Danish

Young`s Literal Translation

Hosea

7

1Afsløret er Efraims Brøde, Samarias ondskab, thi Svig er, hvad de har for, og Tyve gør Indbrud, Ransmænd røver på Gaden.
1`When I give healing to Israel, Then revealed is the iniquity of Ephraim, And the wickedness of Samaria, For they have wrought falsehood, And a thief doth come in, Stript off hath a troop in the street,
2De tænker ej på, at jeg husker al deres Ondskab. Nu står deres Gerninger om dem, de er for mit Åsyn.
2And they do not say to their heart, [That] all their evil I have remembered, Now compassed them have their doings, Over-against My face they have been.
3Med ondt i Sinde glæder de Kongen, under sleske Lader Fyrster.
3With their wickedness they make glad a king, And with their lies — princes.
4Horkarle er de alle. De ligner en gloende Ovn, som en Bager standser med at ilde, fra Æltning til Dejgen er syret.
4All of them [are] adulterers, Like a burning oven of a baker, He ceaseth from stirring up after kneading the dough, till its leavening.
5De gør på Kongens Dag Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han Hånden,
5A day of our king! Princes have polluted themselves [with] the poison of wine, He hath drawn out his hand with scorners.
6thi lumskelig nærmed de sig. Hjertet er som en Ovn; deres Vrede sover om Natten, men brænder i Lue ved Gry.
6For they have drawn near, As an oven [is] their heart, In their lying in wait all the night sleep doth their baker, Morning! he is burning as a flaming fire.
7Som Ovnen gløder de alle, deres Herskere æder de op; alle deres Konger falder, ej en af dem påkalder mig.
7All of them are warm as an oven, And they have devoured their judges, All their kings have fallen, There is none calling unto Me among them.
8Efraim er iblandt Folkene, aflægs er han; Efraim er som en Kage, der ikke er vendt.
8Ephraim! among peoples he mixeth himself, Ephraim hath been a cake unturned.
9Fremmede tæred hans Kraft, han mærker det ej; hans Hår er også grånet, han mærker det ej.
9Devoured have strangers his power, And he hath not known, Also old age hath sprinkled [itself] on him, And he hath not known.
10Mod Israel vidner dets Hovmod; de vendte ej om til HERREN deres Gud og søgte ham ikke trods alt.
10And humbled hath been the excellency of Israel to his face, And they have not turned back unto Jehovah their God, Nor have they sought Him for all this.
11Efraim er som en Due, tankeløs, dum; de kalder Ægypten til Hjælp og vandrer til Assur.
11And Ephraim is as a simple dove without heart, Egypt they called on — [to] Asshur they have gone.
12Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bringer dem ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab.
12When they go I spread over them My net, As the fowl of the heavens I bring them down, I chastise them as their company hath heard.
13Ve dem, fordi de veg fra mig, Død over dem for deres Frafald! Og jeg skulde genløse dem, endskønt de lyver imod mig!
13Wo to them, for they wandered from Me, Destruction to them, for they transgressed against Me, And I — I ransom them, and they have spoken lies against Me,
14De råber ej til mig af Hjertet, når de jamrer på Lejet, sårer sig for Korn og Most og er genstridige mod mig.
14And have not cried unto Me with their heart, but howl on their beds, For corn and new wine they assemble themselves, They turn aside against Me.
15Jeg gav deres Arme Styrke, men ondt har de for imod mig.
15And I instructed — I strengthened their arms, And concerning Me they think evil!
16De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet Bue. Deres Fyrster skal falde for Sværd ved deres Tunges Frækhed. Det spottes de for i Ægypten.
16They turn back — not to the Most High, They have been as a deceitful bow, Fall by sword do their princes, From the insolence of their tongue, This [is] their derision in the land of Egypt!