¹Herrens ord kom til Hoseas, Be'eris søn, i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, og Jeroboam, Joass Søn, var Konge i Israel.

¹Herran sana, joka tuli Hoosealle, Beerin pojalle. Hänen aikanaan olivat Juudan kuninkaina Ussia, Jotam, Ahas ja Hiskia, ja Israelin kuninkaana oli Jerobeam, Joasin poika.

²Dengang HERREN først talede ved Hoseas, sagde han til ham: "Gå hen og tag dig en Horkvinde og Horebørn; thi utro mod HERREN bedriver Landet Hor."

²Herra alkoi puhua Hoosealle ja sanoi näin: "Mene ja ota portto vaimoksesi ja ota lapsiksesi ne lapset, jotka hän saa. Tämä maa on uskoton Herraa kohtaan, se on kuin portto, se palvelee vieraita jumalia."

³Så gik han hen og ægtede Gomer, Diblajims Datter, og hun blev frugtsommelig og fødte ham en Søn.

³Niin Hoosea otti vaimokseen Gomerin, Diblaimin tyttären, ja tämä tuli raskaaksi ja synnytti hänelle pojan.

⁴Og HERREN sagde til ham: "Kald ham Jizreel; thi om en, liden Stund hjemsøger jeg Jizreels Blodskyld på Jehus Hus og gør Ende på Israels Huses Rige.

⁴Herra sanoi Hoosealle: "Anna pojalle nimeksi Jisreel, sillä pian minä kostan Jehun suvulle verityöt, jotka hän on tehnyt Jisreelissä, ja teen lopun Israelin kuninkaista.

⁵På hin Dag sønderbryder jeg Israels Bue i Jizreels Dal."

⁵Sinä päivänä minä särjen Israelin jousen Jisreelin tasangolla."

⁶Atter blev hun frugtsommelig og fødte en Datter. Og HERREN sagde til ham: "Kald hende Nådeløs; thi jeg vil ikke længer være Israels Hus nådig og tilgive dem.

⁶Hoosean vaimo tuli jälleen raskaaksi ja synnytti tyttären. Herra sanoi Hoosealle: "Anna hänelle nimeksi Lo-Ruhama, sillä minä en enää osoita rakkautta Israelia kohtaan enkä anna sille anteeksi.

⁷Men Judas Hus vil jeg være nådig og frelse ved HERREN deres Gud; dog frelser jeg dem ikke ved Bue, Sværd eller Stridsvåben, ved Heste eller Ryttere."

⁷Mutta Juudan heimoa minä rakastan. Minä itse pelastan heidät, sillä minä olen heidän Jumalansa. Minä pelastan heidät, mutta en jousella, miekalla enkä sodalla, en hevosilla enkä sotavaunuilla."

⁸Så vænnede hun Nådeløs fra og blev atter frugtsommelig og fødte en Søn.

⁸Vieroitettuaan Lo-Ruhaman Hoosean vaimo tuli taas raskaaksi ja synnytti pojan.

⁹Og HERREN sagde: "Kald ham Ikke-mit-Folk; thi I er ikke mit Folk, og jeg er ikke eders Gud."

⁹Herra sanoi Hoosealle: "Anna hänelle nimeksi Lo-Ammi, sillä te ette ole minun kansani enkä minä ole teidän Jumalanne."

¹⁰Men Israeliternes Tal skal blive som Sandet ved Havet, der ikke kan måles eller tælles. Og i Stedet for "I er ikke mit Folk" skal de kaldes "den levende Guds Børn".

¹⁰(H2:1) -- Kerran Israelin jälkeläisiä on oleva kuin merenrannan hiekkaa, jota ei voi mitata eikä laskea. Sen sijaan että heille nyt sanotaan: "Te ette ole minun kansani", heille sanotaankin näin: "Te olette elävän Jumalan lapset."

¹¹Judæerne og Israeliterne skal slå sig sammen og sætte en og samme Høvding over sig og drage op af Landet; thi stor er Jizreels Dag.

¹¹(H2:2)Silloin Juuda ja Israel kokoontuvat yhteen. He asettavat itselleen yhteisen johtajan ja leviävät yli koko maan. Totisesti, suuri on oleva Jisreelin päivä, Jumalan kylvön päivä!