¹I det ellevte År På den første dag i ... månede kom HERRENs Ord til mig således:

¹Oli yhdestoista vuosi, ensimmäisen kuun ensimmäinen päivä, ja minulle tuli tämä Herran sana:

²Menneskesøn! Fordi Tyrus siger om Jerusalem: "Ha, ha! Folkeslagenes Port er knust; den står mig åben; den var rig, men er nu øde!"

²"Ihminen, kuule. Tyros on sanonut Jerusalemista: -- Kas, kas! Kansojen portti on murrettu, nyt on tullut minun vuoroni! Minä rikastun, kun se on raunioina!

³derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Tyrus, og fører mange Folk imod dig, som når Havet rejser sine Bølger.

³"Sen tähden sanoo Herra Jumala: -- Tyros, minä käyn sinua vastaan! Minä nostan kansat sinua vastaan, niin kuin meri nostattaa aallot.

⁴De skal ødelægge Tyruss Mure og nedbryde Tårnene. Jeg fejer Muldet bort og gør Tyrus til nøgen Klippe;

⁴Ne murtavat Tyroksen muurit, ne repivät sen tornit, ja minä pyyhkäisen mullatkin pois -- vain paljas kallio jää,

⁵en Tørreplads for Net skal det være ude i Havet, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN; og det skal blive et Bytte for Folkene.

⁵luoto, jolla kuivataan verkkoja. Minä olen puhunut, sanoo Herra Jumala. Tyroksesta tulee kansojen ryöstösaalis,

⁶Dets Døtre på Land skal hugges ned med Sværd; og de skal kende, at jeg er HERREN.

⁶ja sen tyttäret, mantereen kylät, kaatuvat miekkaan. Se saa tietää, että minä olen Herra.

⁷Thi så siger den Herre HERREN: Se, nordenfra fører jeg mod Tyrus Kong Nebukadrezar af Babel, Kongernes Konge, med Heste, Vogne og Ryttere og en vældig Hærskare.

⁷"Näin sanoo Herra Jumala: Minä tuon Tyrosta vastaan Nebukadnessarin, Babylonian kuninkaan, kuninkaiden kuninkaan. Hän tulee pohjoisesta ja tuo hevosensa, vaununsa ja soturinsa, jättiläismäisen sotajoukon.

⁸Dine Døtre på Land skal han hugge ned med Sværd; han skal bygge Belejringstårne, opkaste Stormvold og rejse Skjoldtag imod dig;

⁸-- Sinun tyttäresi, mantereen kylät, kaatuvat miekkaan. Hän rakentaa ympärillesi vallin, luo valtausluiskan ja pystyttää suojakatokset.

⁹sin Murbrækkers Stød skal han rette imod dine Mure og nedbryde dine Tårne med sine Sværd.

⁹Hän iskee murtajillaan muureihisi, hän repii raudoilla tornisi.

¹⁰Hans Heste skal myldre, så Støvet, de rejser, skjuler dig; Ryttere, Hjul og Vogne skal larme, så dine Mure ryster, når han drager igennem dine Porte, som når man trænger ind i en stormet By.

¹⁰Hevoset nostattavat päällesi pölypilven, ja kavioniskut ja pyörien ryske panevat muurisi tärisemään, kun hän tunkeutuu sisään porteistasi niin kuin tunkeudutaan kaupunkiin, jonka muurit on murrettu.

¹¹Med sine Hestes Hove skal han nedtrampe alle dine Gader; dit Folk skal han hugge ned med Sværdet og styrte dine stolte Støtter til Jorden.

¹¹Hänen hevosensa polkevat katusi rikki, hänen sotilaansa surmaavat väkesi, ja hän kaataa pylvääsi, mahtisi merkit.

¹²De skal rane din Rigdom og gøre dine Handelsvarer til Bytte; de skal nedbryde dine Mure og nedrive dine herlige Huse: Sten, Tømmer og Ler skal de kaste i Vandet.

¹²He ryöstävät kaikki rikkautesi, riistävät kaiken kokoamasi, repivät muurisi maahan ja tuhoavat komeat talosi, heittävät kivet, palkit ja mullan syvälle mereen.

¹³Jeg gør Endepå dine brusende Sange, og dine Citres Klang skal ikke mere høres.

¹³Minä lopetan sinun laulujesi pauhun, harppujesi helinää ei enää kuulla.

¹⁴Jeg gør dig til nøgen Klippe, en Tørreplads for Net skal du være. Aldrig mere skal du bygges, så sandt jeg, HERREN, har talet, lyder det fra den Herre HERREN.

¹⁴Minä pyyhkäisen sinut paljaaksi kallioksi, luodoksi, jolla kuivataan verkkoja, eikä sinua rakenneta uudestaan, sillä minä, Herra, olen puhunut. Näin sanoo Herra Jumala.

¹⁵Så siger den Herre HERREN til Tyrus: For sandt, ved dit drønende Fald, ved de såredes Stønnen, når Sværd hugger løs i din Midte, skal Strandene skælve.

¹⁵"Näin sanoo Herra Jumala Tyrokselle: Meren rannat järkkyvät, kun sinä ryskyen kaadut, kun miekan lävistämät voihkivat ja tappajat riehuvat keskelläsi.

¹⁶Ned fra sin Trone stiger hver Fyrste ved Havet, Kapperne lægger de bort, aflægger de brogede Klæder og klæder sig i Sorg; de sidder på Jorden og skæler uafbrudt, slagne af Rædsel over dig.

¹⁶Meren ruhtinaat astuvat valtaistuimiltaan kaikki, heittävät viittansa pois ja riisuvat kirjaillut vaatteensa. Pelko viittanaan he asettuvat paljaalle maalle, vavisten he kauhistelevat kohtaloasi.

¹⁷De synger en Klagesang om dig og siger til dig: Ak, du gik under, forsvandt fra Havet, du fejrede By, du, som var vældig på Havet, du og dine Borgere, du, der jog Rædsel i alle, som boede der!

¹⁷He virittävät sinun vuoksesi valitusvirren ja laulavat näin: -- Sinä kohtasit tuhosi, meren kaupunki, maineikas kaupunki, merten herra! Sinä pidit valtaa joukkoinesi, levitit kauhua kaikkialle.

¹⁸Nu gribes Strandene af Skælven, den Dag du falder, og Havets Øer forfærdes over din Udgang!

¹⁸Nyt meren rannat järkkyvät: on tullut tuhosi päivä! Nyt meren saaret kauhistuvat: loppusi on tullut!

¹⁹Thi så siger den Herre HERREN: Når jeg gør dig til en øde By og lige med affolkede Byer, når jeg fører Verdensdybet over dig, og de vældige Vande skjuler dig,

¹⁹"Näin sanoo Herra Jumala: Minä teen sinusta rauniokaupungin, asumattoman ja aution, ja syvyys vyöryy ylitsesi, raskaat vedet peittävät sinut.

²⁰så støder jeg dig ned iblandt dem, der steg ned i Dybet, blandt Fortidens Folk, og lader dig ligge i Underverdenen som ældgamle Ruiner blandt dem, der steg ned i Dybet, for at du aldrig mere skal bebos eller rejse dig i de levendes Land;

²⁰Minä syöksen sinut muiden haudattujen kanssa tuonelaan, muinaisen väen luo, minä vien sinut alimpaan manalaan, panen sinut ammoin tuhottujen pariin, panen sinut hautaan vaipuneiden joukkoon. Enää ei kukaan asu taloissasi, enää et nouse elävien maahan.

²¹jeg giver dig hen til brat Undergang, og det skal være ude med dig; selv om der søges efter dig, skal du aldrig i Evighed findes, lyder det fra den Herre HERREN.

²¹Minä jätän sinusta jäljelle vain kammottavan muiston, enää ei sinua ole. Sinua etsitään mutta ei löydetä, ei enää koskaan. Näin sanoo Herra Jumala."