¹求主降临彰显威荣

¹Gid du sønderrev Himlen og steg ned, så Bjergene vakled for dit Åsyn!

²好像火烧着干柴，又像火把水烧开，使你的敌人认识你的名，使列国在你面前发颤。（本节在《马索拉抄本》为64:1）

²Som Vokset smelter i Ild, så lad Ild fortære dine Fjender, at dit Navn må kendes iblandt dem, og Folkene bæve for dit Åsyn,

³你行了可畏的事，是我们料想不到的，那时你降临，群山都在你面前震动。

³når du gør Undere, vi ikke vented, du stiger ned, for dit Åsyn vakler Bjergene

⁴自认罪过从古时以来，人未曾听过，耳未曾闻过，眼未曾见过，在你以外还有什么神，能为等候他的人行事的。

⁴og som ingen Sinde er hørt. Intet Øre har hørt, intet Øje har set en Gud uden dig, som hjælper den, der håber på ham.

⁵你善待那些喜欢行义，在你的道路上记念你的人。看哪！你曾发怒，因为我们犯了罪；这样的情形已经很久，我们还能得救吗？

⁵Du ser til dem, der øver Retfærd og kommer dine Veje i Hu. Men se, du blev vred, og vi synded, og skyldige blev vi derved.

⁶我们众人都像不洁净的人，我们所有的义，都像污秽的衣服；我们众人都像叶子枯干，我们的罪孽好像风一般把我们吹去。

⁶Som urene blev vi til Hobe, som en tilsølet Klædning al vor Retfærd. Vi visnede alle som løvet, vort Brøde bortvejred os som Vinden.

⁷没有人呼求你的名，没有人奋起抓着你；因为你掩面不顾我们，使我们在自己罪孽的权势下融化。

⁷Ingen påkaldte dit Navn, tog sig sammen og holdt sig til dig; thi du skjulte dit Åsyn for os og gav os vor Brøde i Vold.

⁸耶和华啊！现在你还是我们的父；我们不过是泥土，你才是陶匠；我们众人都是你手所作的。

⁸Men du, o HERRE, er dog vor Fader, vi er Leret, og du har dannet os, Værk af din Hånd er vi alle.

⁹耶和华啊！求你不要大发烈怒。不要永远记念罪孽。求你垂看我们，我们众人都是你的子民。

⁹Vredes ej, HERRE, så såre, kom ej evigt Brøde i Hu, se dog til, vi er alle dit Folk!

¹⁰你的圣城变了旷野，锡安成了旷野，耶路撒冷成了荒场。

¹⁰Dine hellige Byer er Ørk, Zion er blevet en Ørk, Jerusalem ligger i Grus;

¹¹我们那圣洁和荣美的殿，就是我们的列祖赞美你的所在，被火烧了。我们所喜爱的一切，都成了废墟。

¹¹vort hellige, herlige Tempel, hvor Fædrene priste dig, er blevet Luernes Rov, en Grushob er alt, hvad vi elskede.

¹²耶和华啊！对这些事你还忍得住吗？你仍然缄默不言，使我们受苦到极点吗？

¹²Ser du roligt HERRE, på sligt, kan du tie og bøje os så dybt?