1Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje
1As a lily among the thorns,
2Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.
2So [is] my friend among the daughters!
3Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.
3As a citron among trees of the forest, So [is] my beloved among the sons, In his shade I delighted, and sat down, And his fruit [is] sweet to my palate.
4Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.
4He hath brought me in unto a house of wine, And his banner over me [is] love,
5Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.
5Sustain me with grape-cakes, Support me with citrons, for I [am] sick with love.
6Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.
6His left hand [is] under my head, And his right doth embrace me.
7Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!
7I have adjured you, daughters of Jerusalem, By the roes or by the hinds of the field, Stir not up nor wake the love till she please!
8Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.
8The voice of my beloved! lo, this — he is coming, Leaping on the mountains, skipping on the hills.
9Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.
9My beloved [is] like to a roe, Or to a young one of the harts. Lo, this — he is standing behind our wall, Looking from the windows, Blooming from the lattice.
10Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom!
10My beloved hath answered and said to me, `Rise up, my friend, my fair one, and come away,
11Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,
11For lo, the winter hath passed by, The rain hath passed away — it hath gone.
12Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;
12The flowers have appeared in the earth, The time of the singing hath come, And the voice of the turtle was heard in our land,
13Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom,
13The fig-tree hath ripened her green figs, And the sweet-smelling vines have given forth fragrance, Rise, come, my friend, my fair one, yea, come away.
14min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.
14My dove, in clefts of the rock, In a secret place of the ascent, Cause me to see thine appearance, Cause me to hear thy voice, For thy voice [is] sweet, and thy appearance comely.
15Fang os de Ræve, de Ræve små,som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!
15Seize ye for us foxes, Little foxes — destroyers of vineyards, Even our sweet-smelling vineyards.
16Min Ven er min, og jeg er hans,som vogter blandt Liljer;
16My beloved [is] mine, and I [am] his, Who is delighting among the lilies,
17til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge!
17Till the day doth break forth, And the shadows have fled away, Turn, be like, my beloved, To a roe, or to a young one of the harts, On the mountains of separation!