¹约瑟的兄弟进见法老

¹Så kom Josef og meldte dette til Farao og sa: Min far og mine brødre er kommet hit fra Kana'ans land med sitt småfe og storfe og alt det de har; og nu er de i Gosen.

²约瑟从他所有的兄弟当中，挑选了五个人，把他们带到法老面前。

²Og av alle sine brødre tok han ut fem og fremstilte dem for Farao.

³法老问约瑟的兄弟们说：“你们是作什么的？”他们回答法老：“仆人们是牧羊人，我们和我们的祖先都是一样。”

³Da sa Farao til hans brødre: Hvad er eders levevei? De svarte Farao: Dine tjenere er fehyrder, vi som våre fedre.

⁴他们又对法老说：“我们来是要在这地寄居，因为迦南地的饥荒严重，你仆人们的羊群没有草吃，所以，现在求你容许你仆人住在歌珊地。”

⁴Så sa de til Farao: Vi er kommet for å bo en tid her i landet; for dine tjenere hadde ikke beite for sin buskap, fordi det er en hård hungersnød i Kana'ans land; la derfor dine tjenere få bo i landet Gosen!

⁵法老对约瑟说：“你的父亲和兄弟们到你这里来了；

⁵Da sa Farao til Josef: Din far og dine brødre er kommet til dig.

⁶埃及地都在你面前，你只管叫你的父亲和兄弟们住在这地最好的地方，他们可以住在歌珊地。你如果知道他们中间有能干的人，可以派他们看管我的牲畜。”

⁶Egyptens land ligger åpent for dig; la din far og dine brødre bo i den beste del av landet, la dem bo i Gosen! Og dersom du vet at det er dyktige menn iblandt dem, da sett dem til opsynsmenn over min buskap!

⁷雅各进见法老约瑟把他父亲雅各带到法老面前，雅各就给法老祝福。

⁷Og Josef førte Jakob, sin far, inn og fremstilte ham for Farao; og Jakob velsignet Farao.

⁸法老问雅各：“你有多大年纪了？”

⁸Og Farao spurte Jakob: Hvor mange er dine leveår?

⁹雅各回答法老：“我寄居在世的年日是一百三十岁。我一生的年日又少又苦，不及我祖先寄居在世的年日。”

⁹Jakob svarte Farao: Min utlendighets år er hundre og tretti år; få og onde har mine leveår vært, og de har ikke nådd mine fedres leveår i deres utlendighets tid.

¹⁰雅各又给法老祝福，然后离开法老出去了。

¹⁰Og Jakob velsignet Farao, og så gikk han ut fra Farao.

¹¹约瑟照着法老的吩咐安置他的父亲和兄弟们，把兰塞地，就是埃及地最好的地方，给他们作产业。

¹¹Og Josef lot sin far og sine brødre bosette sig og gav dem eiendom i Egyptens land, i den beste del av landet, i landet Ra'amses, således som Farao hadde pålagt ham.

¹²约瑟照着孩子的数目，用粮食供养他的父亲、兄弟们，以及父亲的家人。

¹²Og Josef forsørget sin far og sine brødre og hele sin fars hus med brød efter barnas tall.

¹³饥荒那时，遍地都没有粮食，因为饥荒非常严重。埃及地和迦南地的人，因为饥荒的缘故都饿昏了。

¹³Og det fantes ikke brød i hele landet; for hungersnøden var meget hård, så Egyptens land og Kana'ans land vansmektet av hunger.

¹⁴约瑟收集了埃及地和迦南地所有的银子，就是众人买粮的银子；约瑟就把那些银子交到法老的王宫去。

¹⁴Og Josef samlet alle de penger som fantes i Egyptens land og i Kana'ans land; han fikk dem for det korn de kjøpte, og Josef la pengene op i Faraos hus.

¹⁵埃及地和迦南地的银子都用尽了，埃及众人就来到约瑟那里，说：“银子已用完了。求你给我们粮食吧，我们为什么要饿死在你面前呢？”

¹⁵Men da det var forbi med pengene i Egyptens land og i Kana'ans land, da kom alle egypterne til Josef og sa: Gi oss brød! Hvorfor skal vi dø for dine øine? Vi har ikke flere penger.

¹⁶约瑟回答：“如果银子用完了，可以把你们的牲畜给我，我就把粮食给你们，交换你们的牲畜。”

¹⁶Og Josef sa: Kom hit med eders buskap, så vil jeg gi eder brød for eders buskap, dersom I ikke har flere penger.

¹⁷于是，他们把牲畜带到约瑟那里，约瑟就把粮食给他们，交换他们的马匹、羊群、牛群和驴。那一年，约瑟就用粮食交换他们所有的牲畜，来养活他们。

¹⁷Så kom de til Josef med sin buskap, og Josef gav dem brød for hestene og for småfeet og storfeet som de hadde, og for asenene, og han holdt dem med brød det år for hele deres buskap.

¹⁸那一年过后，第二年他们又来到约瑟那里，对他说：“我们不向我主隐瞒，我们的银子都用尽了，牲畜也归了我主；在我主面前，除了我们的身体和田地以外，什么也没有剩下了。

¹⁸Så gikk det år til ende, og året efter kom de til ham og sa: Vi vil ikke dølge for min herre at det er forbi med pengene, og buskapen som vi eide, har min herre fått; det er intet tilbake for min herre uten vårt legeme og vår jord.

¹⁹为什么我们和我们的田地要在你面前消灭呢？求你用粮食买我们和我们的田地，我们和田地就必为法老效劳了。又求你给我们谷种，使我们可以活着，不至死亡，田地也不至荒芜。”

¹⁹Hvorfor skal vi gå til grunne for dine øine, både vi og vår jord? Kjøp oss og vår jord for brød, så skal vi med vår jord være Faraos træler; og gi oss såkorn, så vi kan leve og ikke skal dø, og jorden ikke legges øde.

²⁰于是，约瑟为法老买了埃及所有的田地，因为埃及人遭遇了严重的饥荒，各人都卖了自己的田地。这样，那地就都归法老所有。

²⁰Så kjøpte Josef all jorden i Egypten til Farao; for egypterne solgte hver sin jordvei, fordi hungersnøden trykket dem hårdt; og landet blev Faraos eiendom.

²¹至于人民，约瑟把他们迁到城市里去（“约瑟把他们迁到城市里去”有古卷及古译本作“使他们成了奴仆”），从埃及境内的一端，直到另一端。

²¹Men folket flyttet han om i byene, fra den ene ende av Egyptens land til den andre.

²²只有祭司的田地，约瑟没有买，因为祭司有从法老所得的粮饷；他们可以吃法老所给的粮饷，所以没有卖自己的田地。

²²Bare prestenes jord kjøpte han ikke; for Farao hadde gitt prestene faste inntekter, og de levde av sine faste inntekter, som Farao hadde gitt dem; derfor solgte de ikke sin jord.

²³约瑟对人民说：“看哪，我今日为法老买了你们和你们的田地。这里有谷种给你们，你们可以种地。

²³Og Josef sa til folket: Nu har jeg kjøpt eder og eders jord til Farao; se, her har I såkorn, tilså nu jorden!

²⁴到了收割的时候，你们要把五分之一给法老，其余四分可以归你们自己，作田里的种子，又作你们以及你们家人和孩子的食物。”

²⁴Og når avgrøden kommer inn, da skal I gi en femtedel til Farao, og de fire deler skal I ha til utsæd på eders akrer og til føde for eder og dem som er i eders hus, og til føde for eders barn.

²⁵他们说：“你救了我们；愿我们在我主面前得蒙喜悦，我们就作法老的奴仆。”

²⁵Da sa de: Du har holdt oss i live; la oss finne nåde for min herres øine, så skal vi være Faraos træler.

²⁶于是，约瑟为埃及的田地立了一个法例，直到今日还有效，就是五分之一归给法老；只有祭司的田地不归给法老。

²⁶Så satte Josef dette som en lov - og den lov gjelder den dag idag for jorden i Egypten - at Farao skulde ha femtedelen; bare Prestenes jord blev ikke Faraos eiendom.

²⁷雅各向约瑟最后的要求以色列人住在埃及国的歌珊地，他们在那里置业繁殖，人数非常众多。

²⁷Israel blev boende i Egyptens land, i landet Gosen. og de fikk sig eiendom der og var fruktbare og blev meget tallrike.

²⁸雅各在埃及地住了十七年；他一生的寿数是一百四十七岁。

²⁸Og Jakob levde i Egyptens land i sytten år; og Jakobs dager, hans leveår, blev hundre og syv og firti år.

²⁹以色列的死期快到了，就把他儿子约瑟叫了来，对他说：“如果我在你面前蒙你喜悦，请你把手放在我的大腿底下起誓，要以慈爱和诚实对待我，不要把我埋葬在埃及。

²⁹Da det led mot den tid at Israel skulde dø, kalte han sin sønn Josef til sig og sa til ham: Kjære, har jeg funnet nåde for dine øine, så legg din hånd under min lend og vis mig den kjærlighet og trofasthet at du ikke begraver mig i Egypten,

³⁰我与我的祖先同睡的时候，你要把我从埃及带出去，埋葬在他们的墓地里。”约瑟说：“我必照着你的话去作。”

³⁰men la mig få hvile hos mine fedre, før mig bort fra Egypten og legg mig i deres grav! Og han svarte: Jeg skal gjøre som du sier.

³¹雅各说：“你要向我起誓。”约瑟就向他起了誓，于是以色列靠着床头（“靠着床头”有古译本作“倚着杖头”﹝参来11:21﹞）敬拜　神。

³¹Da sa han: Tilsverg mig det! Og han tilsvor ham det. Og Israel bøide sig ned over hodegjerdet i sengen og tilbad.