitt ansikt og ropte med høi røst: Min sønn Absalom! Absalom, min sønn, min sønn!

⁵約押進了屋子去見王，說：“你所有的臣僕今天救了你的性命，和你兒女妻室的性命，你今天卻使他們滿面羞愧；

⁵Da gikk Joab inn i huset til kongen og sa: Idag vanærer du alle dine menn, som idag har berget både ditt liv og dine sønners og døtres og dine hustruers og medhustruers liv;

⁶你愛那些恨你的，恨那些愛你的。因為你今天表明了你不重視將帥和臣僕；我今天才明白，如果押沙龍活著，我們大家都死去，你就歡喜了。

⁶du elsker jo dem som hater dig, og hater dem som elsker dig; for idag har du vist at hverken høvedsmenn eller tjenere er til for dig; og jeg skjønner nu at om Absalom var i live og alle vi andre var død idag, da syntes du det var som det skulde.

⁷現在請你起來，出去，說些安慰你僕人們的話。我指著耶和華起誓，如果你不出去，今夜就必沒有一人留下來與你在一起。這禍患就比你從幼年到現在所遭受的一切禍患更厲害了。”

⁷Stå nu op og gå ut og tal vennlig til dine menn! For jeg sverger ved Herren at går du ikke ut, så blir det ikke en mann hos dig natten over, og dette vil bli verre for dig enn alt det onde som er kommet over dig fra din ungdom av til nu.

⁸於是王起來，坐在城門口。有人告訴眾民說：“看哪！王坐在城門口。”於是眾人都來到王的面前。以色列人已經逃跑，各回自己的家去了。

⁸Da stod kongen op og satte sig i porten, og da alt folket fikk vite at kongen satt i porten, kom de alle og gikk frem for kongen. Men Israel hadde flyktet, hver mann til sitt hjem.

⁹以色列眾支派的人都紛紛議論，說：“王曾經拯救我們脫離仇敵的手，又救了我們脫離非利士人的手，現在他卻躲避押沙龍，離開這地逃走了。

⁹Og alt folket i alle Israels stammer gikk i rette med hverandre og sa: Kongen har fridd oss av våre fienders hånd, og han har reddet oss fra filistrene, og nu er han flyktet ut av landet for Absalom.

¹⁰我們所膏立統治我們的押沙龍，已經在戰場上死了。現在你們為甚麼不出聲請王回來呢？”

¹⁰Men Absalom, som vi hadde salvet til konge over oss, er død i krigen; hvorfor sier I da ikke et ord om å føre kongen tilbake?

¹¹大衛回耶路撒冷京城大衛王派人去見撒督祭司和亞比亞他，說：“你們要對猶大的眾長老說：‘你們為甚麼在請王回宮的事上落在人後頭呢？全以色列請王回宮的話已經傳到王和王宮那裡去了。

¹¹Da sendte kong David bud til prestene Sadok og Abjatar med de ord: Tal til Judas eldste og si: Hvorfor er I de siste til å hente kongen tilbake til hans hus? For det var kommet kongen for øre i hans hus at hele Israel talte således.

¹²你們是我的兄弟，我的骨肉至親，為甚麼在請王回來的事上，倒落在人後頭呢？’

¹²I er mine brødre, I er mitt eget kjød og blod; hvorfor er I da de siste til å hente kongen tilbake?

¹³你們又要對亞瑪撒說：‘你不是我的骨肉至親嗎？我若不立你代替約押，在我面前作軍隊的元帥，願　神重重地懲罰我，並且加倍嚴厲地懲罰我。’”

¹³Og til Amasa skal I si: Er du ikke mitt eget kjød og blod? Gud la det gå mig ille både nu og siden om ikke du alltid skal være min hærfører i stedet for Joab.

¹⁴這樣，大衛挽回了猶大眾人的心，好像一人的心。於是他們差派人去見王，說：“請你和你的眾臣僕都回來！”

¹⁴Således bøide han alle Judas menns sinn og vant dem for sig alle som én, og de sendte det bud til kongen: Vend tilbake, du og alle dine menn!

¹⁵王就回來，到了約旦河。猶大人也來到吉甲，要去迎接王，接王過約旦河。

¹⁵Så gav kongen sig på tilbakeveien og kom til Jordan. Da var Juda alt kommet til Gilgal for å dra kongen i møte og føre ham over Jordan.

¹⁶示每與洗巴出迎巴戶琳的便雅憫人，基拉的兒子示每，急忙與猶大人一同下去迎接大衛王。

¹⁶Benjaminitten Sime'i, Geras sønn, fra Bahurim, skyndte sig og drog ned med Judas menn for å møte kong David,

¹⁷與示每同來的有一千便雅憫人，還有掃羅家的僕人洗巴，和他的十五個兒子，以及二十個僕人。他們都衝過約旦河去迎接王。

¹⁷og tusen mann av Benjamin var med ham, og Siba, som hadde vært tjener for Sauls hus, med sine femten sønner og tyve tjenere; og de satte skyndsomt over Jordan før kongen.

¹⁸有人渡過渡口，把王的家眷接過去，並且照著王的心意去作。大衛過約旦河的時候，基拉的兒子示每俯伏在王面前，

¹⁸Og ferjen fór over elven for å føre kongens hus over og være til hans rådighet i alle ting. Men Sime'i, Geras sønn, falt ned for kongen da han skulde fare over Jordan;

¹⁹對王說：“我主我王從耶路撒冷出來的那一天，你僕人所犯的錯，現在求我主不要歸罪於我，求你不要記念，求王也不要放在心上。

¹⁹og han sa til kongen: Herre, tilregn mig ikke min brøde og kom ikke i hu hvorledes din tjener forbrøt sig den dag da min herre konge drog ut fra Jerusalem! Kongen må ikke la det gå sig til hjerte!

²⁰因為你的僕人知道自己犯了罪，所以你看，在約瑟全家之中，今天我是第一個下來迎接我主我王的。”

²⁰For din tjener vet at jeg har syndet; men se, idag er jeg den første av hele Josefs hus som er kommet hit ned for å møte min herre kongen.

²¹洗魯雅的兒子亞比篩回答說：“示每咒罵了耶和華的受膏者，豈不該因此把他處死嗎？”

²¹Men Abisai, Serujas sønn, tok til orde og sa: Skal ikke Sime'i late livet - han som har bannet Herrens salvede?

²²大衛說：“洗魯雅的兒子們啊，我與你們有甚麼關係呢？今天你們竟與我作對！今天在以色列中，豈可有人被處死呢？難道我不知道今天我作以色列的王嗎？”

²²Da sa David: Hvad har jeg med eder å gjøre, I Serujas sønner, at I idag skulde bli mine motstandere? Skulde nogen mann i Israel late livet idag? Jeg vet jo at jeg idag er blitt konge over Israel.

²³於是王對示每說：“你一定不會被處死！”王又向他起誓。

²³Så sa kongen til Sime'i: Du skal ikke dø. Og kongen tilsvor ham det.

²⁴米非波設向大衛辯白掃羅的孫子米非波設也下去迎接王。他自從王出走那天，直到王平平安安回來的日子，都沒有修腳，沒有刮鬍子，也沒有洗衣服。

²⁴Mefiboset, Sauls sønn, drog og ned for å møte kongen; han hadde ikke vasket sine føtter og ikke stelt sitt skjegg og ikke tvettet sine klær like fra den dag kongen drog bort, til den dag han kom tilbake med fred.

²⁵他從耶路撒冷來迎接王的時候，王問他：“米非波設啊，你為甚麼沒有與我一同離開呢？”

²⁵Da nu hele Jerusalem kom kongen i møte, sa kongen til ham: Hvorfor fulgte du ikke med mig, Mefiboset?

²⁶他回答：“我主我王，你僕人是瘸腿的；那天，我心裡想我要預備驢子，可以騎上，與王一同離開，但是我的僕人卻欺騙了我，

²⁶Han svarte: Herre konge! Min tjener narret mig; for din tjener sa: Jeg vil ha mitt asen salt, så jeg kan ride på det og følge med kongen; for din tjener er lam.

²⁷又在我主我王面前毀謗你僕人。但我主我王像　神的使者一樣，現在，你看怎樣好，就怎樣行吧！

²⁷Og han baktalte din tjener for min herre kongen. Men min herre kongen er som en Guds engel; gjør derfor som du synes.

²⁸因為我祖父全家的人，在我主我王面前都算不得甚麼，都不過是該死的人；你卻使僕人在你席上與你一同吃飯。我還有甚麼權利再向王哀求甚麼呢？”

²⁸For hele min fars hus hadde ikke annet å vente av min herre kongen enn død, og dog gav du din tjener plass blandt dem som eter ved ditt bord; hvad rett har jeg da mere å kreve, og hvad mere har jeg å rope til kongen om?

²⁹王就對他說：“你為甚麼再提你的事呢？我已經決定，你與洗巴要均分那地。”

²⁹Kongen sa til ham: Hvorfor blir du ved å tale herom? Jeg sier: Du og Siba skal dele jordeiendommen.

³⁰米非波設對王說：“我主我王既然已平平安安回宮，所有的一切就都任憑洗巴拿去好了。”

³⁰Da sa Mefiboset til kongen: Han kan gjerne få alt sammen, siden min herre kongen er kommet hjem igjen med fred.

³¹巴西萊給大衛送行基列人巴西萊也從羅基琳下來，與王一同過約旦河，要在約旦河邊給王送行。

³¹Gileaditten Barsillai var og kommet ned fra Rogelim og satte med kongen over Jordan for å ledsage ham et stykke på veien.

³²巴西萊年紀非常老邁，已經八十歲。王住在巴戶琳的時候，是他供養王的，因為他是一個很富有的人。

³²Barsillai var meget gammel, åtti år; han hadde sørget for mat og drikke til kongen under hans ophold i Mahana'im; for han var en meget rik mann.

³³王對巴西萊說：“你與我一同過河去，在耶路撒冷與我同住，我要供養你。”

³³Kongen sa da til Barsillai: Dra med mig, så vil jeg sørge for dig hjemme hos mig i Jerusalem.

³⁴巴西萊對王說：“我活著的年日還能有多少，可使我與王一同上耶路撒冷呢？

³⁴Barsillai svarte: Hvor mange dager og år kan jeg vel ennu ha å leve, at jeg skulde dra med kongen op til Jerusalem?

³⁵我現在已經八十歲了，還能分別美醜嗎？你僕人還能嘗出吃喝的味道嗎？我還能細聽男女歌手的聲音嗎？你僕人為甚麼要負累我主我王呢？

³⁵Jeg er idag åtti år; kan jeg vel nu skjelne mellem godt og ondt, eller kan din tjener smake hvad jeg eter og drikker, eller kan jeg nu lenger høre på sangere og sangerinner? Hvorfor skulde da din tjener lenger være min herre kongen til byrde?

³⁶你僕人只不過與王一同過約旦河，王為甚麼要這樣賞賜我呢？

³⁶Bare for en kort tid kan din tjener gå med kongen over Jordan; men hvorfor skulde kongen vise mig en sådan velgjerning?

³⁷請讓你僕人回去，好死在我自己的城裡，埋葬在我父母的墳墓旁。看哪，你僕人金罕在這裡，請讓他與我主我王一同過河；你看怎麼好，就怎麼待他吧！”

³⁷Kjære, la din tjener vende tilbake, så jeg kan dø i min egen by, hvor min fars og min mors grav er! Men se, her er din tjener Kimham; la ham få dra med min herre kongen, og gjør med ham som du synes!

³⁸王說：“金罕可以與我一同過河。你看怎麼好，我就怎麼待他。你向我所要求的，我都必為你成全。”

³⁸Da sa kongen: Kimham skal dra med mig, og jeg vil gjøre mot ham som du vil, og alt hvad du ønsker av mig, vil jeg gjøre for dig.

³⁹於是眾人都渡過約旦河，王也渡過了。王與巴西萊親嘴，為他祝福，巴西萊就回自己的地方去了。

³⁹Så drog da alt folket over Jordan, og kongen drog over; og kongen kysset Barsillai, og Barsillai velsignet ham og vendte tilbake til sitt hjem.

⁴⁰猶大人和以色列人的爭論王過了河，到了吉甲，金罕也與王一同渡河。所有的猶大人和半數以色列人，也都與王一同渡河。

⁴⁰Kongen fór over til Gilgal, og Kimham fór med ham; og hele Judas folk førte kongen over, og likeså halvdelen av Israels folk.

⁴¹以色列眾人都來見王，問王說：“我們的兄弟猶大人為甚麼把你偷去了，把王和王的家眷接過約旦河呢？屬大衛的人不都一樣是他的人民嗎？”

⁴¹Men da kom alle Israels menn til kongen og sa til ham: Hvorfor har våre brødre, Judas menn, stjålet dig bort og ført kongen og hans hus og alle Davids menn med ham over Jordan?

⁴²猶大眾人回答以色列人說：“因為王與我們的關係親密。你們為甚麼因這事而生氣呢？我們從王那裡得到甚麼吃的呢？或是他給了我們甚麼禮物呢？”

⁴²Da tok alle Judas menn til orde og sa til Israels menn: Fordi kongen er oss nærmest. Og hvorfor er I harme for dette? Har vi vel tæret på kongens gods, eller har vi hatt nogen vinning av ham?

⁴³以色列人回答猶大人說：“在王的事上，我們有十分的投入。在大衛身上，我們也與大衛比你們更有情分。你們為甚麼輕視我們呢？先說要請我們的王回來的，不是我們嗎？”但是猶大人的話比以色列人的話更強硬。

⁴³Men Israels menn svarte Judas menn således: Ti ganger større del enn I har vi i den som er konge, og således også i David; hvorfor har I da ringeaktet oss? Og var det ikke vi som først talte om å hente vår konge tilbake? Men Judas menns svar var enda hårdere enn det Israels menn hadde talt.