¹再陈他的痛苦

¹Min ånd* er brutt, mine dager utslukket; bare graver har jeg for mig. {* livskraft.}

²真有嘲笑人的在我这里，我的眼看着他们的悖逆。

²Sannelig, spott omgir mig på alle kanter, og mitt øie må dvele ved deres trettekjære ferd.

³愿你给我保证，亲自为我作保；除你以外有谁肯与我击掌作保呢？

³Så sett nu et pant, gå i borgen for mig hos dig selv! Hvem skulde ellers gi mig håndslag*? / {* d.e. gå i borgen for mig, OSP 6, 1; 11, 15.}

⁴你蒙蔽了他们的心，不让他们明白；因此你必不高举他们。

⁴Du har jo lukket deres hjerte for innsikt; derfor vil du ikke la dem vinne.

⁵为分产业而控告朋友的，他子孙的眼睛也要昏花。

⁵Den som forråder venner, så de blir til bytte*, hans barns øine skal tæres bort. / {* for sine forfølgere.}

⁶他使我成为民众的笑柄，人人都吐唾沫在我的脸上。

⁶Jeg er satt til et ordsprog for folk; jeg er en mann som blir spyttet i ansiktet.

⁷我的眼睛因忧愁而昏花，我的身体瘦骨如柴。

⁷Mitt øie er sløvt av gremmelse, og alle mine lemmer er som en skygge.

⁸正直人必因此惊讶，要被激发起来，攻击不敬虔的人。

⁸Rettskafne forferdes over dette, og den skyldfrie harmes over den gudløse;

⁹义人必坚守自己的道路，手洁的人要力上加力。

⁹men den rettferdige holder fast ved sin vei, og den som har rene hender, får enn mere kraft.

¹⁰然而你们众人，可以再来，在你们中间我找不到一个有智慧的人。

¹⁰Men I - kom bare igjen alle sammen! Jeg finner dog ikke nogen vismann blandt eder.

¹¹等候死亡来临我的日子已过，我的谋算和我心中所想的都已粉碎。

¹¹Mine dager er faret forbi, mine planer sønderrevet - mitt hjertes eiendom!

¹²他们把黑夜变为白昼，因为黑暗的缘故，他们就说：‘光明临近了。’

¹²Natt gjør de til dag, lyset, sier de, er nærmere enn det mørke som ligger like for mig.

¹³我若等待阴间作我的家，在黑暗中铺张我的床榻；

¹³Når jeg håper på dødsriket som mitt hus, reder i mørket mitt leie,

¹⁴我若对深坑说：‘你是我的父亲’，对虫说：‘你是我的母亲，我的姊妹’，

¹⁴roper til graven: Du er min far, til makken: Du er min mor og min søster,

¹⁵那么，我的指望在哪里呢？我的指望谁能看得见呢？

¹⁵hvor er da mitt håp? Mitt håp - hvem øiner det?

¹⁶等到安息在尘土中的时候，那些指望必下到阴间的门闩那里。”

¹⁶Til dødsrikets bommer farer de* ned, på samme tid som jeg går til hvile i støvet. / {* mine forhåpninger.}