¹约拿不悦

¹Men det syntes Jonas meget ille om, og hans vrede optendtes.

²就向耶和华祷告，说：“耶和华啊！我还在本国的时候，不是这样说过吗？我知道你是有恩典有怜悯的　神，不轻易发怒，并且有丰盛的慈爱，转意不降灾祸，所以我才急忙逃往他施去。

²Og han bad til Herren og sa: Å Herre! Var det ikke det jeg sa da jeg ennu var i mitt land? Derfor flydde jeg dengang til Tarsis; for jeg visste at du er en nådig og barmhjertig Gud, langmodig og rik på miskunnhet og angrer det onde.

³耶和华啊！现在求你取去我的性命吧，因为我死了比活着还好。”

³Så ta nu, Herre, mitt liv! For jeg vil heller dø enn leve.

⁴主安排一棵蓖麻耶和华回答说：“你这样发怒对不对呢？”

⁴Men Herren sa: Er det med rette din vrede er optendt?

⁵约拿出了城，在城东坐下；他在那里搭了一座棚，坐在棚荫之下，要看看那城究竟怎样。

⁵Jonas var gått ut av byen; han hadde satt sig østenfor byen, og der hadde han gjort sig en løvhytte og satt under den i skyggen for å se hvorledes det gikk med byen.

⁶耶和华　神安排一棵蓖麻，使它长起来高过约拿，成了阴影遮盖他的头，免他受苦；约拿因这棵蓖麻，就大大欢畅。

⁶Da lot Gud Herren et kikajontre vokse op over Jonas til å skygge over hans hode, så han kunde bli fri sitt mismot; og Jonas gledet sig høilig over kikajontreet.

⁷次日黎明的时候，　神安排一条虫子，蛀蚀这棵蓖麻，蓖麻就枯槁了。

⁷Men dagen efter, da morgenen brøt frem, lot Gud en orm komme, som stakk kikajontreet så det visnet.

⁸日出的时候，　神又安排炎热的东风。烈日晒在约拿的头上，以致发昏，他就为自己求死，说：“我死了比活着还好。”

⁸Og da solen stod op, sendte Gud en lummer østenvind, og solen stakk Jonas' hode, så han vansmektet; da ønsket han sig døden og sa: Jeg vil heller dø enn leve.

⁹　神问约拿：“你因这棵蓖麻这样发怒，对不对呢？”约拿说：“我发怒以至于死都是对的。”

⁹Men Gud sa til Jonas: Er det med rette din vrede er optendt for kikajontreets skyld? Han svarte: Ja, med rette er min vrede optendt inntil døden.

¹⁰主教训约拿耶和华说：“这棵蓖麻，不是你栽种的，也不是你使它长大的，一夜长成，一夜死去，你尚且爱惜它，

¹⁰Da sa Herren: Du ynkes over kikajontreet, som du ikke har hatt møie med og ikke opelsket, som blev til på en natt og forgikk på en natt;

¹¹何况这尼尼微大城，其中不晓得分辨左右手的有十二万多人，并且有许多牲畜，我怎能不爱惜呢？”

¹¹og jeg skulde ikke ynkes over Ninive, den store stad, hvor det er mere enn tolv ganger ti tusen mennesker som ikke kjenner forskjell mellem høire og venstre, og en mengde dyr!