1Thi se, HERREN, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:
1For, lo, the Lord, Jehovah of Hosts, Is turning aside from Jerusalem, And from Judah, stay and staff, Every stay of bread, and every stay of water.
2Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spåmand og Ældste,
2Hero and man of war, judge and prophet, And diviner and elder,
3Halvhundredfører og Stormand, Rådsherre og, Håndværksmester og den, der er kyndig i Trolddom.
3Head of fifty, and accepted of faces, And counsellor, and the wise of artificers, And the intelligent of charmers.
4Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekådhed skal herske over dem.
4And I have made youths their heads, And sucklings rule over them.
5I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng sætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand.
5And the people hath exacted — man upon man, Even a man on his neighbour, Enlarge themselves do the youths against the aged, And the lightly esteemed against the honoured.
6Når da en Mand tager fat på en anden i hans Fædrenehus og siger: "Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige stå!"
6When one layeth hold on his brother, [Of] the house of his father, [by] the garment, `Come, a ruler thou art to us, And this ruin [is] under thy hand.`
7så svarer han på hin Dag: "Jeg vil ikke være Sårlæge! Jeg har hverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til Folkets Overhoved!"
7He lifteth up, in that day, saying: `I am not a binder up, And in my house is neither bread nor garment, Ye do not make me a ruler of the people.`
8Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds Øjne.
8For stumbled hath Jerusalem, and Judah hath fallen, For their tongue and their doings [are] against Jehovah, To provoke the eyes of His glory.
9Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Våde.
9The appearance of their faces witnessed against them, And their sin, as Sodom, they declared, They have not hidden! Wo to their soul, For they have done to themselves evil.
10Salige de retfærdige, dem går det godt, deres Gerningers frugt skal de nyde;
10Say ye to the righteous, that [it is] good, Because the fruit of their doings they eat.
11ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans Hænder har gjort.
11Wo to the wicked — evil, Because the deed of his hand is done to him.
12Mit, Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder, vild, gør Vejen, du, vandrer, vildsom.
12My people — its exactors [are] sucklings, And women have ruled over it. My people — thy eulogists are causing to err, And the way of thy paths swallowed up.
13Til Rettergang er HERREN trådt frem, han tår og vil dømme sit Folk.
13Jehovah hath stood up to plead, And He is standing to judge the peoples.
14HERREN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster: "Det er jer, som gnaved Vingården af, I har Rov fra den arme til Huse.
14Jehovah into judgment doth enter With elders of His people, and its heads: `And ye, ye have consumed the vineyard, Plunder of the poor [is] in your houses.
15Hvor kan I træde på mit Folk og male de arme sønder?" så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.
15What — to you? ye bruise My people, And the faces of the poor ye grind.` An affirmation of the Lord, Jehovah of Hosts, And Jehovah saith:
16HERREN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og går med knejsende Nakke og kælne Blikke, går med trippende Gang og med raslende Ankelkæder -
16`Because that daughters of Zion have been haughty, And they walk stretching out the neck, And deceiving [with] the eyes, Walking and mincing they go, And with their feet they make a tinkling,
17gør Herren issen skaldet på Zions Døtre og blotter deres Tindingers Lokker.
17The Lord also hath scabbed The crown of the head of daughters of Zion, And Jehovah their simplicity exposeth.
18På hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebånd, Halvmåner,
18In that day doth the Lord turn aside The beauty of the tinkling ornaments, And of the embroidered works, And of the round tires like moons,
19Perler, Armbånd, Flor,
19Of the drops, and the bracelets, and the mufflers,
20Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedåser, Trylleringe,
20Of the bonnets, and the ornaments of the legs, And of the bands, And of the perfume boxes, and the amulets,
21Fingerringe,Næseringe,
21Of the seals, and of the nose-rings,
22Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker,
22Of the costly apparel, and of the mantles, And of the coverings, and of the purses,
23Spejle, Lin, Hovedbånd og Slør.
23Of the mirrors, and of the linen garments, And of the hoods, and of the vails,
24For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, for Skønhedsmærke Brændemærke.
24And it hath been, instead of spice is muck, And instead of a girdle, a rope, And instead of curled work, baldness, And instead of a stomacher a girdle of sackcloth.
25Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.
25For instead of glory, thy men by sword do fall, And thy might in battle.
26Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom på Jorden.
26And lamented and mourned have her openings, Yea, she hath been emptied, on the earth she sitteth!