Danish

Young`s Literal Translation

Psalms

22

1(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
1To the Overseer, on `The Hind of the Morning.` — A Psalm of David. My God, my God, why hast Thou forsaken me? Far from my salvation, The words of my roaring?
2Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
2My God, I call by day, and Thou answerest not, And by night, and there is no silence to me.
3Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
3And Thou [art] holy, Sitting — the Praise of Israel.
4På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
4In Thee did our fathers trust — they trusted, And Thou dost deliver them.
5de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
5Unto Thee they cried, and were delivered, In Thee they trusted, and were not ashamed.
6Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
6And I [am] a worm, and no man, A reproach of man, and despised of the people.
7alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
7All beholding me do mock at me, They make free with the lip — shake the head,
8"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
8`Roll unto Jehovah, He doth deliver him, He doth deliver him, for he delighted in him.`
9Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
9For thou [art] He bringing me forth from the womb, Causing me to trust, On the breasts of my mother.
10på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
10On Thee I have been cast from the womb, From the belly of my mother Thou [art] my God.
11Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
11Be not far from me, For adversity is near, for there is no helper.
12Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
12Many bulls have surrounded me, Mighty ones of Bashan have compassed me,
13spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
13They have opened against me their mouth, A lion tearing and roaring.
14Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
14As waters I have been poured out, And separated themselves have all my bones, My heart hath been like wax, It is melted in the midst of my bowels.
15min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
15Dried up as an earthen vessel is my power, And my tongue is cleaving to my jaws.
16Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
16And to the dust of death thou appointest me, For surrounded me have dogs, A company of evil doers have compassed me, Piercing my hands and my feet.
17jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
17I count all my bones — they look expectingly, They look upon me,
18Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
18They apportion my garments to themselves, And for my clothing they cause a lot to fall.
19Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
19And Thou, O Jehovah, be not far off, O my strength, to help me haste.
20Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
20Deliver from the sword my soul, From the paw of a dog mine only one.
21Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
21Save me from the mouth of a lion: — And — from the horns of the high places Thou hast answered me!
22Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
22I declare Thy name to my brethren, In the midst of the assembly I praise Thee.
23"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
23Ye who fear Jehovah, praise ye Him, All the seed of Jacob, honour ye Him, And be afraid of Him, all ye seed of Israel.
24Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
24For He hath not despised, nor abominated, The affliction of the afflicted, Nor hath He hidden His face from him, And in his crying unto Him He heareth.
25Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
25Of Thee my praise [is] in the great assembly. My vows I complete before His fearers.
26de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
26The humble do eat and are satisfied, Praise Jehovah do those seeking Him, Your heart doth live for ever.
27Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
27Remember and return unto Jehovah, Do all ends of the earth, And before Thee bow themselves, Do all families of the nations,
28thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
28For to Jehovah [is] the kingdom, And He is ruling among nations.
29De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
29And the fat ones of earth have eaten, And they bow themselves, Before Him bow do all going down to dust, And he [who] hath not revived his soul.
30Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
30A seed doth serve Him, It is declared of the Lord to the generation.
31de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
31They come and declare His righteousness, To a people that is borne, that He hath made!