¹Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;

¹Nama harum lebih baik daripada minyak bernilai tinggi; dan hari kematian lebih baik daripada hari jadi.

²bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

²Lebih baik pergi ke rumah duka daripada ke tempat pesta. Sebab kita harus selalu mengenang bahwa maut menunggu setiap orang.

³Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.

³Kesedihan lebih baik daripada tawa. Biar wajah murung, asal hati lega.

⁴De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.

⁴Orang bodoh terus mengejar kesenangan; orang arif selalu memikirkan kematian.

⁵Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.

⁵Lebih baik ditegur oleh orang yang berbudi, daripada dipuji oleh orang yang sukar mengerti.

⁶Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.

⁶Tawa orang bodoh tidak berarti, seperti bunyi duri dimakan api.

⁷Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.

⁷Jika orang arif menipu, bodohlah tindakannya; jika orang menerima uang suap, rusaklah wataknya.

⁸En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.

⁸Lebih baik akhir suatu perkara daripada permulaannya; lebih baik bersabar daripada terlalu bangga.

⁹Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.

⁹Jangan buru-buru naik pitam; hanya orang bodoh menyimpan dendam.

¹⁰Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.

¹⁰Janganlah bertanya, "Mengapa zaman dulu lebih baik daripada zaman sekarang?" Hanya orang dungu yang bertanya begitu.

¹¹Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;

¹¹Orang hidup seharusnya berhikmat; nilai hikmat sama dengan warisan;

¹²thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.

¹²sama pula dengan uang pemberi rasa aman. Apalagi pengetahuan tentang hikmat! Siapa memilikinya akan selamat.

¹³Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?

¹³Perhatikanlah pekerjaan Allah. Sebab siapa dapat meluruskan apa yang dibengkokkan Allah?

¹⁴Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.

¹⁴Jadi, bergembiralah jika engkau sedang mujur. Tetapi kalau engkau ditimpa bencana, jangan lupa bahwa Allah memberikan kedua-duanya. Kita tak tahu apa yang terjadi selanjutnya.

¹⁵Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.

¹⁵Hidupku tak ada gunanya, tetapi selama hidupku itu kulihat yang berikut ini: Ada kalanya orang yang baik binasa, walaupun dia saleh. Adakalanya orang yang jahat panjang umurnya, walaupun dia terus berdosa.

¹⁶Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

¹⁶Janganlah terlalu baik dan jangan pula terlalu bijaksana. Apa gunanya bunuh diri?

¹⁷Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?

¹⁷Jangan juga terlalu jahat atau terlalu dungu. Untuk apa mati sebelum waktunya?

¹⁸Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.

¹⁸Hindarilah kedua-duanya tadi. Jika kita takut kepada Allah, pastilah kita berhasil baik.

¹⁹Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.

¹⁹Hikmat membuat pemiliknya lebih perkasa daripada sepuluh penguasa di sebuah kota.

²⁰Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.

²⁰Di bumi ini tak ada orang yang sempurna; tak ada yang selalu berbuat baik dan tak pernah berdosa.

²¹Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;

²¹Jangan suka mendengarkan omongan-omongan, siapa tahu kau sedang dikutuk seorang pelayan.

²²thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.

²²Engkau sendiri pun menyadari bahwa orang lain pernah juga kaukutuki.

²³Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;

²³Semua itu kuuji dengan hikmatku. Namun semakin kucari hikmat itu, semakin jauh ia daripadaku.

²⁴Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?

²⁴Siapa dapat menemukan arti hidup ini? Terlalu dalam untuk dapat dimengerti!

²⁵Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.

²⁵Namun aku tekun belajar dan mencari pengetahuan, supaya mendapat hikmat dan jawaban atas segala pertanyaan. Aku mencoba mengerti bahwa dosa itu kebodohan, dan kejahatan adalah kenekatan.

²⁶Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.

²⁶Aku mendapati bahwa wanita lebih pahit daripada maut. Cinta wanita seperti jala dan perangkap yang siap menangkap mangsanya. Pelukannya seperti belenggu yang mengikat erat. Orang yang melakukan kehendak Allah terhindar dari jeratnya, tapi orang berdosa pasti akan ditawannya.

²⁷Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

²⁷Lihat, kata Sang Pemikir: Semua itu kutemukan, ketika langkah demi langkah kucari jawaban.

²⁸Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.

²⁸Masih juga aku mencari jawaban-jawaban lain, namun tidak berhasil. Di antara seribu orang, kudapati seorang laki-laki yang kuhormati. Tetapi di antara mereka tak ada wanita yang dapat kuhargai.

²⁹Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.

²⁹Hanya inilah yang kudapat: Allah membuat kita sederhana dan biasa. Tetapi kita sendirilah yang membuat diri kita rumit dan berbelit-belit.