¹(Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

¹To the Overseer. — A Psalm of David. In Thee, O Jehovah, I have trusted, Let me not be ashamed to the age, In Thy righteousness deliver me.

²du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

²Incline unto me Thine ear hastily, deliver me, Be to me for a strong rock, For a house of bulwarks to save me.

³thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

³For my rock and my bulwark [art] Thou, For Thy name`s sake lead me and tend me.

⁴fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

⁴Bring me out from the net that they hid for me, For Thou [art] my strength.

⁵i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

⁵Into Thy hand I commit my spirit, Thou hast redeemed me, Jehovah God of truth.

⁶du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

⁶I have hated the observers of lying vanities, And I toward Jehovah have been confident.

⁷jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

⁷I rejoice, and am glad in Thy kindness, In that Thou hast seen mine affliction, Thou hast known in adversities my soul.

⁸Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

⁸And Thou hast not shut me up, Into the hand of an enemy, Thou hast caused my feet to stand in a broad place.

⁹Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

⁹Favour me, O Jehovah, for distress [is] to me, Mine eye, my soul, and my body Have become old by provocation.

¹⁰Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

¹⁰For my life hath been consumed in sorrow And my years in sighing. Feeble because of mine iniquity hath been my strength, And my bones have become old.

¹¹For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

¹¹Among all mine adversaries I have been a reproach, And to my neighbours exceedingly, And a fear to mine acquaintances, Those seeing me without — fled from me.

¹²Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

¹²I have been forgotten as dead out of mind, I have been as a perishing vessel.

¹³Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

¹³For I have heard an evil account of many, Fear [is] round about. In their being united against me, To take my life they have devised,

¹⁴Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

¹⁴And I on Thee — I have trusted, O Jehovah, I have said, `Thou [art] my God.`

¹⁵mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

¹⁵In Thy hand [are] my times, Deliver me from the hand of my enemies, And from my pursuers.

¹⁶lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

¹⁶Cause Thy face to shine on Thy servant, Save me in Thy kindness.

¹⁷HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.

¹⁷O Jehovah, let me not be ashamed, For I have called Thee, let the wicked be ashamed, Let them become silent to Sheol.

¹⁸Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

¹⁸Let lips of falsehood become dumb, That are speaking against the righteous, Ancient sayings, in pride and contempt.

¹⁹Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

¹⁹How abundant is Thy goodness, That Thou hast laid up for those fearing Thee,

²⁰Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

²⁰Thou hast wrought for those trusting in Thee, Before sons of men. Thou hidest them in the secret place of Thy presence, From artifices of man, Thou concealest them in a tabernacle, From the strife of tongues.

²¹Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

²¹Blessed [is] Jehovah, For He hath made marvellous His kindness To me in a city of bulwarks.

²²Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

²²And I — I have said in my haste, `I have been cut off from before Thine eyes,` But Thou hast heard the voice of my supplications, In my crying unto Thee.

²³Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

²³Love Jehovah, all ye His saints, Jehovah is keeping the faithful, And recompensing abundantly a proud doer.

²⁴Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!

²⁴Be strong, and He strengtheneth your heart, All ye who are waiting for Jehovah!