¹迦南諸王聯盟對抗以色列人在約旦河西，住在山上、高原和對著黎巴嫩山大海沿岸所有的王，就是赫人、亞摩利人、迦南人、比利洗人、希未人、耶布斯人的王，聽見了這些事的時候，

¹Da de nu fikk høre dette alle kongene som bodde vestenfor Jordan, i fjellbygdene og i lavlandet og på hele kysten av det store hav til midt for Libanon - hetittene og amorittene, kana'anittene, ferisittene, hevittene og jebusittene -

²就聚集起來，同心協力地要與約書亞和以色列人交戰。

²da samlet de sig alle som én for å stride mot Josva og Israel.

³基遍人計騙約書亞基遍的居民聽見了約書亞向耶利哥和艾城所行的事，

³Men da innbyggerne i Gibeon hørte hvad Josva hadde gjort med Jeriko og Ai,

⁴就施詭計，假冒使者而來，把舊的布袋和破裂又修補過的舊皮酒袋馱在驢上，

⁴da gikk de på sin side frem med list: De tok avsted og gav sig ut for sendebud; de la utslitte sekker på sine asener og utslitte, sprukne og bøtede vinsekker;

⁵腳上穿著補過的舊鞋，身穿舊衣服，所帶的食物又乾又碎。

⁵de tok utslitte og lappede sko på sine føtter og hadde utslitte klær på sig, og alt brødet de hadde til reisekost, var tørt og smuldret.

⁶他們去到吉甲營中約書亞那裡，對約書亞和以色列人說：“我們是從遠地來的，現在求你們和我們立約。”

⁶Således drog de til Josva i leiren ved Gilgal og sa til ham og Israels menn: Vi kommer fra et land langt borte; gjør nu en pakt med oss!

⁷以色列人對這些希未人說：“你們也許是這地的居民，若是這樣，我們怎樣和你們立約呢？”

⁷Da sa Israels menn til hevittene: Kanskje bor I her midt iblandt oss; hvorledes kan vi da gjøre nogen pakt med eder?

⁸他們對約書亞說：“我們是你的僕人。”約書亞問他們：“你們是甚麼人？是從哪裡來的？”

⁸Da sa de til Josva: Vi vil være dine tjenere. Og Josva sa til dem: Hvem er I, og hvor kommer I fra?

⁹他們回答約書亞：“你的僕人為了耶和華你　神的名從很遠的地方而來，因為我們聽見了他的名聲和他在埃及所行的一切事，

⁹De svarte: Dine tjenere kommer fra et land langt, langt borte, for Herrens, din Guds navns skyld; for vi har hørt ryktet om ham og alt det han har gjort i Egypten,

¹⁰以及他對約旦河東亞摩利人的兩個王，就是希實本王西宏和在亞斯他錄的巴珊王噩，所行的一切事。

¹⁰og alt det han har gjort med begge amoritter-kongene østenfor Jordan, Sihon, kongen i Hesbon, og Og, kongen i Basan, som bodde i Astarot.

¹¹所以我們的長老和我們本國所有的居民對我們說：‘你們手裡要帶著旅途用的乾糧，去迎見以色列人，對他們說：我們是你們的僕人，現在求你們和我們立約。’

¹¹Derfor sa våre eldste og alle vårt lands innbyggere til oss: Ta reisekost med eder og gå dem i møte og si til dem: Vi vil være eders tjenere; gjør nu en pakt med oss!

¹²我們出門到你們這裡來的時候，從家裡帶出來作乾糧的這餅還是熱的；看哪，現在都又乾又碎了。

¹²Her ser I vårt brød; det var varmt da vi tok det med oss hjemmefra til reisekost den dag vi drog avsted til eder, men se nu hvor tørt og smuldret det er!

¹³這些皮酒袋，我們盛酒的時候，還是新的；你看，現在都破裂了。我們這些衣服和鞋因路途遙遠，都穿舊了。”

¹³Og her ser I våre vinsekker; de var nye da vi fylte dem, men nu er de sprukket! Og her ser I våre klær og våre sko; de er blitt utslitt på denne lange, lange reise.

¹⁴以色列人取了他們一些食物，卻沒有求問耶和華的旨意。

¹⁴Da tok mennene og smakte på deres reisekost; men Herren spurte de ikke til råds.

¹⁵於是約書亞與他們議和，和他們立約，容他們存活；會眾的首領也向他們起了誓。

¹⁵Og Josva tilsa dem fred og gjorde pakt med dem om at de skulde få leve; og menighetens høvdinger tilsvor dem det.

¹⁶以色列人奴役基遍人以色列人和他們立約之後，過了三天，才聽見他們是自己的近鄰，是住在這地的居民。

¹⁶Men da tre dager var gått efterat de hadde gjort pakt med dem, fikk de vite at de hørte hjemme der i nærheten og bodde midt iblandt dem.

¹⁷於是，以色列人起程，第三日就到了他們的城市；他們的城市就是基遍、基非拉、比錄、基列．耶琳。

¹⁷For da Israels barn brøt op, kom de den tredje dag til deres byer; det var Gibeon og Hakkefira og Be'erot og Kirjat-Jearim.

¹⁸以色列人沒有擊殺他們，因為會眾的首領曾經指著耶和華以色列的　神向他們起了誓，全體會眾就都向首領發怨言。

¹⁸Men Israels barn slo dem ikke ihjel, fordi menighetens høvdinger hadde tilsvoret dem fred ved Herren, Israels Gud. Da knurret hele menigheten mot høvdingene;

¹⁹眾首領對全體會眾說：“我們曾經指著耶和華以色列的　神向他們起了誓，現在我們不能傷害他們。

¹⁹men alle høvdingene sa til hele menigheten: Vi har tilsvoret dem fred ved Herren, Israels Gud, og nu kan vi ikke legge hånd på dem.

²⁰我們要這樣待他們，就是容他們存活，免得　神的忿怒因我們向他們所起的誓，臨到我們身上。”

²⁰Således vil vi gjøre med dem: Vi vil la dem få leve, forat det ikke skal komme vrede over oss for den eds skyld som vi har svoret dem.

²¹眾首領又對會眾說：“要讓他們存活。”於是他們就給全體會眾作了劈柴打水的人，這是按照眾首領對他們的吩咐。

²¹Høvdingene sa altså til dem*: De skal få leve. Så blev de vedhuggere og vannbærere for hele menigheten, således som høvdingene hadde sagt til dem*. / {* Israels menighet.}

²²約書亞把他們召了來，質問他們：“你們為甚麼欺騙我們說：‘我們離你們很遠’，其實你們卻是住在這地的？

²²Da kalte Josva dem for sig og sa til dem: Hvorfor narret I oss og sa: Vi bor langt, langt borte fra eder, og så bor I midt iblandt oss?

²³現在你們要受到咒詛，你們中間必不斷有人作奴僕，為我　神的聖所作劈柴打水的人。”

²³Derfor skal I nu være forbannet; ingen av eder skal slippe for å være træl og hugge ved og bære vann til min Guds hus.

²⁴他們回答約書亞，說：“因為你的僕人確實地聽見，耶和華你的　神曾經吩咐他的僕人摩西，要把這整片土地賜給你們，並且要在你們面前把這地上所有的居民都消滅，因此，我們因你們的緣故，很怕喪命，才行了這事。

²⁴De svarte Josva og sa: Dine tjenere hadde fått vite at Herren din Gud hadde sagt til Moses, sin tjener, at han vilde gi eder hele landet og utrydde alle landets innbyggere for eder; da blev vi så redde for at I skulde ta vårt liv; derfor gjorde vi dette.

²⁵現在，你看，我們都在你的手裡，你看怎樣處置我們算為好、算為對，就怎樣行吧。”

²⁵Men nu er vi i din hånd; gjør med oss som det er godt og rett i dine øine!

²⁶約書亞就這樣處置他們，救了他們脫離以色列人的手，以色列人就沒有殺他們。

²⁶Og han gjorde således* med dem; han reddet dem av Israels barns hånd, så de ikke slo dem ihjel; / {* JOS 9, 21.}

²⁷在那一天，約書亞指派他們在耶和華選擇的地方，為會眾和耶和華的祭壇作劈柴打水的人，直到今日。

²⁷men Josva gjorde dem på den samme dag til vedhuggere og vannbærere for menigheten og for Herrens alter, på det sted han vilde utvelge, og det har de vært til denne dag.