¹ Aeth Dina, y ferch yr oedd Lea wedi ei geni i Jacob, allan i ymweld � gwragedd y wlad.

¹Dina, Jakobs datter med Lea, gikk engang ut for å se på landets døtre.

² Pan welwyd hi gan Sichem fab Hamor yr Hefiad, tywysog y wlad, fe'i cymerodd a gorwedd gyda hi a'i threisio.

²Og Sikem, som var sønn av hevitten Hemor, høvdingen i landet, så henne; og han tok henne og lå hos henne og krenket henne.

³ Rhoddodd ei holl serch ar Dina merch Jacob; hoffodd y ferch, a siaradodd yn gariadus wrthi.

³Men hans hjerte hang ved Dina, Jakobs datter, og han elsket piken og talte kjærlig til henne.

⁴ Yna dywedodd Sichem wrth ei dad Hamor, "Cymer y ferch hon yn wraig i mi."

⁴Så sa Sikem til Hemor, sin far: La mig få denne pike til hustru!

⁵ Pan glywodd Jacob iddo halogi ei ferch Dina, yr oedd ei feibion gyda'i anifeiliaid yn y maes; ac felly ni ddywedodd ddim cyn iddynt ddod adref.

⁵Og Jakob fikk høre at han hadde vanæret Dina, hans datter; men hans sønner var med buskapen ute på marken, og Jakob tidde med det til de kom hjem.

⁶ Yna daeth Hamor tad Sichem allan i siarad � Jacob.

⁶Men Hemor, Sikems far, gikk ut til Jakob for å tale med ham.

⁷ Wedi i feibion Jacob gyrraedd o'r maes a chlywed am y peth, cynhyrfodd y gwu375?r a ffromi'n fawr am i Sichem wneud tro ysgeler yn Israel trwy orwedd gyda merch Jacob, gan na ddylid gwneud felly.

⁷Jakobs sønner kom hjem fra marken da de fikk høre om dette; og mennene gremmet sig og var harmfulle; for han* hadde gjort en skammelig gjerning mot Israel ved å ligge hos Jakobs datter. Slikt burde ikke skje. / {* Sikem.}

⁸ Ond erfyniodd Hamor arnynt, a dweud, "Y mae fy mab Sichem wedi rhoi ei fryd ar gael y ferch; rhowch hi'n wraig iddo.

⁸Da talte Hemor med dem og sa: Min sønn Sikems hjerte henger ved eders datter; kjære, la ham få henne til hustru,

⁹ Trefnwch briodasau � ni; rhowch eich merched i ni, a chymerwch chwithau ein merched ninnau.

⁹og inngå svogerskap med oss, gi oss eders døtre og ta I våre døtre!

¹⁰ Dewch i gyd-fyw � ni, a bydd y wlad yn rhydd ichwi; dewch i fyw ynddi, a marchnata a cheisio meddiant ynddi."

¹⁰Bli boende hos oss! Landet skal stå åpent for eder; bo her og dra omkring og få eder eiendommer her!

¹¹ Dywedodd Sichem hefyd wrth ei thad a'i brodyr, "Os caf ffafr yn eich golwg, yna rhof ichwi beth bynnag a ofynnwch gennyf.

¹¹Og Sikem sa til hennes far og hennes brødre: La mig finne nåde for eders øine! Det I krever av mig, vil jeg gi eder.

¹² Cynyddwch yn sylweddol y gwaddol a'r rhodd, ac fe rof yn �l eich gofyn, dim ond ichwi roi'r ferch yn wraig i mi."

¹²Krev så meget I vil av mig i morgengave og andre gaver! Jeg skal gi det I vil ha; la mig bare få piken til hustru!

¹³ Am i'w chwaer Dina gael ei halogi, rhoddodd meibion Jacob ateb dichellgar i Sichem a'i dad Hamor.

¹³Da svarte Jakobs sønner Sikem og Hemor, hans far, med svikefulle ord, fordi han hadde vanæret deres søster Dina,

¹⁴ Dywedasant wrthynt, "Ni allwn wneud y fath beth, a rhoi ein chwaer i u373?r heb ei enwaedu; byddai hynny'n warth i ni.

¹⁴og sa til dem: Det kan vi ikke gjøre, å gi vår søster til en mann som har forhud; det vilde være en skam for oss.

¹⁵ Ar yr amod hwn yn unig y cytunwn � chwi, sef eich bod chwi, fel ni, yn enwaedu pob gwryw.

¹⁵Bare på det vilkår vil vi være eder til vilje, at I blir som vi, og alt mannkjønn hos eder lar sig omskjære.

¹⁶ Yna rhown ein merched i chwi, a chymerwn ninnau eich merched chwithau; a down i fyw gyda chwi a dod yn un bobl.

¹⁶Da vil vi gi eder våre døtre og gifte oss med eders døtre og bo hos eder, så vi blir ett folk.

¹⁷ Os na wrandewch arnom a chymryd eich enwaedu, yna cymerwn ein merch a mynd ymaith."

¹⁷Men dersom I ikke vil høre på oss og la eder omskjære, da tar vi vår søster og drar bort.

¹⁸ Yr oedd eu geiriau'n dderbyniol gan Hamor a Sichem ei fab;

¹⁸Og de syntes godt om deres ord, både Hemor og Sikem, Hemors sønn.

¹⁹ nid oedodd y llanc wneud hyn, oherwydd yr oedd wedi rhoi ei serch ar ferch Jacob, ac ef oedd y mwyaf anrhydeddus o'i holl deulu.

¹⁹Og den unge mann drygde ikke med å gjøre dette, for han var glad i Jakobs datter, og han var den som hadde mest å si i sin fars hus.

²⁰ A daeth Hamor a'i fab Sichem at borth y ddinas a llefaru wrth wu375?r y ddinas a dweud,

²⁰Så gikk Hemor og hans sønn Sikem til porten i sin by, og de talte til mennene i byen og sa:

²¹ "Y mae'r gwu375?r hyn yn gyfeillgar � ni; gadewch iddynt fyw yn y wlad a marchnata ynddi, oherwydd y mae'r wlad yn ddigon eang iddynt; cymerwn eu merched yn wragedd, a rhown ninnau ein merched iddynt hwythau.

²¹Disse menn vil gjerne være venner med oss og vil bo her i landet og dra omkring her, og landet er jo vidt nok for dem; vi vil gifte oss med deres døtre og gi dem våre døtre.

²² Ond ar yr amod hwn yn unig y cytuna'r gwu375?r i fyw gyda ni a bod yn un bobl: sef ein bod yn enwaedu pob gwryw yn ein plith, fel y maent hwy wedi eu henwaedu.

²²Men bare på det vilkår vil mennene være oss til vilje og bo hos oss og bli til ett folk med oss, at alt mannkjønn iblandt oss lar sig omskjære, likesom de selv er omskåret.

²³ Oni fydd eu gwartheg a'u meddiannau a'u holl anifeiliaid yn eiddo i ni? Gadewch inni gytuno � hwy fel y gallant gyd-fyw � ni."

²³Deres buskap og deres gods og alle deres kløvdyr, blir ikke alt det vårt når vi bare er dem til vilje, så de blir boende hos oss?

²⁴ Gwrandawodd pob un oedd yn mynd trwy borth y ddinas ar Hamor a'i fab Sichem, ac enwaedwyd pob gwryw yn y ddinas.

²⁴Og de gjorde som Hemor og hans sønn Sikem vilde, alle som hørte hjemme i hans by; og alt mannkjønn, alle som hørte hjemme i hans by, blev omskåret.

²⁵ Ar y trydydd dydd, pan oedd y dynion yn ddolurus, cymerodd dau o feibion Jacob, sef Simeon a Lefi brodyr Dina, eu cleddyfau a mynd yn rhwydd i mewn i'r ddinas a lladd pob gwryw.

²⁵Men på den tredje dag, da de var syke av sine sår, da tok Jakobs to sønner, Simeon og Levi, Dinas brødre, hver sitt sverd, og de kom uforvarende over byen og slo alt mannkjønn ihjel.

²⁶ Lladdasant Hamor a'i fab Sichem � min y cleddyf, a chymryd Dina o du375? Sichem a mynd ymaith.

²⁶Også Hemor og Sikem, hans sønn, slo de ihjel med sverdets egg, og de tok Dina ut av Sikems hus og drog bort.

²⁷ Rheibiodd meibion Jacob y lladdedigion, ac ysbeilio'r ddinas, am iddynt halogi eu chwaer.

²⁷Jakobs sønner kom over de drepte og plyndret byen, fordi deres søster var blitt vanæret.

²⁸ Cymerasant y defaid a'r ychen a'r asynnod, a phob peth oedd yn y ddinas ac yn y maes;

²⁸De tok deres småfe og storfe og deres asener, både det som var i byen, og det som var på marken.

²⁹ cipiasant eu holl gyfoeth, a'r plant bychain a'r gwragedd, ac ysbeilio pob dim oedd yn y tai.

²⁹Og alt deres gods og alle deres barn og deres kvinner førte de bort som bytte, og alt annet som var i husene.

³⁰ Yna dywedodd Jacob wrth Simeon a Lefi, "Yr ydych wedi dwyn helbul ar fy mhen a'm gwneud yn ffiaidd gan breswylwyr y wlad, y Canaaneaid a'r Peresiaid; y mae nifer fy mhobl yn fach, ac os ymgasglant yn fy erbyn ac ymosod arnaf, yna difethir fi a'm teulu."

³⁰Da sa Jakob til Simeon og Levi: I har gjort mig en stor sorg! I har ført mig i vanrykte hos landets innbyggere, Kana'anittene og ferisittene; jeg råder jo bare over en liten flokk, og samler de sig imot mig, kommer de til å slå mig ihjel, sa både jeg og mitt hus går til grunne.

³¹ Ond dywedasant hwythau, "A oedd i gael trin ein chwaer fel putain?"

³¹Men de svarte: Skulde han da få gjøre med vår søster som med en skjøge?