¹ Priododd gu373?r o dylwyth Lefi ag un o ferched Lefi.

¹Så var det en mann av Levis hus som gikk bort og tok en Levis datter til ekte.

² Beichiogodd hithau ac esgor ar fab, a phan welodd ei fod yn dlws, fe'i cuddiodd am dri mis.

²Og kvinnen blev fruktsommelig og fødte en sønn; og da hun så at det var et vakkert barn, skjulte hun ham i tre måneder.

³ Ond gan na allai ei guddio'n hwy, cymerodd gawell wedi ei wneud o lafrwyn a'i ddwbio � chlai a phyg; rhoddodd y plentyn ynddo a'i osod ymysg yr hesg ar lan y Neil.

³Men da hun ikke lenger kunne skjule ham, tok hun en kiste til ham av rør og smurte den over med jordbek og tjære, og hun la gutten i den og satte den i sivet ved elvebredden.

⁴ Yr oedd chwaer y plentyn yn sefyll nid nepell oddi wrtho er mwyn cael gwybod beth a ddigwyddai iddo.

⁴Men hans søster stod et stykke fra for å få vite hvorledes det gikk ham.

⁵ Daeth merch Pharo i ymdrochi yn yr afon tra oedd ei morynion yn cerdded ar y lan, a phan welodd y cawell yng nghanol yr hesg, anfonodd un ohonynt i'w n�l.

⁵Da kom Faraos datter ned til elven for å bade sig, mens hennes jomfruer gikk frem og tilbake på elvebredden; hun fikk se kisten midt i sivet og sendte sin pike avsted og lot den hente.

⁶ Wedi iddi ei agor, fe welodd y plentyn, ac yr oedd y bachgen yn wylo. Tosturiodd hithau wrtho a dweud, "Un o blant yr Hebreaid yw hwn."

⁶Da hun åpnet den, så hun barnet, og se, det var en gutt som lå der og gråt; da ynkedes hun over ham og sa: Det er en av hebreernes guttebarn.

⁷ Yna gofynnodd chwaer y plentyn i ferch Pharo, "A gaf fi fynd i chwilio am famaeth o blith gwragedd yr Hebreaid, iddi fagu'r plentyn iti?"

⁷Da sa hans søster til Faraos datter: Skal jeg gå og hente en amme til dig blandt de hebraiske kvinner, så hun kan fostre op barnet for dig?

⁸ Atebodd merch Pharo, "Dos." Felly aeth y ferch ymaith a galw mam y plentyn.

⁸Faraos datter svarte henne: Ja, gå! Og piken gikk og hentet guttens mor.

⁹ Dywedodd merch Pharo wrth honno, "Cymer y plentyn hwn a'i fagu imi, ac fe roddaf finnau d�l iti." Felly cymerodd y wraig y plentyn a'i fagu.

⁹Da sa Faraos datter til henne: Ta denne gutt og fostre ham op for mig; jeg vil gi dig lønn for det. Og konen tok gutten og fostret ham op.

¹⁰ Wedi i'r plentyn dyfu i fyny, aeth ag ef yn �l at ferch Pharo. Mabwysiadodd hithau ef a'i enwi'n Moses, oherwydd iddi ddweud, "Tynnais ef allan o'r du373?r."

¹⁰Da gutten blev voksen, gikk hun med ham til Faraos datter, og han blev som en sønn for henne; hun kalte ham Moses*, for - sa hun - av vannet har jeg dradd ham op. / {* den som er dradd op av vannet.}

¹¹ Un diwrnod, wedi i Moses dyfu i fyny, aeth allan at ei bobl ac edrych ar eu beichiau. Gwelodd Eifftiwr yn taro Hebr�wr, un o'i frodyr,

¹¹Og det hendte på den tid da Moses var blitt voksen, at han gikk ut til sine brødre og så på deres slit og slep, og han fikk se en egyptisk mann som slo en hebraisk mann, en av hans brødre.

¹² ac wedi edrych o'i amgylch a gweld nad oedd neb yno, lladdodd Moses yr Eifftiwr a'i guddio yn y tywod.

¹²Da vendte han sig hit og dit og så at det ikke var nogen der, og så slo han egypteren ihjel og skjulte ham i sanden.

¹³ Pan aeth allan drannoeth a gweld dau Hebr�wr yn ymladd �'i gilydd, gofynnodd i'r un oedd ar fai, "Pam yr wyt yn taro dy gyfaill?"

¹³Den andre dag gikk han atter ut og så to hebraiske menn som holdt på å slåss; da sa han til ham som hadde urett: Hvorfor slår du din landsmann?

¹⁴ Atebodd yntau, "Pwy a'th benododd di yn bennaeth ac yn farnwr arnom? A wyt am fy lladd i fel y lleddaist yr Eifftiwr?" Daeth ofn ar Moses o sylweddoli fod y peth yn hysbys.

¹⁴Han svarte: Hvem har satt dig til høvding og dommer over oss? Tenker du å slå mig ihjel, likesom du slo egypteren ihjel? Da blev Moses redd og sa: Sannelig, saken er blitt kjent.

¹⁵ Pan glywodd Pharo am hyn, ceisiodd ladd Moses, ond ffodd ef oddi wrtho a mynd i fyw i wlad Midian; ac yno eisteddodd i lawr yn ymyl pydew.

¹⁵Da Farao fikk høre det, søkte han å slå Moses ihjel; men Moses flyktet for Farao, og han tok bolig i landet Midian og bodde ved en brønn.

¹⁶ Yr oedd gan offeiriad Midian saith o ferched, a daethant i godi du373?r er mwyn llenwi'r cafnau a dyfrhau defaid eu tad.

¹⁶Presten i Midian hadde syv døtre; de kom og øste op vann og fylte vannrennene for å vanne sin fars småfe.

¹⁷ Daeth bugeiliaid heibio a'u gyrru oddi yno, ond cododd Moses ar ei draed a'u cynorthwyo i ddyfrhau eu praidd.

¹⁷Så kom det nogen gjætere og drev dem bort; men Moses stod op og hjalp dem og vannet deres småfe.

¹⁸ Pan ddaeth y merched at Reuel eu tad, gofynnodd, "Sut y daethoch yn �l mor fuan heddiw?"

¹⁸Da de så kom hjem til Re'uel, sin far, sa han: Hvorfor kommer I så snart idag?

¹⁹ Dywedasant hwythau, "Eifftiwr a ddaeth i'n hamddiffyn rhag y bugeiliaid, a chodi du373?r i ddyfrhau'r praidd."

¹⁹De svarte: En egyptisk mann hjalp oss mot gjæterne, og han øste også vann for oss og vannet småfeet.

²⁰ Yna gofynnodd yntau iddynt, "Ple mae'r dyn? Pam yr ydych wedi ei adael ar �l? Galwch arno, iddo gael tamaid i'w fwyta."

²⁰Da sa han til sine døtre: Hvor er han da? Hvorfor lot I mannen bli igjen der? Be ham inn, så han kan ete med oss!

²¹ Cytunodd Moses i aros gyda'r gu373?r, a rhoddodd yntau ei ferch Seffora yn wraig iddo.

²¹Og Moses samtykket i å bli hos mannen; og han lot Moses få sin datter Sippora til hustru.

²² Esgorodd hithau ar fab, a galwodd Moses ef yn Gersom, oherwydd dywedodd, "Dieithryn ydwyf mewn gwlad ddieithr."

²²Hun fikk en sønn, og han kalte ham Gersom*; for han sa: Jeg er blitt en gjest i et fremmed land. / {* utlending der.}

²³ Yn ystod yr amser maith hwn, bu farw brenin yr Aifft. Ond yr oedd pobl Israel yn dal i riddfan oherwydd eu caethiwed, ac yn gweiddi am gymorth, a daeth eu gwaedd o achos eu caethiwed at Dduw.

²³Da lang tid var gått, døde kongen i Egypten, og Israels barn sukket over sin trældom og klaget; og deres rop over trældommen steg op til Gud.

²⁴ Clywodd Duw eu cwynfan, a chofiodd ei gyfamod ag Abraham, Isaac a Jacob;

²⁴Og Gud hørte deres sukk, og Gud kom i hu sin pakt med Abraham, Isak og Jakob.

²⁵ edrychodd ar bobl Israel ac ystyriodd eu cyflwr.

²⁵Og Gud så til Israels barn, og Gud kjentes ved dem.