1I Kong Uzzijas Dødsår så jeg Herren sidde på en såre høj Trone, og hans Slæb fyldte Helligdommen.
1 Yn y flwyddyn y bu farw'r Brenin Usseia, gwelais yr ARGLWYDD. Yr oedd yn eistedd ar orsedd uchel, ddyrchafedig, a godre'i wisg yn llenwi'r deml.
2Serafer stod hos ham, hver med seks Vinger; med de to skjulte de Ansigtet, med de to Fødderne, og med de to fløj de;
2 Uwchlaw yr oedd seraffiaid i weini arno, pob un � chwech adain, dwy i guddio'r wyneb, dwy i guddio'r traed, a dwy i ehedeg.
3og de råbte til hverandre: "Hellig, hellig, hellig er Hærskarers HERRE, al Jorden er fuld af hans Herlighed!"
3 Yr oedd y naill yn datgan wrth y llall, "Sanct, Sanct, Sanct yw ARGLWYDD y Lluoedd; y mae'r holl ddaear yn llawn o'i ogoniant."
4Og Dørstolpernes Hængsler rystede ved Råbet, medens Templet fyldtes af Røg.
4 Ac fel yr oeddent yn galw, yr oedd sylfeini'r rhiniogau'n ysgwyd, a llanwyd y tu375? gan fwg.
5Da sagde jeg: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand med urene Læber, og jeg bor i et Folk med urene Læber, og nu har mine Øjne set Kongen, Hærskarers HERRE!"
5 Yna dywedais, "Gwae fi! Y mae wedi darfod amdanaf! Dyn a'i wefusau'n aflan ydwyf, ac ymysg pobl a'u gwefusau'n aflan yr wyf yn byw; ac eto, yr wyf �'m llygaid fy hun wedi edrych ar y brenin, ARGLWYDD y Lluoedd."
6Men en af Seraferne fløj hen til mig; og han havde i Hånden et glødende Kul, som han med en Tang havde taget fra Alteret;
6 Ond ehedodd un o'r seraffiaid ataf, a dwyn yn ei law farworyn a gymerodd mewn gefel oddi ar yr allor;
7det lod han røre min Mund og sagde: "Se, det har rørt dine Læber; din Skyld er borte, din Synd er sonet!"
7 ac fe'i rhoes i gyffwrdd �'m genau, a dweud, "Wele, y mae hwn wedi cyffwrdd �'th enau; symudwyd dy ddrygioni, a maddeuwyd dy bechod."
8Så hørte jeg Herren sige: "Hvem skal jeg sende, hvem vil gå Bud for os?" Og jeg sagde: "Her er jeg, send mig!"
8 Yna clywais yr ARGLWYDD yn dweud, "Pwy a anfonaf? Pwy a � drosom ni?" Atebais innau, "Dyma fi, anfon fi."
9Da sagde han: "Gå hen og sig til det folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse!
9 Dywedodd, "Dos, dywed wrth y bobl hyn, 'Clywch yn wir, ond peidiwch � deall; edrychwch yn wir, ond peidiwch � dirnad.'
10Gør Hjertet sløvt på dette Folk, gør dets Ører tunge, dets Øjne blinde, så det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges."
10 Bras� galon y bobl, trymha eu clustiau, cau eu llygaid; rhag iddynt weld �'u llygaid, clywed �'u clustiau, deall �'u calon, a dychwelyd i'w hiach�u."
11Jeg spurgte: "Hvor længe, Herre?" Og han svarede: "Til Byerne er øde, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Ager jorden ligger som Ørk!"
11 Gofynnais innau, "Pa hyd, ARGLWYDD?" Atebodd, "Nes y bydd dinasoedd wedi eu hanrheithio heb drigiannydd, a'r tai heb bobl, a'r wlad yn anrhaith anghyfannedd;
12Og HERREN vil fjerne Menneskene, og Tomhed skal brede sig i Landet;
12 nes y bydd yr ARGLWYDD wedi gyrru pawb ymhell, a difrod mawr yng nghanol y wlad.
13og er der endnu en Tiendedel deri, skal også den udryddes som en Terebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, når den fældes. Dens Stub er hellig Sæd.
13 Ac os erys y ddegfed ran ar �l ynddi, fe'i llosgir drachefn; fel llwyfen neu dderwen fe'i teflir ymaith, fel boncyff o'r uchelfa. Had sanctaidd yw ei boncyff."