¹ "Dyma'r deddfau yr wyt i'w gosod o flaen y bobl:

¹Dette er de lover som du skal legge frem for dem:

² "Pan bryni Hebr�wr yn gaethwas, y mae i roi chwe blynedd o wasanaeth, ac yn y seithfed caiff fynd yn rhydd heb dalu.

²Når du kjøper en hebraisk træl, skal han tjene i seks år; men i det syvende skal han gis fri uten vederlag.

³ Os daeth i mewn ei hun, caiff fynd ymaith ei hun, ond os oedd yn briod, caiff ei wraig fynd ymaith gydag ef.

³Dersom han kommer enslig, da skal han gå enslig bort; dersom han er gift mann, da skal hans hustru gå bort med ham.

⁴ Os rhydd ei feistr wraig iddo, a hithau'n esgor ar feibion neu ferched iddo, bydd y wraig a'i phlant yn eiddo i'r meistr, ac y mae'r caethwas i fynd ymaith ei hun.

⁴Dersom hans herre gir ham en hustru, og hun føder ham sønner eller døtre, da skal hustruen og barna høre hennes herre til, og han skal gå enslig bort.

⁵ Ond os dywed y caethwas, 'Yr wyf yn caru fy meistr a'm gwraig a'm plant, ac nid wyf am fynd ymaith',

⁵Men dersom trælen sier: Jeg holder av min herre, min hustru og mine barn, jeg vil ikke være fri og gå bort,

⁶ yna y mae ei feistr i ddod ag ef at Dduw, a'i ddwyn at y drws neu'r cilbost, a thyllu trwy ei glust � mynawyd; wedyn, bydd y caethwas yn ei wasanaethu am byth.

⁶da skal hans herre føre ham frem for Gud* og stille ham ved døren eller ved dørstolpen, og hans herre skal stikke en syl gjennem hans øre, og han skal tjene ham all sin tid. / {* d.e. de av Gud innsatte dommere.}

⁷ "Pan yw gu373?r yn gwerthu ei ferch i gaethiwed, ni chaiff hi fynd yn rhydd fel y gweision caeth.

⁷Når nogen selger sin datter til trælkvinne, da skal hun ikke gis fri som trælene.

⁸ Os nad yw'n boddhau ei meistr, ac yntau wedi ei neilltuo iddo'i hun, gadawer iddi gael ei phrynu'n �l; ond nid oes ganddo'r hawl i'w gwerthu i estroniaid, gan ei fod wedi torri cytundeb � hi.

⁸Dersom hun mishager sin herre, som hadde utsett henne for sig selv, da skal han la henne få kjøpe sig fri; til et fremmed folk skal han ikke ha rett til å selge henne, siden han har vært troløs mot henne.

⁹ Os yw wedi ei neilltuo ar gyfer ei fab, y mae i'w thrin fel ei ferch ei hun.

⁹Men dersom han utser henne for sin sønn, da skal han unne henne døtres rett.

¹⁰ Os yw'r meistr yn priodi gwraig arall, nid yw i leihau dim ar fwyd y gaethferch na'i dillad na'i hawliau priodasol.

¹⁰Dersom han lar ham få en annen foruten henne, da skal han ikke avkorte noget i hennes kost, klær eller ekteskapsrett.

¹¹ Os yw'n methu yn un o'r tri pheth hyn, caiff y gaethferch fynd ymaith heb dalu dim arian.

¹¹Men dersom han ikke lar henne få disse tre ting, da skal hun gis fri for intet, uten vederlag.

¹² "Pwy bynnag sy'n taro rhywun a'i ladd, rhodder ef i farwolaeth.

¹²Den som slår et menneske så det dør, han skal visselig late livet.

¹³ Os na chynlluniodd hynny, ond bod Duw wedi ei roi yn ei afael, caiff ffoi i'r lle a neilltuaf iti.

¹³Men hvis han ikke har stått ham efter livet, men det er Gud som har latt ham komme ut for hans hånd, da vil jeg sette dig et fristed som han kan ty til.

¹⁴ Os bydd rhywun yn ymosod yn fwriadol ar ei gymydog a'i ladd trwy frad, dos ag ef ymaith oddi wrth fy allor a'i roi i farwolaeth.

¹⁴Men om nogen bærer sig så formastelig at, at han dreper sin næste med svik, da skal du ta ham om det så var fra mitt alter: han skal dø.

¹⁵ "Pwy bynnag sy'n taro'i dad neu ei fam, rhodder ef i farwolaeth.

¹⁵Den som slår sin far eller sin mor, skal visselig late livet.

¹⁶ "Pwy bynnag sy'n cipio rhywun i'w werthu neu i'w gadw yn ei feddiant, rhodder ef i farwolaeth.

¹⁶Den som stjeler et menneske og selger ham eller holder ham fanget, skal visselig late livet.

¹⁷ "Pwy bynnag sy'n melltithio'i dad neu ei fam, rhodder ef i farwolaeth.

¹⁷Den som banner sin far eller sin mor, skal visselig late livet.

¹⁸ "Pan yw rhai'n cweryla, ac un yn taro'r llall � charreg neu �'i ddwrn, a hwnnw'n gaeth i'w wely, ond heb farw,

¹⁸Når menn kommer i trette, og den ene slår den andre med en sten eller med neven, og han ikke dør, men blir sengeliggende -

¹⁹ ac yna'n codi ac yn cerdded oddi amgylch �'i ffon, ystyrier y sawl a'i trawodd yn ddieuog; nid oes rhaid iddo ond ei ddigolledu am ei waith, a gofalu ei fod yn holliach.

¹⁹dersom han da kommer op igjen og går ute med stav, da skal den som slo, være fri for straff; men han skal gi ham vederlag for den tid han har tapt, og koste full lægedom på ham.

²⁰ "Pan yw rhywun yn taro'i gaethwas neu ei gaethferch � ffon, a'r caeth yn marw yn y fan, cosber y sawl a'i tarodd.

²⁰Når nogen slår sin træl eller trælkvinne med en stokk så de dør under hans hånd, da skal han straffes for det.

²¹ Ond os yw'r caeth yn byw am ddiwrnod neu ddau, na fydded cosbi, oherwydd ei eiddo ef ydyw.

²¹Men dersom de blir i live én eller to dager, skal han ikke straffes; de er jo hans eiendom.

²² "Pan yw dynion wrth ymladd �'i gilydd yn taro gwraig feichiog, a hithau'n colli ei phlentyn, ond heb gael niwed pellach, y mae'r dyn i dalu'r ddirwy sy'n ddyledus i'w gu373?r ac a bennwyd gan y barnwyr.

²²Når menn kommer i slagsmål med hverandre og støter til en fruktsommelig kvinne, så hun føder i utide, men ellers ingen ulykke skjer, så skal den som gjorde det, gi den bot som kvinnens mann pålegger ham; han skal gi efter dommeres skjønn.

²³ Ond os bu niwed pellach, yr wyt i hawlio bywyd am fywyd,

²³Men dersom det skjer en ulykke, da skal du gi liv for liv,

²⁴ llygad am lygad, dant am ddant, llaw am law, troed am droed,

²⁴øie for øie, tann for tann, hånd for hånd, fot for fot,

²⁵ llosgiad am losgiad, clwyf am glwyf, a chlais am glais.

²⁵brent for brent, sår for sår, skramme for skramme.

²⁶ "Pan yw rhywun yn taro llygad ei gaethwas neu ei gaethferch, a'i ddifetha, y mae i ollwng y caeth yn rhydd o achos y llygad.

²⁶Når nogen slår sin træl eller trælkvinne i øiet og forderver det, da skal han gi dem fri til vederlag for øiet.

²⁷ Os yw'n taro allan ddant ei gaethwas neu ei gaethferch, y mae i ollwng y caeth yn rhydd o achos y dant.

²⁷Og dersom han slår ut en tann på sin træl eller trælkvinne, da skal han gi dem fri til vederlag for tannen.

²⁸ "Pan yw ych yn cornio gu373?r neu wraig i farwolaeth, llabyddier yr ych, ac nid yw ei gig i'w fwyta; ond ystyrier y perchennog yn ddieuog.

²⁸Om en okse stanger mann eller kvinne så de dør, da skal oksen stenes, og dens kjøtt skal ikke etes; men oksens eier skal være fri for straff.

²⁹ Ond os bu'r ych yn cornio yn y gorffennol, a'r perchennog wedi ei rybuddio ond eto heb gadw'r ych dan reolaeth, a hwnnw'n lladd gu373?r neu wraig, llabyddier yr ych a rhoi ei berchennog i farwolaeth.

²⁹Men dersom det er en okse som før har pleid å stange, og dens eier er advart, men ikke passer på den, og den dreper mann eller kvinne, da skal oksen stenes, og dens eier skal også lide døden.

³⁰ Os pennir pridwerth, y mae i dalu am ei fywyd yn llawn yn �l y pridwerth a bennir.

³⁰Men dersom bøter pålegges ham, da skal han gi så meget i løsepenger for sitt liv som det blir ham pålagt.

³¹ Os yw'r ych yn cornio mab neu ferch, y mae'r un rheol yn dal.

³¹Er det en gutt eller pike den stanger, skal det gjøres med ham efter denne lov.

³² Os yw'r ych yn cornio caethwas neu gaethferch, y mae ei berchennog i dalu i'r meistr ddeg sicl ar hugain o arian, ac y mae'r ych i'w labyddio.

³²Dersom oksen stanger en træl eller en trælkvinne, da skal eieren bøte tretti sekel sølv til deres herre; og oksen skal stenes.

³³ "Pan yw rhywun yn gadael pydew ar agor, neu'n cloddio pydew a heb ei gau, ac ych neu asyn yn syrthio iddo,

³³Når nogen lar en brønn stå åpen eller graver en brønn og ikke dekker den til, og det faller en okse eller et asen i den,

³⁴ y mae perchen y pydew i wneud iawn amdano trwy dalu arian i berchen yr anifail; ond ei eiddo ef fydd yr anifail marw.

³⁴da skal brønnens eier godtgjøre det; han skal gi dyrets eier penger i vederlag, men det døde dyr skal være hans.

³⁵ "Pan yw ych rhywun yn cornio ac yn lladd ych ei gymydog, yna y maent i werthu'r ych byw, a rhannu'r arian a geir amdano; y maent hefyd i rannu'r ych marw.

³⁵Når en manns okse stanger en annen manns okse ihjel, da skal de selge den levende okse og dele pengene for den, og det døde dyr skal de også dele.

³⁶ Ond os yw'n hysbys fod yr ych wedi cornio yn y gorffennol, a'i berchennog heb ei gadw dan reolaeth, y mae ef i dalu'n �l yn llawn, a rhoi ych am ych; ond ei eiddo ef fydd yr anifail marw.

³⁶Men er det vitterlig at det er en okse som før har pleid å stange, og dens eier ikke passer på den, da skal han gi en annen okse isteden, men det døde dyr skal være hans.