¹约伯力言自己行义不渝

¹Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:

²“永活的　神夺去我的公理，全能者使我心中痛苦。

²Så sant Gud lever, som har tatt min rett fra mig, den Allmektige, som har voldt mig bitter sorg

³只要我的生命还在我里面，　神赐我的气息还在我鼻孔里，

³- for ennu er hele mitt livspust i mig og den Allmektiges ånde i min nese - :

⁴我的嘴唇决不说不义之言，我的舌头也不讲诡诈之语。

⁴Mine leber taler ikke urett, og min tunge taler ikke svik.

⁵我绝对不以你们为是，我到死也不放弃我的纯全；

⁵Det være langt fra mig å gi eder rett! Inntil jeg opgir ånden, lar jeg ikke min brødefrihet tas fra mig.

⁶我坚守我的义决不放松，我一生的日子我的心必不责备我。

⁶Jeg holder fast på min rettferdighet og slipper den ikke; mitt hjerte laster mig ikke for nogen av mine dager.

⁷愿我的敌人如恶人一般，愿那起来攻击我的像不义的人一样。

⁷La min fiende stå der som en ugudelig, og min motstander som en urettferdig!

⁸不敬虔的人没有指望不敬虔的人被剪除，　神夺去他性命的时候还有什么指望呢？

⁸For hvad håp har den gudløse, når Gud avskjærer hans liv, når han tar hans sjel fra ham?

⁹患难临到他身上的时候，　神会垂听他的哀求吗？

⁹Hører vel Gud hans skrik når trengsel kommer over ham?

¹⁰他以全能者为乐，时时求告　神吗？

¹⁰Eller kan han glede sig i den Allmektige, kan han påkalle Gud til enhver tid?

¹¹我借　神的能力教导你们，我不向你们隐瞒全能者的事。

¹¹Jeg vil lære eder om Guds hånd; jeg vil ikke dølge hvad den Allmektige har i sinne.

¹²你们都亲自见过，你们为什么成了这么虚妄呢？

¹²I har jo alle selv sett det; hvorfor fører I da så tom en tale?

¹³这是恶人从　神所得的分，强暴的人从全能者所得的业。

¹³Dette er det ugudelige menneskes lodd hos Gud og den arv som voldsmennene får av den Allmektige:

¹⁴即使他的儿女增多，还是被刀剑所杀，他的子孙也必永不得饱食；

¹⁴Får han mange barn, så er de hjemfalt til sverdet; hans ætlinger får ikke brød å mette sig med.

¹⁵他的遗族在死人中埋葬，他的寡妇也都不哀哭。

¹⁵De av dem som slipper unda, legges i graven ved pest, og enkene holder ikke sørgefest over dem.

¹⁶他虽然堆积银子如尘沙，预备衣服如泥土，

¹⁶Når han dynger op sølv som støv og samler sig klær som lere,

¹⁷他尽管预备，义人却要穿上；他的银子，无辜的人也要瓜分。

¹⁷så blir det de rettferdige som klær sig med det han har samlet, og sølvet skal de skyldfrie dele.

¹⁸他建造房屋如蜘蛛结网，又如守望者所搭的棚。

¹⁸Som møllet har han bygget sitt hus og som den hytte en markvokter lager sig.

¹⁹他虽然躺下的时候富有，却不再这样；他一张开双眼，财富就不在了。

¹⁹Rik legger han sig, og intet er tatt bort; han slår sine øine op, og det* er der ikke. / {* det han eide.}

²⁰惊恐必如众水追上他，暴风在夜间把他刮去。

²⁰Som en vannflom innhenter redsler ham, om natten fører en storm ham bort.

²¹东风把他吹起，他就消逝；又把他卷起，离开原来的地方。

²¹Østenvinden løfter ham op, så han farer avsted, og den blåser ham bort fra hans sted.

²²　神射击他，毫不留情，他甚愿快快逃脱　神的手。

²²Gud skyter sine piler mot ham og sparer ham ikke; for hans hånd flyr han i hast.

²³有人向他拍掌，发嘶声赶他离开原来的地方。”

²³Folk klapper i hendene og håner ham og piper ham bort fra hans sted.