Danish

Young`s Literal Translation

Job

24

1Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
1Wherefore from the Mighty One Times have not been hidden, And those knowing Him have not seen His days.
2De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs.
2The borders they reach, A drove they have taken violently away, Yea, they do evil.
3faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
3The ass of the fatherless they lead away, They take in pledge the ox of the widow,
4de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.
4They turn aside the needy from the way, Together have hid the poor of the earth.
5Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
5Lo, wild asses in a wilderness, They have gone out about their work, Seeking early for prey, A mixture for himself — food for young ones.
6De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.
6In a field his provender they reap, And the vineyard of the wicked they glean.
7Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.
7The naked they cause to lodge Without clothing. And there is no covering in the cold.
8De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen.
8From the inundation of hills they are wet, And without a refuge — have embraced a rock.
9- Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.
9They take violently away From the breast the orphan, And on the poor they lay a pledge.
10Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
10Naked, they have gone without clothing, And hungry — have taken away a sheaf.
11mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster.
11Between their walls they make oil, Wine-presses they have trodden, and thirst.
12De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
12Because of enmity men do groan, And the soul of pierced ones doth cry, And God doth not give praise.
13Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:
13They have been among rebellious ones of light, They have not discerned His ways, Nor abode in His paths.
14Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
14At the light doth the murderer rise, He doth slay the poor and needy, And in the night he is as a thief.
15Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet Øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.
15And the eye of an adulterer Hath observed the twilight, Saying, `No eye doth behold me.` And he putteth the face in secret.
16I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
16He hath dug in the darkness — houses; By day they shut themselves up, They have not known light.
17For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.
17When together, morning [is] to them death shade, When he discerneth the terrors of death shade.
18Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården.
18Light he [is] on the face of the waters, Vilified is their portion in the earth, He turneth not the way of vineyards.
19Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet.
19Drought — also heat — consume snow-waters, Sheol [those who] have sinned.
20Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
20Forget him doth the womb, Sweeten [on] him doth the worm, No more is he remembered, And broken as a tree is wickedness.
21Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
21Treating evil the barren [who] beareth not, And [to] the widow he doth no good,
22dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,
22And hath drawn the mighty by his power, He riseth, and none believeth in life.
23han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.
23He giveth to him confidence, and he is supported, And his eyes [are] on their ways.
24Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
24High they were [for] a little, and they are not, And they have been brought low. As all [others] they are shut up, And as the head of an ear of corn cut off.
25Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
25And if not now, who doth prove me a liar, And doth make of nothing my word?