¹Goude ma oa ar sabad tremenet, Mari a Vagdala, Mari mamm Jakez, ha Salome, a brenas louzoù a c'hwez-vat evit dont da valzamañ ar c'horf.

¹Og da Sabbaten var forbi købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og Salve ham.

²Deiz kentañ ar sizhun, da sav-heol, e teujont mintin mat d'ar bez.

²Og meget årle på den første Dag i Ugen komme de til Graven, da Solen var stået op.

³Hag e lavarent etrezo: Piv a lamo deomp ar maen a zo ouzh dor ar bez?

³Og de sagde til hverandre: "Hvem skal vælte os Stenen fra Indgangen til Graven?"

⁴O vezañ sellet, e weljont ar maen a oa bet lamet; ha gwall vras e oa.

⁴Og da de så op, bleve de var, at Stenen var væltet fra; (thi den var meget stor)

⁵Neuze, o vezañ aet er bez, e weljont un den yaouank azezet en tu dehou, gwisket gant ur sae wenn; spontet e oant.

⁵Og da de kom ind i Graven, så de en Yngling sidde ved den højre Side, iført et hvidt Klædebon, og de forfærdedes.

⁶Met eñ a lavaras dezho: Na vezit ket spontet; c'hwi a glask Jezuz a Nazared, an hini a zo bet staget ouzh ar groaz; adsavet eo a varv, n'emañ ken amañ; setu al lec'h m'o devoa lakaet anezhañ.

⁶Men han siger til dem: "Forfærdes ikke! I lede efter Jesus at Nazareth, den korsfæstede; han er opstanden, han er ikke her, se, der er Stedet, hvor de lagde ham.

⁷Met it, ha lavarit d'e ziskibien ha da Bêr ho tiaraogo e Galilea, eno en gwelot, evel m'en deus lavaret deoc'h.

⁷Men går bort, siger til hans Disciple og til Peter at han går forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham, som han har sagt eder."

⁸Int a yeas kuit hag a dec'has diouzh ar bez, rak souezhet e oant ha leuniet a aon. Ne lavarjont netra da zen, rak spontet e oant.

⁸Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Skælven og Forfærdelse betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede.

⁹Jezuz, o vezañ adsavet a varv diouzh ar beure, deiz kentañ ar sizhun, en em ziskouezas da gentañ da Vari a Vagdala, m'en devoa kaset kuit seizh diaoul anezhi.

⁹Men da han var opstanden årle den første Dag i Ugen, åbenbaredes han først for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv onde Ånder.

¹⁰Hi a yeas, hag a roas d'e anavezout d'ar re a oa bet gantañ, hag a oa e kañv hag en daeroù.

¹⁰Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde været med ham, og som sørgede og græd.

¹¹Met int, o klevout e oa bev, hag he devoa-hi e welet, ne gredjont ket anezhi.

¹¹Og da disse hørte, at han levede og var set af hende, troede de det ikke.

¹²Goude-se, en em ziskouezas en un doare all da zaou anezho a oa en hent, o vont war ar maez.

¹²Men derefter åbenbaredes han for to af dem på Vejen i en anden Skikkelse, medens de gik ud på Landet.

¹³Ar re-mañ a yeas da lavarout d'ar re all ha n'o c'hredjont ket kennebeut.

¹³Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem troede de.

¹⁴Da ziwezhañ, en em ziskouezas d'an unnek abostol, evel ma oant ouzh taol, hag e rebechas dezho o diskredoni ha kaleter o c'halon, abalamour n'o devoa ket kredet ar re o devoa e welet adsavet a varv.

¹⁴Siden åbenbaredes han for de elleve selv, medens de sade til Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Hårdhed, fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden.

¹⁵Hag e lavaras dezho: It dre ar bed holl, ha prezegit an Aviel da bep krouadur.

¹⁵Og han sagde til dem: "Går ud i al Verden og prædiker Evangeliet for al Skabningen!

¹⁶An hini a gredo hag a vo badezet a vo salvet; met an hini na gredo ket a vo kondaonet.

¹⁶Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt.

¹⁷Ha setu ar mirakloù a heulio ar re o devo kredet: Kas a raint kuit an diaoulien em anv; komz a raint yezhoù nevez;

¹⁷Men disse Tegn skulle følge dem, som tro: I mit Navn skulle de uddrive onde Ånder; de skulle tale med nye Tunger;

¹⁸kemer a raint an naered; mar evont un dra marvus bennak, ne raio ket a boan dezho; lakaat a raint o daouarn war ar re glañv, hag e vint yac'haet.

¹⁸de skulle tage på Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal det ikke skade dem; på syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes."

¹⁹An Aotrou, goude bezañ komzet outo, a voe savet en neñv, hag ec'h azezas a-zehou da Zoue.

¹⁹Så blev Herren efter at han havde talt med dem, optagen til Himmelen og satte sig ved Guds højre Hånd.

²⁰Hag int, o vezañ aet, a brezegas dre holl, an Aotrou o kenober ganto, hag o reiñ kred da C'her Doue dre ar mirakloù o heulie.

²⁰Men de gik ud og prædikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med og stadfæstede Ordet ved de medfølgende Tegn.