¹雅各差遣眾子往埃及買糧雅各見埃及有糧食，就對兒子們說：“你們為甚麼彼此對望呢？”

¹Da Jakob fikk vite at det var korn i Egypten, sa han til sine sønner: Hvorfor sitter I og ser på hverandre?

²他又說：“我聽說埃及有糧食，你們下到那裡去，給我們買些糧食，使我們可以活下去，不至餓死。”

²Og han sa: Jeg har hørt at det er korn i Egypten; dra dit ned og kjøp korn til oss der, så vi kan leve og ikke dø!

³於是，約瑟的十個哥哥就下去了，要從埃及買五穀。

³Da drog Josefs ti brødre ned for å kjøpe korn i Egypten.

⁴但雅各並沒有打發約瑟的弟弟便雅憫與哥哥們同去，因為雅各說：“恐怕他會遇到災害。”

⁴Men Benjamin, Josefs bror, sendte Jakob ikke avsted med hans brødre; for han sa: Det kunde møte ham en ulykke.

⁵以色列的眾子也在前來買糧的人群中，因為迦南地也有饑荒。

⁵Så kom Israels sønner for å kjøpe korn blandt alle de andre som kom; for det var hungersnød i Kana'ans land.

⁶當時治理埃及地的官長是約瑟，賣糧給那地所有的人民的就是他。所以，約瑟的哥哥們來俯伏在地向他下拜。

⁶Og Josef var den som rådet i landet; det var han som solgte korn til alt folket i landet; og Josefs brødre kom og bøide sig med sitt ansikt til jorden for ham.

⁷約瑟看見他的哥哥們，就認得他們，可是他裝作陌生人，對他們說嚴厲的話，問他們：“你們是哪裡來的？”他們回答：“我們是迦南地來買糧食的。”

⁷Da Josef så sine brødre, kjente han dem igjen; men han lot som om de var fremmede for ham, og talte hårdt til dem og sa til dem: Hvor kommer I fra? De sa: Fra Kana'ans land for å kjøpe korn.

⁸約瑟認得他的哥哥們，他們卻不認得他。

⁸Josef kjente sine brødre, men de kjente ikke ham.

⁹約瑟想起從前所作關於他們的兩個夢，就對他們說：“你們是間諜，是來偵察本地的虛實。”

⁹Og Josef kom i hu det han hadde drømt om dem, og sa til dem: I er speidere, I er kommet for å se hvor landet ligger åpent.

¹⁰他們對他說：“我主啊，不是這樣，僕人們實在是來買糧食的。

¹⁰De svarte ham: Nei, herre, dine tjenere er kommet for å kjøpe korn.

¹¹我們都是一個人的兒子，是誠實人；僕人們並不是間諜。”

¹¹Vi er alle sønner av én mann; vi er ærlige folk, dine tjenere er ikke speidere.

¹²約瑟對他們說：“不是的，你們實在是來偵察本地的虛實。”

¹²Men han sa til dem: Jo, I er kommet for å se hvor landet ligger åpent.

¹³他們說：“僕人們本是兄弟十二人，我們都是迦南地一個人的兒子。最小的現在與我們的父親在一起，還有一個不在了。”

¹³Men de sa: Vi, dine tjenere, er tolv brødre, sønner av én mann i Kana'ans land, den yngste er nu hjemme hos vår far, og én er ikke mere til.

¹⁴約瑟對他們說：“我剛才對你們說：‘你們是間諜。’這話實在不錯。

¹⁴Josef sa til dem: Det er som jeg har sagt til eder: I er speidere.

¹⁵我要這樣試試你們：我指著法老的性命起誓，如果你們最小的弟弟不到這裡來，你們就決不得離開這裡。

¹⁵Men nu skal I prøves: Så sant Farao lever, skal I ikke komme herfra før eders yngste bror kommer hit.

¹⁶你們可以派你們中間一個人回去，把你們的弟弟帶來；其餘的人都要囚禁起來，好證明你們的話真實不真實。如果不真實，我指著法老的性命起誓，你們就是間諜。”

¹⁶Send en av eder avsted for å hente eders bror, men I andre skal holdes fanget, og eders ord skal prøves, om det er sant det I sier; hvis ikke, så er I, så sant Farao lever, speidere.

¹⁷於是，約瑟把他們收在監房裡三天。

¹⁷Og han holdt dem alle sammen i fengsel i tre dager.

¹⁸到了第三天，約瑟對他們說：“我是敬畏　神的，你們要這樣作，就可以活著；

¹⁸Men den tredje dag sa Josef til dem: Gjør som jeg nu sier, så skal I leve! Jeg frykter Gud.

¹⁹如果你們是誠實人，就叫你們兄弟中一個人囚禁在監裡，你們其餘的人可以帶著糧食回去，解救你們家人的饑荒。

¹⁹Dersom I er ærlige folk, så skal en av eder brødre bli tilbake i fengslet, men I andre kan dra avsted og ha med eder korn til hjelp mot hungersnøden i eders hjem,

²⁰然後把你們最小的弟弟帶到我這裡來，這樣，就可以證明你們的話是真實的，你們就不必死了。”他們就照樣作了。

²⁰og før eders yngste bror til mig, så eders ord kan sannes, og I ikke skal dø. Og de så gjorde.

²¹他們彼此說：“我們在對待弟弟的事上實在有罪。他向我們求情的時候，我們看見他心裡的痛苦，卻不肯聽他，所以這次苦難臨到我們身上了。”

²¹Og de sa sig imellem: Sannelig, vi har skyld på oss for vår bror. Vi så hans sjeleangst da han bønnfalt oss, og vi vilde ikke høre; derfor er denne nød kommet over oss.

²²流本回答他們，說：“我不是對你們說過：‘不要傷害那孩子’嗎？可是你們不肯聽，現在流他血的罪要向我們追討。”

²²Da tok Ruben til orde og sa til dem: Sa jeg ikke til eder: Gjør ikke synd mot gutten? Men I vilde ikke høre; se, derfor kreves nu hans blod.

²³他們不知道約瑟聽得明白，因為他們中間有人當傳譯。

²³Men de visste ikke at Josef forstod det; for han brukte tolk når han talte med dem.

²⁴約瑟轉身離開他們，哭了一陣，又回到他們那裡，與他們說話。然後從他們中間拉出西緬來，在他們眼前把他捆綁起來。

²⁴Og han vendte sig fra dem og gråt. Så vendte han sig til dem igjen og talte til dem, og han tok Simeon fra dem og lot ham binde så de så på.

²⁵雅各的眾子返回迦南約瑟吩咐人把五穀裝滿他們的袋，把他們的銀子放回各人的布袋裡；又給他們路上用的食物。一切就照樣辦了。

²⁵Og Josef bød sine folk at de skulde fylle deres sekker med korn og legge enhvers penger igjen i hans sekk og gi dem niste med på veien. Og de gjorde således med dem.

²⁶他們把糧食馱在他們的驢上，離開那裡去了。

²⁶Så la de kornet på sine asener og drog derfra.

²⁷到了住宿的地方，他們其中的一個人打開了布袋，要拿飼料餵驢的時候，才發現自己的銀子還在袋口那裡。

²⁷Men da en av dem åpnet sin sekk for å gi sitt asen fôr i herberget, da fikk han se sine penger, de lå øverst i hans sekk.

²⁸於是對兄弟們說：“我的銀子都歸還了。你們看，就在我的布袋裡。”他們就心裡驚慌，彼此戰戰兢兢地說：“　神向我們作的是甚麼呢？”

²⁸Og han sa til sine brødre: Mine penger er kommet igjen, og se, de ligger her i min sekk. Da blev de motfalne og vendte sig forferdet til hverandre og sa: Hvad er det Gud har gjort mot oss?

²⁹他們回到迦南地他們的父親雅各那裡，把他們遭遇的一切事都告訴了他，說：

²⁹Så kom de hjem til Jakob, sin far, i Kana'ans land, og de fortalte ham alt det som hadde hendt dem, og sa:

³⁰“那地的主人對我們說了一些嚴厲的話，把我們當作偵察那地的間諜。

³⁰Mannen som råder der i landet, talte hårdt til oss og tok oss for folk som vilde speide ut landet.

³¹我們對他說：‘我們是誠實人，並不是間諜。

³¹Og vi sa til ham: Vi er ærlige folk, vi er ikke speidere;

³²我們本是兄弟十二人，都是一個父親的兒子；有一個不在了，最小的現在與我們的父親一起在迦南地。’

³²vi er tolv brødre, alle sønner av samme far, én er ikke mere til, og den yngste er nu hjemme hos vår far i Kana'ans land.

³³那地的主人對我們說：‘我用這個辦法就可以知道你們是不是誠實人：你們兄弟中要留下一人在我這裡，其餘的人可以帶著糧食回去，解救你們家人的饑荒。

³³Da sa mannen som råder der i landet, til oss: Av dette vil jeg forstå om I er ærlige folk: La en av eder brødre bli her hos mig og ta hvad I trenger mot hungersnøden i eders hjem, og far eders vei;

³⁴然後把你們最小的弟弟帶到我這裡來，我就知道你們不是間諜，而是誠實人了。這樣，我就把你們的兄弟交還給你們，你們也可以在這地自由來往。’”

³⁴og kom så hit til mig med eders yngste bror, så jeg kan forstå at I ikke er speidere, men ærlige folk! Da vil jeg gi eder eders bror igjen, og I kan fritt dra omkring i landet.

³⁵後來他們倒布袋的時候，不料各人的銀包仍然在各人的布袋裡。他們和他們的父親看見了銀包，就都懼怕起來。

³⁵Da de så tømte sine sekker, se, da lå enhvers pengepung i hans sekk; og da de og deres far så pengepungene, blev de redde.

³⁶他們的父親雅各對他們說：“你們總是使我喪失兒子：約瑟沒有了，西緬也沒有了，你們還要把便雅憫帶走；每一件事都是針對我。”

³⁶Og Jakob, deres far, sa til dem: I gjør mig barnløs; Josef er ikke mere til, og Simeon er ikke mere til, og Benjamin vil I ta fra mig; det kommer over mig alt sammen.

³⁷流本對他父親說：“如果我不把他帶回來給你，你可以殺死我的兩個兒子；只管把他交給我吧，我必把他帶回來給你。”

³⁷Da sa Ruben til sin far: Begge mine sønner kan du drepe hvis jeg ikke kommer tilbake til dig med ham; gi ham i min hånd, så vil jeg føre ham tilbake til dig.

³⁸雅各說：“我的兒子不可與你們一同下去，因為他的哥哥死了，只剩下他一個；如果他在你們所走的路上遇到不幸，你們就使我這白髮老人愁愁苦苦地下陰間去了。”

³⁸Men han sa: Min sønn skal ikke dra ned med eder; for hans bror er død, og han er alene tilbake, og dersom det møter ham nogen ulykke på den vei som I drar, så kommer I til å sende mine grå hår med sorg ned i dødsriket.

³⁹Men hungersnøden var hård i landet.