¹以色列忘恩負義“以色列年幼的時候，我就愛他。我從埃及召我的兒子出來。

¹Da Israel var ung, hadde jeg ham kjær, og fra Egypten kalte jeg min sønn.

²可是我越發呼喚他們，他們越發走開；他們給巴力獻祭，向偶像燒香。

²Jo mere de* kalte på dem, dess mere gikk de bort fra dem; de ofrer til Ba'alene og brenner røkelse for de utskårne billeder. / {* profetene.}

³然而是我教導以法蓮走路的；我用雙臂抱他們，他們卻不知道是我醫治了他們。

³Og det var da jeg som lærte Efra'im å gå og tok dem på mine armer; men de skjønte ikke at jeg lægte dem.

⁴我用慈繩愛索牽引他們，我待他們像人拉高牛的軛在兩顎之上，又向他們俯身，餵養他們。

⁴Med menneskebånd drog jeg dem, med kjærlighets rep, og jeg var for dem som de som løfter op åket over kjevene, og jeg gav ham føde.

⁵必遭重罰“他們必返回埃及地，亞述要作他們的王；因為他們不肯回來歸我。

⁵Han skal ikke vende tilbake til Egyptens land, men Assur skal være hans konge; for de vilde ikke vende om.

⁶刀劍必在他們的城中飛舞，毀壞他們的門閂，因著他們自己的計謀，吞滅他們。

⁶Sverdet skal fare om i hans byer og tilintetgjøre hans bommer og ete om sig - for deres onde råds skyld;

⁷我的子民決要背道離開我，他們因著所負的軛而呼求，卻沒有人給他們卸下。

⁷for mitt folk henger fast ved sitt frafall fra mig, og kaller nogen dem til det høie, er det ingen av dem som løfter sitt øie opad.

⁸　神再施憐愛“以法蓮啊，我怎能捨棄你！以色列啊，我怎能把你交出來！我怎能對你如同押瑪，待你好像洗扁呢！我的心腸翻轉，我的憐憫發動。

⁸Hvorledes skal jeg kunne gi dig op, Efra'im, gi dig til pris, Israel? Hvorledes skal jeg kunne gi dig op som Adma, gjøre med dig som med Sebo'im? Mitt hjerte vender sig i mig, all min medynk våkner.

⁹我必不讓我的烈怒發作，必不再毀滅以法蓮；因為我是　神，不是世人；我是你們中間的聖者，必不會含怒而來。

⁹Jeg vil ikke fullbyrde min brennende vrede, jeg vil ikke atter ødelegge Efra'im; for jeg er Gud og ikke et menneske, den Hellige i din midte; jeg kommer ikke med glødende harme.

¹⁰他們必跟隨耶和華；耶和華要像獅子吼叫；他一吼叫，他們就從西方戰戰兢兢而來。

¹⁰De skal følge Herren; han skal brøle som en løve; ja, han skal brøle, og bevende skal hans barn komme fra havet;

¹¹他們必戰戰兢兢而來，像從埃及趕來的飛鳥，如從亞述地趕來的鴿子，我要使他們住在自己的房子裡。這是耶和華說的。

¹¹bevende skal de komme som en fugl fra Egypten, som en due fra Assurs land, og jeg vil la dem bo i sine hus, sier Herren.

¹²以法蓮用虛謊，以色列家用詭詐包圍著我；猶大還是與　神對抗，就是對抗那可信可靠的至聖者。（本節在《馬索拉抄本》為12:1）