¹Çareten ene imitaçale, ni-ere Christen beçala.

¹Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!

²Bada laudatzen çaituztet, anayeác, ceren ene gauça guciez orhoit baitzarete, eta ceren eman drauzquiçuedan beçala, ordenançac eduquiten baitituçue.

²Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.

³Baina nahi dut daquiçuen, ecen guiçon guciaren buruä Christ dela: eta emaztearen buruä, guiçona: eta Christen buruä, Iaincoa.

³Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.

⁴Guiçon buruä estaliric othoitz eguiten, edo prophetizatzen duen guciac, desohoratzen du bere buruä.

⁴Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.

⁵Baina emazte buruä estali gaberic othoitz eguiten edo prophetizatzen duen guciac, desohoratzen du beré buruä: ecen hambat da nola arradatua baliz.

⁵Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.

⁶Ecen baldin estaltzen ezpada emaztea, motz-ere bedi: eta baldin deshonest bada emaztearen moztu edo arradatu içatea, estal bedi.

⁶Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!

⁷Ecen guiçonac eztu estali behar buruä, Iaincoaren imaginá eta gloriá denaz gueroz: baina emaztea, guiçonaren gloriá da.

⁷Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.

⁸Ecen guiçona ezta emaztetic, baina emaztea guiçonetic.

⁸Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.

⁹Ecen are ezta guiçona creatu içan emazteagatic, baina emaztea guiçonagatic.

⁹Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.

¹⁰Hunegatic vkaiteco du emazteac buruän seignalea suiectionetan dela, Aingueruäcgatic.

¹⁰Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.

¹¹Guciagatic-ere ez guiçona emaztea gabe, ezeta emaztea guiçona gabe, gure Iaunean.

¹¹Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.

¹²Ecen nola emaztea guiçonetic, baita, hala guiçona-ere emazteaz: baina gauça guciac Iaincoaganic.

¹²Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.

¹³Ceuroc baithan iugea eçaçue, Honest da emazteac estali gaberic Iaincoari othoitz daguion?

¹³Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?

¹⁴Ala naturác berac-ere etzaituztez iracasten ecen guiçonac adatsdun içatea desohore duela?

¹⁴Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,

¹⁵Baina emazteari adatsdun içatea gloria çayola? ceren adatsa estalguitzat eman içan baitzayó.

¹⁵men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.

¹⁶Eta baldin cembeitec iharduquiçale dela irudi badu, guc halaco costumaric eztugu, ez Iaincoaren Elicéc-ere.

¹⁶Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.

¹⁷Bada haur hala declaratzen drauçuet non ezpaitzaituztet, laudatzen, ceren ezpaitzarete emendiotan biltzen, baina desemendiotan.

¹⁷Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.

¹⁸Ecen lehenic, biltzen çaretenean Eliçán, ençuten dut diuisione dela çuen artean: eta parte sinhesten dut.

¹⁸For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.

¹⁹Ecen behar da heresiac-ere çuen artean diraden, phorogatuac manifest eguin ditecençat çuen artean.

¹⁹Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.

²⁰Bada elkargana biltzen çaretenean, ezta hori Iaunaren Cenaren iatea.

²⁰Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.

²¹Ecen batbedera auançatzen da bere affariaren hartzera iateracoan: eta bata da gosse, eta bercea da hordi.

²¹Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.

²²Ala eztituçue etcheac hetan iateco eta edateco? ala Iaincoaren Eliçá menospreciatzen duçue, eta ahalquetzen dituçue eztutenac? Cer erranen drauçuet? Laudaturen çaituztet hunetan? etzaituztet laudatzen.

²²Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.

²³Ecen nic recebitu vkan dut Iaunaganic eman-ere drauçuedana: nola Iesus Iaunac, traditu içan cen gauean, hartu çuen oguia:

²³Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,

²⁴Eta gratiác rendaturic, hauts ceçan, eta erran ceçan, Har eçaçue, ian eçaçue: haur da ene gorputza çuengatic hausten dena: haur eguiçue ene memoriotan.

²⁴takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

²⁵Halaber copa-ere har ceçan affaldu cenean, cioela, Copa haur da Testamentu berria ene odolean: haur eguiçue, noiz-ere edanen baituçue, ene memoriotan.

²⁵Ligeså tog han og,så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"

²⁶Ecen noiz-ere ianen baituçue ogui haur, eta copa haur edanen, Iaunaren herioa denuntiaturen duçue, dathorreno.

²⁶Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.

²⁷Halacotz, norc-ere ianen baitu ogui haur, edo edanen Iaunaren copá indignoqui, hoguendun içanen da Iaunaren gorputzaren eta odolaren

²⁷Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.

²⁸Phoroga beça bada batbederac bere buruä, eta hunela ogui hartaric ian beça, eta copá hartaric edan.

²⁸Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!

²⁹Ecen iaten eta edaten duenac indignoqui, bere condemnationea iaten eta edaten du, discernitzen eztuelaric Iaunaren gorputza.

²⁹Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.

³⁰Halacotz da çuen artean anhitz infirmoric, eta eriric, eta lo daunça anhitz.

³⁰Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.

³¹Ecen segur baldin gure buruäc iugea baguinça, ezguintezque puni.

³¹Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.

³²Baina punitzen garenean, Iaunaz instruitzen gara: munduarequin condemna ezgaitecençát.

³²Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.

³³Bada, ene anayeác, biltzen çaretenean iatera batac bercea iguriqui eçaçue.

³³Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!

³⁴Eta baldin nehor gosse bada, etchean ian beça: condemnationetan bil etzaiteztençát. Eta garaitico gaucéz, nathorrenean ordonaturen duquet.

³⁴Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.