¹但以理被立為監察司大利烏按自己的心意，立了一百二十個總督，治理全國；（本節在《馬索拉抄本》為6:2）

¹Og mederen Darius mottok riket; han var da to og seksti år gammel.

²他又在這些總督之上，設立三位監察司（但以理是其中之一），監管總督的工作，免得王受虧損。

²Darius fant for godt å sette hundre og tyve satraper over riket; de skulde bo rundt omkring i hele riket.

³因為但以理裡面有美好的靈性，所以各方面都比其他的監察司和總督優勝；王有意立他治理全國。

³Og over dem satte han tre riksråder, og av dem var Daniel den ene; for dem skulde satrapene avlegge regnskap, så kongen ikke skulde lide noget tap.

⁴引起同僚的嫉妒與謀害於是這些監察司和總督在但以理治國的事上，尋找把柄控告他，只是不能找到任何的把柄和過失，因為他忠心可靠，他們找不到他的任何錯誤和過失。

⁴Men Daniel utmerket sig fremfor riksrådene og satrapene, fordi det var en høi ånd i ham, og kongen tenkte på å sette ham over hele riket.

⁵那些人就說：“如果我們要控告這但以理，就只有在他　神的律法中去找把柄。”

⁵Da søkte riksrådene og satrapene å finne skyld hos Daniel vedkommende rikets styrelse, men de kunde ikke finne nogen skyld eller nogen urett, eftersom han var tro, og det ikke fantes nogen forseelse eller nogen urett hos ham.

⁶這些監察司和總督就相約前來見王，對他說：“願大利烏王萬歲！

⁶Så sa disse menn: Vi finner ingen skyld hos denne Daniel, det skulde da være at vi kunde finne noget å anklage ham for i hans gudsdyrkelse.

⁷國中所有的監察司、總監、總督、謀臣和省長，一同商議，請王立一條法例，實施一道禁令：無論何人，在三十天內，王啊！除了向你以外，若向任何神或任何人求甚麼，就必扔在獅子坑中。

⁷Da stormet disse riksråder og satraper inn til kongen og sa til ham: Kong Darius leve evindelig!

⁸王啊！現在求你立這禁令，簽署這份文告，使禁令不能更改。按照瑪代和波斯的律法，這樣的禁令是不能廢除的。”

⁸Alle riksrådene, stattholderne og satrapene, rådsherrene og landshøvdingene har rådslått om at det burde utstedes en kongelig forordning og gis et strengt forbud, at hver den som i løpet av tretti dager beder til nogen gud eller noget menneske uten til dig, konge, skal kastes i løvehulen.

⁹於是大利烏王簽署了這禁令文告。

⁹Så utsted nu, konge, et sådant forbud, og la det sette op skriftlig, så det efter medernes og persernes uforanderlige lov ikke kan tilbakekalles.

¹⁰但以理照常禱告但以理知道這文告簽署了以後，就上到自己家裡樓頂上的房間，這房間的窗戶朝向耶路撒冷開著；他一日三次雙膝跪下，在他的　神面前禱告稱謝，像往日一樣。

¹⁰I overensstemmelse hermed lot kong Darius sette op en skrivelse med et sådant forbud.

¹¹那些人相約前來，看見但以理在他的　神面前祈禱懇求。

¹¹Men så snart Daniel fikk vite at skrivelsen var satt op, gikk han inn i sitt hus; der hadde han i sin sal åpne vinduer som vendte mot Jerusalem, og tre ganger om dagen bøide han sine knær med bønn og lovprisning for sin Guds åsyn, aldeles som han hadde gjort før.

¹²他們就來到王面前，提起王的禁令，說：“你豈不是簽署了禁令，無論何人，在三十天內，王啊！除了向你以外，若向任何神或任何人求甚麼，就必扔在獅子坑中？”王回答說：“確有此事。按照瑪代和波斯的律法，這樣的禁令是不能廢除的。”

¹²Da stormet disse menn inn og fant Daniel bedende og bønnfallende for sin Gud.

¹³於是他們對王說：“王啊，在被擄的猶大人中的但以理不理會你的命令，也不理會你簽署的禁令，竟仍一日三次向他的　神祈求。”

¹³Så gikk de frem for kongen og spurte med tanke på det kongelige forbud: Har du ikke latt sette op et forbud, at hvert menneske som i løpet av tretti dager beder til nogen gud eller noget menneske uten til dig, konge, skal kastes i løvehulen? Kongen svarte: Det ord står fast efter medernes og persernes uforanderlige lov.

¹⁴王聽見了這話，就非常愁煩；他定意要搭救但以理，直到日落的時候，他還在設法營救但以理。

¹⁴Da tok de til orde og sa der de stod foran kongen: Daniel, som er en av de bortførte fra Juda, har ikke aktet på dig, konge, eller på det forbud du har latt sette op; tre ganger om dagen holder han bønn.

¹⁵那些人就相約前來見王，對他說：“王啊，你該知道，根據瑪代和波斯的律法，王所立的禁令和法例，都是不能更改的。”

¹⁵Da kongen hørte dette, blev han meget bedrøvet og tenkte på hvorledes han skulde kunne frelse Daniel, og helt til solen gikk ned, gjorde han sig umak for å utfri ham.

¹⁶但以理被扔在獅子坑中於是王下令，人就把但以理帶來，扔在獅子坑中。王對但以理說：“你常常事奉的　神，他必搭救你！”

¹⁶Da stormet disse menn inn på kongen og sa til ham: Vit, konge, at det gjelder den lov hos mederne og perserne at intet forbud og ingen forordning som kongen utsteder, kan forandres.

¹⁷有人搬了一塊石頭，放在坑口，王又蓋上自己的印鑒和眾大臣的印鑒，使懲辦但以理的事不得更改。

¹⁷Så bød kongen at Daniel skulde hentes og kastes i løvehulen. Og kongen tok til orde og sa til Daniel: Din Gud, som du stadig dyrker, han frelse dig!

¹⁸王回到宮裡，整夜沒有吃東西，也不要任何娛樂解悶，並且睡不著覺。

¹⁸Så blev en sten ført frem og lagt over hulens åpning, og kongen forseglet den med sitt eget og sine stormenns segl, så det ikke skulde kunne skje nogen forandring i det som var gjort med Daniel.

¹⁹次日黎明，天一亮，王就起來，急忙到獅子坑那裡去。

¹⁹Derefter gikk kongen hjem til sitt palass og fastet hele natten, og han lot ikke nogen av sine medhustruer komme inn til sig, og søvnen flydde fra ham.

²⁰他走近坑邊的時候，就用哀痛的聲音呼叫但以理，對但以理說：“永活　神的僕人但以理啊！你常常事奉的　神能搭救你脫離獅子嗎？”

²⁰Tidlig om morgenen, så snart det lysnet, stod kongen op og skyndte sig til løvehulen.

²¹但以理毫無損傷但以理對王說：“願王萬歲！

²¹Og da han kom nær til hulen, ropte han med sorgfull røst på Daniel. Han tok til orde og sa til Daniel: Daniel, du den levende Guds tjener! Har din Gud, som du stadig har dyrket, maktet å frelse dig fra løvene?

²²我的　神差遣了他的使者，封住獅子的口，使牠們沒有傷害我，因為我在　神面前是清白的；王啊！在你面前我也沒有作過任何錯事。”

²²Da svarte Daniel kongen: Kongen leve evindelig!

²³王就非常高興，吩咐人把但以理從坑裡拉上來。於是但以理從坑裡被拉上來，他身上一點損傷也沒有，因為他信靠他的　神。

²³Min Gud sendte sin engel og lukket løvenes gap, så de ikke har gjort mig nogen skade, fordi jeg er funnet uskyldig for ham, og heller ikke mot dig, konge, har jeg gjort noget galt.

²⁴陷害但以理的人自食其果王下令，人就把那些誣衊控告但以理的人，連同他們的妻子和兒女都一起帶來，扔在獅子坑中；他們還沒有下到坑底，獅子就抓住他們，把他們所有的骨頭都咬碎了。

²⁴Da blev kongen meget glad og bød at Daniel skulde dras op av hulen; og da Daniel var dradd op av hulen, fantes det ingen skade på ham, fordi han hadde trodd på sin Gud.

²⁵王通令全國敬畏　神後來大利烏王寫信給住在全地的各國、各族和說各種語言的人，說：“願你們大享平安！

²⁵Og kongen bød at de menn som hadde klaget på Daniel, skulde hentes, og de blev med sine barn og hustruer kastet i løvehulen; og før de nådde bunnen i hulen, falt løvene over dem og knuste alle deres ben.

²⁶現在我下令，我所統治的全國人民都要在但以理的　神面前戰兢恐懼。“他是永活的　神，他永遠長存；他的國度永不滅亡，他的統治直到永遠。

²⁶Derefter skrev kong Darius til alle folk, ætter og tungemål som fantes på den hele jord: Alt godt bli eder i rikt mål til del!

²⁷他搭救人，拯救人；他在天上地下施行神蹟奇事；他搭救了但以理脫離獅子的爪。”

²⁷Jeg gir hermed det bud at alle folk i hele mitt kongerikes område skal skjelve og frykte for Daniels Gud; for han er den levende Gud og blir i evighet, og hans rike ødelegges ikke, og hans herredømme varer inntil enden.

²⁸於是這但以理在大利烏作王的時候，和在波斯人古列作王的時候（本句或譯：“於是這但以理在大利烏﹝即波斯人古列﹞作王的時候”），事事亨通。

²⁸Han frelser og utfrir og gjør tegn og under i himmelen og på jorden - han som frelste Daniel av løvenes vold.

²⁹Og Daniel levde æret og lykkelig både under Darius' og perseren Kyros' regjering.