¹雅各作好準備與以掃相見雅各繼續他的路程，　神的眾使者遇見他。（本節在《馬索拉抄本》為32:2）

¹Og Jakob drog videre, og Guds engler møtte ham.

²雅各看見他們，就說：“這是　神的軍隊。”於是給那地方起名叫瑪哈念。

²Da Jakob så dem, sa han: Dette er Guds leir. Og han kalte stedet Mahana'im*. / {* d.e. to leire.}

³雅各先派使者到西珥地，就是以東的地區，他的哥哥以掃那裡去，

³Og Jakob sendte bud foran sig til sin bror Esau i landet Se'ir, på Edoms mark.

⁴吩咐他們說：“你們要對我主以掃這樣說：‘你的僕人雅各這樣說：我在拉班那裡寄居，一直到現在。

⁴Og han bød dem og sa: Således skal I si til min herre Esau: Så sier din tjener Jakob: Jeg har opholdt mig hos Laban og vært der helt til nu,

⁵我擁有牛、驢、羊群、僕婢，現在派人來報告我主，希望得到你的歡心。’”

⁵og jeg har fått okser og asener, småfe og træler og trælkvinner; og nu vilde jeg sende bud til min herre om dette for å finne nåde for dine øine

⁶使者回到雅各那裡說：“我們到了你哥哥以掃那裡，他帶著四百人，正迎著你來。”

⁶Og budene kom tilbake til Jakob og sa: Vi kom til Esau, din bror, og han drar dig nu selv i møte, og fire hundre mann med ham.

⁷雅各感到非常懼怕和焦慮，就把隨行的人、羊群、牛群和駱駝，分成兩隊，

⁷Da blev Jakob overmåte forferdet; og han delte folket som var med ham, og småfeet og storfeet og kamelene i to leire.

⁸心裡想：“即使以掃來擊殺這一隊，餘下的一隊還可以逃脫。”

⁸For han tenkte: Om Esau kommer til den ene leir og slår den, da kan den leir som er igjen, få berge sig unda.

⁹雅各說：“耶和華，我祖亞伯拉罕的　神，我父以撒的　神啊，你曾經對我說過：‘回到你自己的故鄉，到你的親族那裡去，我必厚待你。’

⁹Og Jakob sa: Min far Abrahams Gud og min far Isaks Gud, Herre, du som sa til mig: Dra tilbake til ditt land og til ditt folk, og jeg vil gjøre vel imot dig!

¹⁰你向你僕人所施的一切慈愛和信實，我實在不配得。從前我只拿著我的手杖過這約旦河；現在我卻擁有這兩隊人馬了。

¹⁰Jeg er ringere enn all den miskunnhet og all den trofasthet som du har vist mot din tjener; for med min stav gikk jeg over Jordan her, og nu er jeg blitt til to leire.

¹¹求你救我脫離我哥哥以掃的手，因為我怕他來擊殺我，連母親和孩子也擊殺了。

¹¹Fri mig ut av Esaus, min brors hånd; for jeg er redd han skal komme og slå ihjel mig og mine, både mor og barn.

¹²你曾經說過：‘我必厚待你，使你的後裔好像海邊的沙一樣，多到不可勝數。’”

¹²Du har jo selv sagt: Jeg vil alltid gjøre vel mot dig og la din ætt bli som havets sand, som ikke kan telles for mengde.

¹³那天晚上，雅各在那裡過夜。然後從他所擁有的牲畜中，取出一部分，作為給他哥哥以掃的禮物，

¹³Så blev han der den natt, og av alt det han eide, tok han ut en gave til Esau, sin bror:

¹⁴就是母山羊二百隻、公山羊二十隻、母綿羊二百隻、公綿羊二十隻、

¹⁴to hundre gjeter og tyve bukker, to hundre får og tyve værer,

¹⁵哺乳的母駱駝三十匹，各帶著駒子，母牛四十頭、公牛十頭、母驢二十頭、公驢十頭。

¹⁵tretti kameler som gav die, med sine føll, firti kjør og ti okser, tyve aseninner og ti asenfoler.

¹⁶雅各把這些分成一隊一隊，交在僕人的手裡，又對僕人說：“你們先過去，每隊之間要留一段距離。”

¹⁶Og han lot sine tjenere dra avsted med dem, hver hjord for sig, og han sa til sine tjenere: Far i forveien, og la det være et mellemrum mellem hver hjord!

¹⁷他又吩咐走在最前的僕人說：“我哥哥以掃遇見你的時候，如果問你：‘你的主人是誰？你要到哪裡去？在你前面的這些牲畜是誰的？’

¹⁷Og han bød den første og sa: Når min bror Esau møter dig og han taler til dig og spør: Hvem hører du til, og hvor skal du hen, og hvem eier denne hjord som du driver foran dig?

¹⁸你就要回答：‘是你僕人雅各的，是送給我主以掃的禮物，他自己也在我們後面。’”

¹⁸da skal du si: Din tjener Jakob; det er en gave han sender til min herre Esau, og snart kommer han selv efter.

¹⁹他又吩咐第二個、第三個和所有跟在隊伍後面的人說：“你們遇見以掃的時候，都要這樣對他說。

¹⁹Og han bød likeledes den annen og den tredje og alle de andre som drev hjordene, og sa: Således skal I tale til Esau når I møter ham,

²⁰你們還要說：‘你的僕人雅各在我們後面。’”因為他心裡想：“我先送禮物去，藉此與他和解，然後再與他見面，或者他會原諒我。”

²⁰I skal si: Snart kommer din tjener Jakob selv efter. For han tenkte: Jeg vil forsone ham ved den gave som jeg sender foran mig, og siden vil jeg selv trede frem for ham; kanskje han vil ta nådig imot mig.

²¹於是禮物先過去了；那天晚上雅各在營中過夜。

²¹Så drog de i forveien med gaven; men selv blev han i leiren den natt.

²²雅各那夜起來，帶著他的兩個妻子、兩個婢女和十一個孩子，都過了雅博渡口。

²²samme natt stod han op og tok sine hustruer og de to trælkvinner og sine elleve sønner og gikk over Jabboks vadested.

²³雅各與天使摔角他帶著他們，先打發他們過河，然後又打發他所有的都過去。

²³Han tok og satte dem over åen og førte over alt det han eide.

²⁴只留下雅各一人，有一個人來與他摔角，直到天快亮的時候。

²⁴Så var Jakob alene tilbake. Da kom det en mann og kjempet med ham inntil morgenen grydde.

²⁵那人見自己不能勝過他，就在他的大腿窩上打了一下。於是，雅各與那人摔角的時候，大腿窩脫了節。

²⁵Og da mannen så at han ikke kunde rå med ham, rørte han ved hans hofteskål; og Jakobs hofteskål gikk av ledd, mens han kjempet med ham.

²⁶那人說：“天快亮了，讓我走吧。”雅各說：“如果你不給我祝福，我就不讓你走。”

²⁶Og han sa: Slipp mig, for morgenen gryr! Men han sa: Jeg slipper dig ikke, uten du velsigner mig.

²⁷雅各獲勝之後改名以色列那人問他：“你叫甚麼名字？”他回答：“雅各。”

²⁷Da sa han til ham: Hvad er ditt navn? Han svarte: Jakob.

²⁸那人說：“你的名字不要再叫雅各，要叫以色列，因為你與　神與人較力，都得了勝。”

²⁸Han sa: Du skal ikke lenger hete Jakob, men Israel*; for du har kjempet med Gud og med mennesker og vunnet. / {* d.e. en som kjemper med Gud.}

²⁹雅各問他，說：“請把你的名告訴我。”那人回答：“為甚麼問我的名呢？”他就在那裡給雅各祝福。

²⁹Da spurte Jakob: Si mig ditt navn! Han svarte: Hvorfor spør du om mitt navn? Og han velsignet ham der.

³⁰於是，雅各給那地方起名叫毗努伊勒，意思說：“我面對面看見了　神，我的性命仍得保全。”

³⁰Og Jakob kalte stedet Pniel*; for [sa han] jeg har sett Gud åsyn til åsyn og enda berget livet. / {* Pniel eller Pnuel betyr Guds åsyn.}

³¹雅各經過毗努伊勒的時候，太陽剛剛出來，照在他身上。他因為大腿的傷，跛腳行走。

³¹Og da han var kommet forbi Pnuel så han solen rinne; og han haltet på sin hofte.

³²因此，以色列人直到現在都不吃大腿窩上的筋，因為那人在雅各的大腿窩上的筋打了一下。

³²Derfor er det så den dag idag at Israels barn aldrig eter spennesenen som er på hofteskålen, fordi han rørte ved Jakobs hofteskål på spennesenen.