¹引言：摩西憶述往事以下是摩西在約旦河東的曠野，疏弗對面的亞拉巴，就是在巴蘭和陀弗、拉班、哈洗錄、底撒哈之間，向以色列人所說的話。

¹Dette er de ord Moses talte til hele Israel i ørkenen på hin side* Jordan, i ødemarken, midt imot Suf, mellem Paran og Tofel og Laban og Haserot og Di-Sahab, / {* østenfor.}

²從何烈山經過西珥山的路，到達加低斯．巴尼亞，共有十一天的路程。

²elleve dagsreiser fra Horeb efter den vei som fører til Se'ir-fjellene, til Kades-Barnea.

³出埃及以後第四十年十一月一日，摩西照著耶和華吩咐他一切關於以色列人的話，都告訴了他們。

³Det var i det firtiende år, i den ellevte måned, på den første dag i måneden Moses talte til Israels barn og bar frem alt det Herren hadde befalt ham å tale til dem,

⁴當時，他已經擊敗了住在希實本的亞摩利人的王西宏，和住在亞斯他錄與以得來的巴珊王噩。

⁴efterat han hadde slått Sihon, amorittenes konge, som bodde i Hesbon, og ved Edre'i hadde slått Og, kongen i Basan, som bodde i Astarot.

⁵摩西在約旦河東的摩押地，開始講解這律法，說：

⁵På hin side Jordan, i Moabs land, tok Moses sig fore å utlegge denne lov og sa:

⁶“耶和華我們的　神，在何烈山告訴我們：‘你們在這山上住夠了；

⁶Herren vår Gud talte til oss ved Horeb og sa: Lenge nok har I opholdt eder ved dette fjell.

⁷現在你們要轉回，起程到亞摩利人的山地去，到那些住在亞拉巴、山地、低地、南地、沿海一帶、迦南人的地、黎巴嫩，直到大河，就是幼發拉底河一帶的地方去。

⁷Bryt nu op og gi eder på veien til amoritter-fjellene og til alle de folk som bor deromkring, i ødemarken, i fjellbygdene og i lavlandet og i sydlandet og ved havstranden, til kana'anittenes land og til Libanon, helt til den store elv, elven Frat.

⁸看哪，我把這地擺在你面前，你們要進去，佔領這地為業，就是耶和華向你們列祖亞伯拉罕、以撒、雅各起誓應許給他們和他們的後裔的地。’

⁸Se, jeg har gitt landet i eders vold; dra avsted og innta det land som Herren har tilsvoret eders fedre Abraham, Isak og Jakob å ville gi dem og deres ætt efter dem!

⁹選立智慧人為首領（出18:13~27）“那時，我曾經對你們說：‘你們的重擔，我獨自一人無法擔當。

⁹Dengang sa jeg til eder: Jeg makter ikke alene å bære eder.

¹⁰耶和華你們的　神使你們多起來；你們看，你們今日像天上的星那樣多。

¹⁰Herren eders Gud har gjort eder tallrike, så I idag er som stjernene på himmelen i mengde;

¹¹願耶和華你們列祖的　神，使你們比現在更多千倍，又照著他應許你們的話，賜福給你們。

¹¹og måtte bare Herren, eders fedres Gud, gjøre eder tusen ganger flere enn I er, og velsigne eder, som han har tilsagt eder!

¹²我獨自一人怎能擔得起你們的重擔、責任和你們爭訟的事呢？

¹²Men hvorledes kan jeg alene bære strevet og møien med eder og alle eders tretter?

¹³你們要按著支派選出一些有智慧、有見識、有經驗的人，我就立他們作你們的首領。’

¹³Kom med nogen vise og forstandige og prøvede menn fra hver av eders stammer! Så vil jeg sette dem til høvdinger over eder.

¹⁴你們回答我，說：‘你吩咐我們作的事很好。’

¹⁴Da svarte I mig: Det er både rett og godt det du sier.

¹⁵我就選出你們眾支派中的領袖，就是有智慧有經驗的人；按著你們的支派，立他們作管理你們的首領，就是作千夫長、百夫長、五十夫長、十夫長和其他官長。

¹⁵Så tok jeg høvdingene for eders stammer, vise og prøvede menn, og satte dem til høvdinger over eder, nogen over tusen og nogen over hundre og nogen over femti og nogen over ti, og jeg gjorde dem til tilsynsmenn over eders stammer.

¹⁶“那時，我吩咐你們的審判官，說：‘你們在兄弟中聽訟，無論是兄弟彼此訴訟，或是與同居的外地人訴訟，都要按著公義審判。

¹⁶Dengang bød jeg også eders dommere og sa: Hør på de saker som eders brødre har sig imellem, og døm med rettferdighet mellem en mann og hans bror eller en fremmed som bor hos ham!

¹⁷審判的時候，不可偏袒人；無論貴賤尊卑，都要一樣地聽訟；不可怕人的情面，因為審判是屬於　神的；如果你們遇見難斷的案件，可以呈到我這裡來，讓我審斷。’

¹⁷I skal ikke gjøre forskjell på folk når I dømmer; den minste som den største skal I høre på. I skal ikke være redde for nogen, for dommen hører Gud til. Men om nogen sak er for vanskelig for eder, skal I føre den frem for mig; så vil jeg høre på den.

¹⁸那時，我把你們當作的一切事，都吩咐了你們。

¹⁸Og på samme tid bød jeg eder alt det I skulde gjøre.

¹⁹派人前往窺探迦南地（民13:1~24）“我們照著耶和華我們的　神吩咐我們的，從何烈山起行，走過你們所見那大而可怕的曠野，沿著到亞摩利人山地的路而行；後來到了加低斯．巴尼亞。

¹⁹Så brøt vi op fra Horeb og drog gjennem hele den store og forferdelige ørken som I har sett, på veien til amoritter-fjellene, således som Herren vår Gud bød oss; og vi kom til Kades-Barnea.

²⁰我對你們說：‘你們已經到了亞摩利人的山地，就是耶和華我們的　神賜給我們的。

²⁰Da sa jeg til eder: Nu er I kommet til amoritter-fjellene, som Herren vår Gud vil gi oss.

²¹看哪，耶和華你的　神已經把這地擺在你面前；你要照著耶和華你列祖的　神告訴你的上去，佔領那地；不要害怕，也不要驚惶。’

²¹Se, Herren din Gud har gitt landet i din vold; dra op og innta det, som Herren, dine fedres Gud, har tilsagt dig! Frykt ikke og vær ikke redd!

²²你們眾人都走到我這裡來，說：‘我們要先派些人去，替我們窺探那地，然後把我們上去該走哪一條路，該進哪些城，向我們回報。’

²²Da kom I til mig alle sammen og sa: La oss sende folk i forveien for oss, så de kan utspeide landet for oss og gi oss beskjed om hvad vei vi skal dra dit op, og hvad byer vi kommer til!

²³這話我很同意，就從你們中間選了十二個人，每支派一人。

²³Dette syntes jeg godt om, og jeg tok ut blandt eder tolv menn, én mann for hver stamme.

²⁴於是他們轉身出發，上了山地，到了以實各谷，窺探那地。

²⁴Og de tok avsted og drog op i fjellene og kom til Eskol-dalen; og de utspeidet landet.

²⁵他們手裡拿著那地的果子，帶下來到我們這裡，並且向我們回報，說：‘耶和華我們的　神要賜給我們的地是美地。’

²⁵Og de tok med sig av landets frukter ned til oss, og de gav oss beskjed tilbake og sa: Det land som Herren vår Gud vil gi oss, er et godt land.

²⁶眾民缺乏信心（民13:25~33）“但你們不肯上去，竟違背了耶和華你們的　神的吩咐；

²⁶Men I vilde ikke dra dit op; I var gjenstridige mot Herrens, eders Guds ord.

²⁷你們在帳幕裡抱怨，說：‘耶和華因為恨我們，所以把我們從埃及地領出來，要把我們交在亞摩利人手中，消滅我們。

²⁷Og I knurret i eders telter og sa: Herren hater oss; derfor har han ført oss ut av Egyptens land og vil gi oss i amorittenes hånd og ødelegge oss.

²⁸我們上哪裡去呢？我們的兄弟使我們心灰意冷，說：那地的人比我們高大；他們的城邑又大又堅固，高聳入天；我們在那裡還看見有亞衲族的人。’

²⁸Hvad er det for et land vi skal dra op til! Våre brødre har gjort vårt hjerte mistrøstig ved å si: Det er et folk som er større og høiere enn vi, og de har store byer med murer som når til himmelen; og der så vi også anakittenes barn.

²⁹我就對你們說：‘不要驚恐，不要害怕他們。

²⁹Da sa jeg til eder: I skal ikke forferdes og ikke være redde for dem;

³⁰耶和華你們的　神，就是那走在你們前面的那一位，他必為你們作戰，好像他在埃及，在你們面前，為你們所行的一切一樣，

³⁰Herren eders Gud, som går foran eder, han skal stride for eder, således som I så han gjorde for eder i Egypten

³¹並且在曠野裡，你們也看見了耶和華你們的　神，怎樣在你們所行的一切路上，背負你們，好像人背負自己的兒子一樣，直到你們來到了這地方。’

³¹og i ørkenen du har sett, der hvor Herren din Gud bar dig som en mann bærer sitt barn, på hele den vei I har vandret til I kom til dette sted.

³²雖然這樣，你們還是不信耶和華你們的　神；

³²Men allikevel trodde I ikke på Herren eders Gud,

³³他在路上走在你們前面，為你們尋找安營的地方；夜間用火柱，日間用雲彩，指示你們當走的路。

³³han som gikk foran eder på veien for å søke ut leirplass for eder, om natten i en ild, så I kunde se den vei I skulde gå, og om dagen i en sky.

³⁴眾民的懲罰（民14:20~45）“耶和華聽見了你們說話的聲音，就惱怒，起誓說：

³⁴Da Herren hørte eders tale, blev han vred og svor:

³⁵‘這個邪惡世代的人，連一個也不能看見我起誓應許賜給他們列祖的美地；

³⁵Sannelig, ikke nogen av disse menn, av denne onde slekt, skal se det gode land jeg har svoret å ville gi eders fedre -

³⁶只有耶孚尼的兒子迦勒可以看見；並且我要把他踏過的地賜給他和他的子孫，因為他專心跟從了我耶和華。’

³⁶ingen uten Kaleb, Jefunnes sønn; han skal få se det; ham og hans barn vil jeg gi det land han har trådt på med sin fot, for han har trolig fulgt Herren.

³⁷因為你們的緣故，耶和華也向我發怒，說：‘你也不能進入那地；

³⁷Også mig blev Herren vred på for eders skyld og sa: Heller ikke du skal komme der inn.

³⁸但是站在你面前侍候你的嫩的兒子約書亞，他可以進到那裡去；你要鼓勵他，因為他要使以色列人承受那地為業。

³⁸Josva, Nuns sønn, som går dig til hånde, han skal komme der inn; styrk ham, for han skal skifte det ut til arv blandt Israel.

³⁹還有你們的小孩子，你們說要被擄掠的，和你們的兒女，就是今天還不知道善惡的，他們都要進入那地；我要把那地賜給他們，他們要佔領那地。

³⁹Og eders barn, som I sa vilde bli til rov, og eders sønner, som ennu ikke kan skille godt fra ondt, de skal komme der inn, dem vil jeg gi det, og de skal ta det i eie.

⁴⁰至於你們，你們要轉回，經往紅海的路，起程到曠野裡去。’

⁴⁰Men vend I om og ta ut i ørkenen, på veien til det Røde Hav!

⁴¹“那時你們回答我，說：‘我們得罪了耶和華；現在我們願意照著耶和華我們　神的一切吩咐，上去作戰。’於是你們都預備了兵器，輕率地上山去了。

⁴¹Da svarte I og sa til mig: Vi har syndet mot Herren; nu vil vi dra op og stride, således som Herren vår Gud har befalt oss. Og I omgjordet eder med eders stridsvåben hver og en, og I holdt det for en lett sak å dra op i fjellene.

⁴²耶和華對我說：‘你要對他們說：“你們不要上去，也不要作戰，因為我不在你們中間，免得你們在仇敵面前被擊敗。”’

⁴²Da sa Herren til mig: Si til dem: I skal ikke dra op, og I skal ikke stride; for jeg er ikke med eder; I kommer bare til å bli slått av eders fiender.

⁴³我就告訴你們，你們卻不聽從，竟違背耶和華的吩咐，擅自上山去了。

⁴³Og jeg talte til eder, men I hørte ikke på mig; I var gjenstridige mot Herrens ord og dristet eder til å dra op i fjellene.

⁴⁴住在那山上的亞摩利人，就出來攻擊你們，好像蜂群一樣追趕你們，在西珥擊殺你們，直到何珥瑪。

⁴⁴Da drog amorittene, som bodde der i fjellene, ut mot eder, og de forfulgte eder likesom en bisverm, og de slo eder sønder og sammen i Se'ir og drev eder like til Horma.

⁴⁵你們就回來，在耶和華面前哭，但耶和華不聽你們的聲音，也不向你們側耳。

⁴⁵Og I vendte tilbake og gråt for Herrens åsyn; men Herren hørte ikke på eders klager og vendte ikke sitt øre til eder.

⁴⁶於是你們在加低斯住了許多日子。”

⁴⁶Og I måtte bli i Kades i lang tid, hele den tid I var der.