1Hør Isralitter, Herrens ord, thi Herren går i rette med Landets Folk. Thi ej er der Troskab, ej Godhed, ej kender man Gud i Landet.
1`Hear a word of Jehovah, sons of Israel, For a strife [is] to Jehovah with inhabitants of the land, For there is no truth, nor kindness, Nor knowledge of God, in the land,
2Man sværger og lyver, myrder og stjæler, horer, gør Indbrud, og Blodskyld følger på Blodskyld.
2Swearing, and lying, and murdering, And stealing, and committing adultery — have increased, And blood against blood hath touched.
3Derfor sørger Landet, og alt, hvad der bor der, sygner, Markens Dyr og Himlens Fugle; selv Havets Fisk svinder bort.
3Therefore mourn doth the land, And weak is every dweller in it, With the beast of the field, And with the fowl of the heavens, And the fishes of the sea — they are removed.
4Dog skænde man ej, dog revse man ej, når mit Folk kun er som dets Præster.
4Only, let no one strive, nor reprove a man, And thy people [are] as those striving with a priest.
5Du skal styrte ved Dag, og med dig Profeten ved Nat.
5And thou hast stumbled in the day, And stumbled hath also a prophet with thee in the night, And I have cut off thy mother.
6Mit Folk skal gå til Grunde, fordi det er uden Kundskab. Da du har vraget Kundskab, vrager jeg dig som Præst; du glemte din Guds Åbenbaring, så glemmer og jeg dine Sønner.
6Cut off have been My people for lack of knowledge, Because thou knowledge hast rejected, I reject thee from being priest to Me, And thou forgettest the law of thy God, I forget thy sons, I also!
7Jo fler, des mere de synded, ombytted deres Ære med Skændsel;
7According to their abundance so they sinned against Me, Their honour into shame I change.
8mit Folks Synd lever de af, dets Brøde hungrer de efter.
8The sin of My people they do eat, And unto their iniquity lift up their soul.
9Men Præst skal det gå som Folk: jeg hjemsøger ham for hans Færd, hans Id gengælder jeg ham.
9And it hath been, like people, like priest, And I have charged on it its ways, And its habitual doings I return to it.
10De skal spise, men ikke mættes bole, men ej blive fler; thi de har sveget HERREN og holder fast ved Hor.
10And they have eaten, and are not satisfied, They have gone a-whoring, and increase not, For they have left off taking heed to Jehovah.
11Vin og Most tager Forstanden.
11Whoredom, and wine, and new wine, take the heart,
12Mit Folk rådspørger sit Træ, og Svaret giver dets Stok; thi Horeånd ledte dem vild, de boler sig bort fra deres Gud.
12My people at its staff asketh and its rod declareth to it, For a spirit of whoredoms hath caused to err, And they go a-whoring from under their God.
13De ofrer på Bjergenes Tinder, på Højene brænder de Ofre under en Eg, en Poppel, en Terebinte, thi Skyggen er god. Så horer jo og eders Døtre, så boler jo og eders Kvinder;
13On tops of the mountains they do sacrifice, And on the hills they make perfume, Under oak, and poplar, and terebinth, For good [is] its shade.
14jeg straffer ej Døtrenes Hor, ej Kvinderne for deres Bolen; thi selv går de bort med Horer ofrer sammen med Skøger; og det uvise Folk drages ned.
14Therefore commit whoredom do your daughters, And your spouses commit adultery, I do not see after your daughters when they commit whoredom, And after your spouses when they commit adultery, For they with the harlots are separated, And with the whores they do sacrifice, A people that doth not understand kicketh.
15Men selv om du, Israel, horer, må Juda ej gøre sig skyldigt. Gå ikke over til Gilgal, drag ikke op til Bet-Aven, sværg ikke: "Så sandt HERREN lever!"
15Though a harlot thou [art], O Israel, Let not Judah become guilty, And come not ye in to Gilgal, nor go up to Beth-Aven, Nor swear ye, Jehovah liveth.
16Thi som en uvan Ko er Israel uvan, skal HERREN så lade dem græsse i Frihed som Lam?
16For as a refractory heifer hath Israel turned aside, Now doth Jehovah feed them as a lamb in a large place.
17Efraim er bundet til Afgudsbilleder; lad ham fare!
17Joined to idols [is] Ephraim, let him alone.
18Deres Drikken er skejet ud. Hor har de bedrevet; højt har deres Skjolde elsket Skændsel.
18Sour [is] their drink, They have gone diligently a-whoring, Her protectors have loved shame thoroughly.
19Et Vejr har omspændt dem med sine Vinger, og de skal blive til Skamme for deres Ofre.
19Distressed her hath wind with its wings, And they are ashamed of their sacrifices!