¹Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:

¹ Y mae tymor i bob peth, ac amser i bob gorchwyl dan y nef:

²Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,

² amser i eni, ac amser i farw, amser i blannu, ac amser i ddiwreiddio'r hyn a blannwyd;

³Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,

³ amser i ladd, ac amser i iach�u, amser i dynnu i lawr, ac amser i adeiladu;

⁴Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,

⁴ amser i wylo, ac amser i chwerthin, amser i alaru, ac amser i ddawnsio;

⁵Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,

⁵ amser i daflu cerrig, ac amser i'w casglu, amser i gofleidio, ac amser i ymatal;

⁶Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,

⁶ amser i geisio, ac amser i golli, amser i gadw, ac amser i daflu ymaith;

⁷Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,

⁷ amser i rwygo, ac amser i drwsio, amser i dewi, ac amser i siarad;

⁸Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.

⁸ amser i garu, ac amser i gas�u, amser i ryfel, ac amser i heddwch.

⁹Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?

⁹ Pa elw a gaiff y gweithiwr wrth lafurio?

¹⁰Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.

¹⁰ Gwelais y dasg a roddodd Duw i bobl i'w chyflawni.

¹¹Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.

¹¹ Gwnaeth bopeth yn hyfryd yn ei amser, a hefyd rhoddodd dragwyddoldeb yng nghalonnau pobl; eto ni all neb ddirnad yr hyn a wnaeth Duw o'r dechrau i'r diwedd.

¹²Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, sålænge de lever.

¹² Yr wyf yn gwybod nad oes dim yn well i bobl mewn bywyd na bod yn llawen a gwneud da,

¹³Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.

¹³ a gwn mai rhodd Duw yw fod pob un yn bwyta ac yn yfed ac yn cael mwynhad o'i holl lafur.

¹⁴Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn.

¹⁴ Yr wyf yn gwybod hefyd fod y cyfan a wna Duw yn aros byth; ni ellir ychwanegu ato na thynnu oddi wrtho. Gweithreda Duw fel hyn er mwyn i bobl ei barchu.

¹⁵Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.

¹⁵ Y mae'r hyn sy'n bod wedi bod eisoes, a'r hyn sydd i ddod hefyd wedi bod eisoes, ac y mae Duw yn chwilio am yr hyn a ddiflannodd.

¹⁶Fremdeles så jeg under Solen, at Gudløshed var på Rettens Sted og Gudløshed på Retfærds Sted.

¹⁶ Hefyd gwelais dan yr haul fod drygioni wedi cymryd lle barn a chyfiawnder.

¹⁷Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.

¹⁷ Ond dywedais wrthyf fy hun, "Bydd Duw yn barnu'r cyfiawn a'r drygionus, oherwydd y mae wedi trefnu amser i bob gorchwyl a gwaith."

¹⁸Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"

¹⁸ Dywedais wrthyf fy hun, "Y mae Duw yn profi pobl er mwyn iddynt weld eu bod fel yr anifeiliaid."

¹⁹Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.

¹⁹ Oherwydd yr un peth a ddigwydd i bobl ac anifeiliaid, yr un yw eu tynged; y mae'r naill fel y llall yn marw. Yr un anadl sydd ynddynt i gyd; nid oes gan neb dynol fantais dros anifail. Y mae hyn i gyd yn wagedd.

²⁰Alle går sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.

²⁰ Y maent i gyd yn mynd i'r un lle; daethant i gyd o'r llwch, ac i'r llwch y maent yn dychwelyd.

²¹Hvo ved, om Menneskenes Ånd stiger opad, og om Dyrenes Ånd farer nedad til Jorden?

²¹ Pwy sy'n gwybod a yw ysbryd dynol yn mynd i fyny ac ysbryd anifail yn mynd i lawr i'r ddaear?

²²Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?

²² Yna gwelais nad oes dim yn well i rywun na'i fwynhau ei hun yn ei waith, oherwydd dyna yw ei dynged. Pwy all wneud iddo weld beth fydd ar ei �l?