¹耶弗他基列人耶弗他是個英勇的戰士；他是個妓女的兒子；耶弗他是基列所生的。

¹Gileaditten Jefta var en veldig krigsmann. Men han var sønn av en skjøge; hans far var Gilead.

²基列的妻子也給他生了幾個兒子。他妻子的兒子長大了，就把耶弗他趕出去，對他說：“你不可以在我們的父家繼承產業，因為你是另一個婦人的兒子。”

²Med sin hustru hadde Gilead også sønner; og da hustruens sønner blev store, jaget de Jefta bort og sa til ham: Du skal ingen arvelodd ha i vår fars hus, for du er sønn av en fremmed kvinne.

³耶弗他就從他的兄弟面前逃跑，住在陀伯地；有些無賴聚集到他那裡，與他一起出入。

³Da flyktet Jefta for sine brødre og bosatte sig i landet Tob; og der samlet sig en flokk løse menn om Jefta og var med ham på hans tog.

⁴過了些日子，亞捫人與以色列人爭戰。

⁴Nogen tid efter begynte Ammons barn krig mot Israel.

⁵亞捫人與以色列人爭戰的時候，基列的眾長老就去，把耶弗他從陀伯請回來。

⁵Og da Ammons barn bar våben mot Israel, gikk de eldste i Gilead avsted for å hente Jefta fra landet Tob.

⁶他們對耶弗他說：“請你來作我們的統帥，我們好攻打亞捫人。”

⁶Og de sa til Jefta: Kom og bli vår fører, så vil vi stride mot Ammons barn.

⁷耶弗他對基列的長老說：“從前你們不是恨我，趕逐我離開我的父家嗎？現在你們遭遇患難的時候，為甚麼到我這裡來呢？”

⁷Men Jefta sa til de eldste i Gilead: Var det ikke I som hatet mig og jaget mig bort fra min fars hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i trengsel?

⁸基列的長老對耶弗他說：“現在我們回到你這裡來，是要你與我們一同回去，與亞捫人爭戰，你要作我們基列所有居民的首領。”

⁸De eldste i Gilead svarte: Derfor er det jo vi nu kommer til dig igjen; du må gå med oss og stride mot Ammons barn, så skal du være høvding over oss, over alle som bor Gilead.

⁹耶弗他對基列的長老說：“如果你們帶我回去，攻打亞捫人，耶和華把他們交在我面前，那麼我就可以作你們的首領嗎？”

⁹Da sa Jefta til de eldste i Gilead: Dersom I nu får mig med eder tilbake for å stride mot Ammons barn, og Herren gir dem i min vold, så er det jeg som skal være eders høvding!

¹⁰基列的長老對耶弗他說：“有耶和華在我們中間作證，我們必定照著你的話行。”

¹⁰Og de eldste i Gilead sa til Jefta: Herren skal være vidne mellem oss. Han straffe oss dersom vi ikke gjør som du sier!

¹¹於是耶弗他與基列的長老一同回去了，眾人就立耶弗他作他們的首領，作他們的統帥；耶弗他在米斯巴，在耶和華面前，把自己的一切話都說了出來。

¹¹Så gikk Jefta med de eldste i Gilead, og folket gjorde ham til sin høvding og fører. Og Jefta gjentok i Mispa alle sine ord for Herrens åsyn.

¹²耶弗他先與亞捫人交涉耶弗他派遣使者去見亞捫人的王，說：“我跟你有甚麼關係呢？你竟到我這裡來攻打我的土地呢？”

¹²Så sendte Jefta bud til ammonittenes konge og lot si: Hvad vil du mig, siden du kommer til mig og fører krig mot mitt land?

¹³亞捫人的王對耶弗他的使者說：“因以色列人從埃及上來的時候，奪了我的土地，從亞嫩河到雅博河，直到約旦河；現在你要把它和和平平地交還。”

¹³Da sa ammonittenes konge til Jeftas sendebud: Fordi Israel, da de drog op fra Egypten, tok mitt land like fra Arnon til Jabbok og til Jordan; gi det nu tilbake med det gode!

¹⁴耶弗他又再派使者去見亞捫人的王，

¹⁴Men Jefta sendte atter bud til ammonittenes konge

¹⁵對他說：“耶弗他這樣說：‘以色列人並沒有奪取過摩押地和亞捫人的土地。

¹⁵og lot si til ham: Så sier Jefta: Israel har ikke tatt Moabs land eller ammonittenes land.

¹⁶以色列人從埃及上來的時候，是走過曠野到紅海，到了加低斯；

¹⁶For da de drog op fra Egypten, vandret Israel i ørkenen til det Røde Hav og kom til Kades.

¹⁷就派遣使者去見以東王，說：求你讓我們經過你的領土。以東王卻不答應；又派遣使者去見摩押王，摩押王也不肯；以色列人就住在加低斯。

¹⁷Da sendte Israel bud til Edoms konge og lot si: La mig få dra gjennem ditt land! Men Edoms konge hørte ikke på dem. Også til Moabs konge sendte de bud; men han vilde heller ikke. Så blev Israel i Kades.

¹⁸以後，他們走過曠野，繞過以東地和摩押地，到了摩押地的東邊，在亞嫩河那邊安營；他們並沒有進入摩押境內，因為亞嫩河是摩押的邊界。

¹⁸Siden vandret de i ørkenen og drog utenom Edoms land og Moabs land og kom frem østenfor Moabs land og leiret sig på hin side Arnon; men de kom ikke inn i Moabs land, for Arnon er Moabs grense.

¹⁹以色列人又派遣使者去見亞摩利人的王西宏，就是希實本王，對他說：求你讓我們經過你的領土，到我們自己的地方去。

¹⁹Så sendte Israel bud til Sihon, amorittenes konge, kongen i Hesbon, og Israel lot ham si: La oss få dra gjennem ditt land, så vi kan komme dit vi skal!

²⁰西宏卻不信任以色列人，不讓他們經過他的境界；西宏聚集了他所有的人民，在雅雜安營，與以色列人爭戰。

²⁰Men Sihon hadde ikke så god tro til Israel at han torde la dem dra gjennem sitt land; han samlet alt sitt folk, og de leiret sig i Jahsa, og han angrep Israel.

²¹耶和華以色列的　神，把西宏和他所有的人民都交在以色列人手中，以色列人擊殺了他們，奪取了住在那地的亞摩利人的全地，

²¹Og Herren, Israels Gud, gav Sihon og alt hans folk i Israels hånd, og de slo dem; og Israel inntok hele det land som tilhørte amorittene, det folk som bodde der;

²²佔領了亞摩利人四周的境界，從亞嫩河到雅博河，從曠野直到約旦河。

²²hele amorittenes land inntok de like fra Arnon til Jabbok og fra ørkenen til Jordan.

²³現在耶和華以色列的　神，已經把亞摩利人從他的子民以色列人面前趕走了，你竟要佔有這地嗎？

²³Så har nu Herren, Israels Gud, drevet amorittene bort for sitt folk Israel; og nu vil du ta dets land i eie?

²⁴你不是應佔有你的神基抹要你佔有的地嗎？我們不是應佔有耶和華我們的　神，從我們面前趕走的人的一切地嗎？

²⁴Er det ikke så at hvad din gud Kamos lar dig få, det tar du i eie, og alt hvad Herren vår Gud rydder for oss, det tar vi i eie?

²⁵現在難道你比摩押王西撥的兒子巴勒還強嗎？他曾經與以色列人爭競嗎？或是與以色列人交戰過嗎？

²⁵Er da du bedre enn Balak, Sippors sønn, Moabs konge? Trettet vel han med Israel eller førte krig mot dem?

²⁶以色列人住在希實本和屬希實本的村鎮，亞羅珥和亞羅珥的村鎮，以及亞嫩河沿岸的一切城市，已經有三百年了；在這時期內，你們為甚麼沒有奪回這些地方呢？

²⁶Nu har Israel bodd tre hundre år i Hesbon og de byer som hører det til, og i Aroer med tilhørende byer og i alle de byer som ligger ved Arnons bredder; hvorfor har I da ikke tatt dem igjen i all denne tid?

²⁷我沒有得罪你，你竟惡待我，攻打我；願審判者耶和華今日在以色列人和亞捫人中間，判斷是非。’”

²⁷Jeg har ikke gjort dig noget ondt, men du gjør nu urett mot mig ved å angripe mig; Herren, han som er dommer, han skal dømme idag mellem Israels barn og Ammons barn.

²⁸但亞捫人的王不聽從耶弗他差派人去對他所說的話。

²⁸Men ammonittenes konge hørte ikke på de ord som Jeftas sendebud bar frem til ham.

²⁹耶弗他許願那時耶和華的靈臨到耶弗他身上，他就經過基列和瑪拿西，經過基列的米斯巴，又從基列的米斯巴去到亞捫人那裡。

²⁹Da kom Herrens Ånd over Jefta, og han drog gjennem Gilead og Manasse; så drog han frem til Mispa i Gilead; og fra Mispa i Gilead drog han frem mot Ammons barn.

³⁰耶弗他向耶和華許願，說：“如果你真的把亞捫人交在我手裡，

³⁰Og Jefta gjorde et løfte til Herren og sa: Dersom du gir Ammons barn i min hånd,

³¹我從亞捫人那裡平平安安回來的時候，無論誰先從我的家門出來迎接我，他就必歸耶和華，我也必把他當作燔祭。”

³¹da skal den som går ut av døren til mitt hus og møter mig, når jeg kommer uskadd tilbake fra Ammons barn, da skal den høre Herren til; jeg skal ofre ham til brennoffer.

³²於是耶弗他去到亞捫人那裡攻打他們，耶和華把他們交在他手裡。

³²Så drog Jefta frem mot Ammons barn og stred mot dem, og Herren gav dem i hans hånd;

³³於是他從亞羅珥開始擊殺他們，去到米匿，直到亞備勒．基拉明，共二十座城，是一場大擊殺；這樣，亞捫人就在以色列人面前被制伏了。

³³han slo dem og tok fra dem landet fra Aroer til bortimot Minnit, tyve byer, og like til Abel-Keramim; det blev et svært mannefall, og Ammons barn blev ydmyket under Israels barn.

³⁴耶弗他還願耶弗他回米斯巴去，到了自己的家，不料，他的女兒拿著鼓、跳著舞，出來迎接他；她是耶弗他的獨生女，除她以外，耶弗他沒有其他的兒女。

³⁴Da Jefta kom hjem til sitt hus i Mispa, da gikk hans datter ut imot ham med trommer og dans; hun var hans eneste barn, foruten henne hadde han hverken sønn eller datter.

³⁵耶弗他看見了她，就撕裂自己的衣服，說：“啊！我的女兒啊，你真使我憂愁，你叫我太作難了；因為我已經向耶和華開過口許願，我不能收回。”

³⁵Med det samme han fikk se henne, sønderrev han sine klær og sa: Akk, min datter, hvilken sorg du volder mig, hvilken ulykke du fører over mig! Jeg har gjort et løfte til Herren, og jeg kan ikke ta det tilbake.

³⁶她對他說：“我的父親啊，你既然向耶和華開過口許了願，就照著你口裡所說的向我行吧！因為耶和華已經在你的仇敵亞捫人身上，為你報了仇。”

³⁶Da sa hun til ham: Min far! Har du gjort et løfte til Herren, så gjør med mig som du har lovt, siden Herren lot dig få hevn over dine fiender, Ammons barn!

³⁷她又對自己的父親說：“請你准我這件事吧：給我兩個月時間，讓我和我的同伴去漫遊山間，為我的童貞哀哭。”

³⁷Så sa hun til sin far: Bare én ting vil jeg be dig om: La mig være fri to måneder, så jeg kan gå ned på fjellene og gråte over min jomfrustand sammen med mine venninner.

³⁸耶弗他說：“你去吧！”就讓她離去兩個月；她就帶著她的同伴去了，在山上為她的童貞哀哭。

³⁸Og han sa: Gjør så! Så lot han henne være fri to måneder; og hun gikk avsted med sine venninner og gråt over sin jomfrustand på fjellene.

³⁹兩個月後，她回到她的父親那裡，她父親就照他所許的願向她行了。她沒有與男人同過房。以後，在以色列中有個慣例：

³⁹Og da to måneder var omme, kom hun tilbake til sin far, og han gjorde med henne efter det løfte han hadde gjort; og hun hadde ikke visst av mann. Så blev det en skikk i Israel:

⁴⁰以色列的女子年年都去哀悼基列人耶弗他的女兒，每年四日。

⁴⁰År for år går Israels døtre avsted for å prise Jeftas, gileadittens datter fire dager om året.