1Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en flyvende Bogrulle.
1Kun jälleen kohotin katseeni, näin kirjakäärön, joka lensi taivaalla.
2Og han spurgte mig: "Hvad ser du?" Jeg svarede: "Jeg ser en flyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og ti Alen bred."
2Enkeli kysyi minulta: "Mitä näet?" Minä vastasin: "Näen lentävän kirjakäärön, joka on kaksikymmentä kyynärää pitkä ja kymmenen kyynärää paksu."
3Da sagde han til mig: "Det er Forbandelsen, som udgår over hele Landet; thi alle, som stjæler, er nu længe nok gået fri, og alle, som sværger, er nu længe nok gået fri.
3Hän sanoi minulle: "Se sisältää kirouksen, joka koskee koko maata. Ties kuinka kauan ovat varkaat jääneet rankaisematta, ja pitkään ovat jääneet rankaisematta myös ne, jotka vannovat väärin."
4Jeg lader den udgå, lyder det fra Hærskarers HERRE, for at den skal komme i Tyvens Hus og dens Hus, som sværger falsk ved mit Navn, og sætte sig fast i deres Huse og tilintetgøre dem med Tømmer og Sten."
4-- Minä lähetän liikkeelle kirouksen, sanoo Herra Sebaot. Se menee varkaan taloon ja sen taloon, joka on vannonut väärin minun nimeeni. Kirous jää sinne asumaan ja tuhoaa koko talon, niin hirret kuin kivetkin.
5Derpå trådte Engelen, som talte med mig, frem og sagde til mig: "Løft dine Øjne og se, hvad det er, som kommer der!"
5Enkeli, joka selitti minulle näkyni, tuli luokseni ja sanoi: "Katso, mitä nyt saat nähdä."
6Jeg spurgte: "Hvad er det?" Og han svarede: "Det er Efaen, som kommer." Og han vedblev: "Det er deres Brøde i hele Landet."
6Minä kysyin: "Mikä se on?" Hän vastasi: "Se on viljaruukku, eefa-mitta", ja jatkoi: "Se tarkoittaa koko maan asukkaiden syntivelkaa."
7Og se, et Blylåg løftedes, og se, i Efaen sad en Kvinde.
7Yhtäkkiä ruukun lyijykansi avautui, ja ruukussa istui nainen.
8Og han sagde: "Det er Gudløsheden!" Så stødte han hende ned i Efaen og slog Blylåget i over Åbningen.
8Enkeli sanoi: "Tämä nainen tarkoittaa jumalattomuutta." Sitten hän työnsi naisen takaisin eefa-mittaan ja pani jälleen lyijypunnuksen kanneksi sen päälle.
9Og jeg løftede mine Øjne og skuede, og se, to Kvinder kom båret af Vinden, og deres Vinger var som Storkevinger; og de løftede Efaen op mellem Himmel og Jord.
9Sen jälkeen minä näin kahden naisen lähestyvän. Heillä oli siivet kuin haikaran siivet, ja tuuli kuljetti heitä. He nostivat eefa-mitan korkealle ilmaan.
10Så spurgte jeg Engelen, som talte med mig: "Hvor bærer de Efaen hen?"
10Minä kysyin enkeliltä, joka puhui kanssani: "Mihin he vievät ruukun?"
11Han svarede: "Hen at bygge hende et Hus i Sinears Land, og når det er rejst, sætter de hende der, hvor hendes Sted er."
11Hän vastasi: "Sinearin maahan. Siellä he rakentavat naiselle temppelin, ja kun se on valmis, he asettavat eefa- mitan korokkeelle."