1Et Udsagn om Havørknen. Som hvirvlende Storme, der jager i Sydlandet, kommer det fra Ørkenen, det grufulde Land
1The burden of the wilderness of the sea. `Like hurricanes in the south for passing through, From the wilderness it hath come, From a fearful land.
2Så svart et Syn blev mig meldt: "Ransmænd raner, Hærmænd hærger! Frem, Elamiter! Til Belejring, Meder! Alle Suk gør jeg Ende på!"
2A hard vision hath been declared to me, The treacherous dealer is dealing treacherously, And the destroyer is destroying. Go up, O Elam, besiege, O Media, All its sighing I have caused to cease.
3Derfor fyldes mine Lænder af Skælven, jeg gribes af Veer som, fødende Kvinde, døv af Svimmelhed, blind af Skræk,
3Therefore filled have been my loins [with] great pain, Pangs have seized me as pangs of a travailing woman, I have been bent down by hearing, I have been troubled by seeing.
4mit Hjerte forvirres, Gru falder på mig; Skumringen, jeg elsker, bliver mig til Angst.
4Wandered hath my heart, trembling hath terrified me, The twilight of my desire He hath made a fear to me,
5Bordet dækkes, Hynder bredes, man spiser og drikker, "Op I Fyrster, salv eders Skjolde!"
5Arrange the table, watch in the watch-tower, Eat, drink, rise, ye heads, anoint the shield,
6Thi så sagde Herren til mig: "Gå hen og stil Vægteren ud! Hvad han får at se, skal han melde.
6For thus said the Lord unto me: `Go, station the watchman, That which he seeth let him declare.`
7Og ser han Ryttere, et Par komme ridende, en Rytter på Æsel, en Rytter på Kamel, da skal han lytte, ja lytte spændt!"
7And he hath seen a chariot — a couple of horsemen, The rider of an ass, the rider of a camel, And he hath given attention — He hath increased attention!
8Og han råbte: "Se, o Herre, på Varden står jeg bestandig, Dagen lang, og på min Vagtpost står jeg trolig
8And he crieth — a lion, `On a watch-tower my lord, I am standing continually by day, And on my ward I am stationed whole nights.
9Nat efter Nat!" Men se, da kom der ridende Mænd, et Par kom ridende; de råbte: "Faldet, faldet er Babel, han knuste alle dets Guder i Støvet!"
9And lo, this, the chariot of a man is coming, A couple of horsemen.` And he answereth and saith: `Fallen, fallen hath Babylon, And all the graven images of her gods He hath broken to the earth.
10Mit knuste, mit tærskede Folk! Hvad jeg, har hørt fra Hærskarers HERRE, fra Israels Gud, det melder jeg eder.
10O my threshing, and the son of my floor, That which I heard from Jehovah of Hosts, God of Israel, I have declared to you!`
11Et Udsagn om Duma. Der råbes til mig fra Se'ir: "Vægter, hvordan skrider Natten, Vægter, hvordan skrider Natten?"
11The burden of Dumah. Unto me is [one] calling from Seir `Watchman, what of the night? Watchman, what of the night?`
12Vægteren svarer: "Morgen kommer, men også Nat! Vil I spørge, så spørg! Kom kun igen!"
12The watchman hath said, `Come hath morning, and also night, If ye inquire, inquire ye, turn back, come.`
13Et Udsagn: "I Ødemarken". Søg Nattely i Ødemarkens Krat, I Dedans Karavaner!
13The burden on Arabia. In a forest in Arabia ye lodge, O travellers of Dedanim.
14Bring de tørstige Vand i Møde, I, som bor i Temas Land, mød de flyende med Brød!
14To meet the thirsty brought water have Inhabitants of the land of Tema, With his bread they came before a fugitive.
15Thi de er på Flugt for Sværd, på Flugt for det dragne Sværd, på Flugt for den spændte Bue, på Flugt for Krigens Tynge.
15For from the face of destructions they fled, From the face of a stretched-out sword, And from the face of a trodden bow, And from the face of the grievousness of battle.
16Thi så sagde Herren til mig:"Et År endnu, som Daglejeren regner Året, og det er ude med al Kedars Herlighed.
16For thus said the Lord unto me: `Within a year, as years of a hireling, Consumed hath been all the honour of Kedar.
17Resten af Kedars Heltes Buer skal være ringe, så sandt HERREN, Israels Gud, har talet."
17And the remnant of the number of bow-men, The mighty of the sons of Kedar are few, For Jehovah, God of Israel, hath spoken!`