¹Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,

¹Akulah orang yang telah merasakan sengsara, karena tertimpa kemarahan Allah.

²mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,

²Makin jauh aku diseret-Nya ke dalam tempat yang gelap gulita.

³ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.

³Aku dipukuli berkali-kali, tanpa belas kasihan sepanjang hari.

⁴Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,

⁴Ia membuat badanku luka parah, dan tulang-tulangku patah.

⁵han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,

⁵Ia meliputi aku dengan duka dan derita.

⁶lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

⁶Aku dipaksa-Nya tinggal dalam kegelapan seperti orang yang mati di zaman yang silam.

⁷Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.

⁷Dengan belenggu yang kuat diikat-Nya aku, sehingga tak ada jalan keluar bagiku.

⁸Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.

⁸Aku menjerit minta pertolongan, tapi Allah tak mau mendengarkan.

⁹Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.

⁹Ia mengalang-alangi jalanku dengan tembok-tembok batu.

¹⁰Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;

¹⁰Seperti beruang Ia menunggu, seperti singa Ia menghadang aku.

¹¹han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;

¹¹Dikejar-Nya aku sampai menyimpang dari jalan, lalu aku dicabik-cabik dan ditinggalkan.

¹²han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.

¹²Ia merentangkan busur-Nya, dan menjadikan aku sasaran anak panah-Nya.

¹³Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;

¹³Anak panah-Nya menembus tubuhku sampai menusuk jantungku.

¹⁴hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,

¹⁴Sepanjang hari aku ditertawakan semua orang, dan dijadikan bahan sindiran.

¹⁵med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.

¹⁵Hanya kepahitan yang diberikan-Nya kepadaku untuk makanan dan minumanku.

¹⁶Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;

¹⁶Mukaku digosokkan-Nya pada tanah, gigiku dibenturkan-Nya pada batu sampai patah.

¹⁷han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken

¹⁷Telah lama aku tak merasa sejahtera; sudah lupa aku bagaimana perasaan bahagia.

¹⁸og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."

¹⁸Aku tak lagi mempunyai kemasyhuran, lenyaplah harapanku pada TUHAN.

¹⁹At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;

¹⁹Memikirkan pengembaraan dan kemalanganku bagaikan makan racun yang pahit.

²⁰min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.

²⁰Terus-menerus hal itu kupikirkan, sehingga batinku tertekan.

²¹Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:

²¹Meskipun begitu harapanku bangkit kembali, ketika aku mengingat hal ini:

²²HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,

²²Kasih TUHAN kekal abadi, rahmat-Nya tak pernah habis,

²³hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.

²³selalu baru setiap pagi sungguh, TUHAN setia sekali!

²⁴Min Del er HERREN, (siger min Sjæl,) derfor håber jeg på ham.

²⁴TUHAN adalah hartaku satu-satunya. Karena itu, aku berharap kepada-Nya.

²⁵Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;

²⁵TUHAN baik kepada orang yang berharap kepada-Nya, dan kepada orang yang mencari Dia.

²⁶det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,

²⁶Jadi, baiklah kita menunggu dengan tenang sampai TUHAN datang memberi pertolongan;

²⁷godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.

²⁷baiklah kita belajar menjadi tabah pada waktu masih muda.

²⁸Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;

²⁸Pada waktu TUHAN memberi penderitaan, hendaklah kita duduk sendirian dengan diam.

²⁹han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.

²⁹Biarlah kita merendahkan diri dan menyerah, karena mungkin harapan masih ada.

³⁰Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.

³⁰Sekalipun ditampar dan dinista, hendaklah semuanya itu kita terima.

³¹Thi Herren bortstøder ikke for evigt,

³¹Sebab, TUHAN tidak akan menolak kita untuk selama-lamanya.

³²har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;

³²Setelah Ia memberikan penderitaan Ia pun berbelaskasihan, karena Ia tetap mengasihi kita dengan kasih yang tak ada batasnya.

³³ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.

³³Ia tidak dengan rela hati membiarkan kita menderita dan sedih.

³⁴Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,

³⁴Kalau jiwa kita tertekan di dalam tahanan,

³⁵når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,

³⁵kalau kita kehilangan hak yang diberikan TUHAN,

³⁶når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?

³⁶karena keadilan diputarbalikkan, pastilah TUHAN mengetahuinya dan memperhatikan.

³⁷Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?

³⁷Jika TUHAN tidak menghendaki sesuatu, pasti manusia tidak dapat berbuat apa-apa untuk itu.

³⁸Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?

³⁸Baik dan jahat dijalankan hanya atas perintah TUHAN.

³⁹Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!

³⁹Mengapa orang harus berkeluh-kesah jika ia dihukum karena dosa-dosanya?

⁴⁰Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,

⁴⁰Baiklah kita menyelidiki hidup kita, dan kembali kepada TUHAN Allah di surga. Marilah kita membuka hati dan berdoa,

⁴¹løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;

⁴¹(3:40)

⁴²vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,

⁴²"Kami berdosa dan memberontak kepada-Mu, ya TUHAN, dan Engkau tak memberi pengampunan.

⁴³men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,

⁴³Kami Kaukejar dan Kaubunuh, belas kasihan-Mu tersembunyi dalam amarah-Mu.

⁴⁴hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;

⁴⁴Murka-Mu seperti awan yang tebal sekali sehingga tak dapat ditembus oleh doa-doa kami.

⁴⁵til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.

⁴⁵Kami telah Kaujadikan seperti sampah di mata seluruh dunia.

⁴⁶De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.

⁴⁶Kami dihina semua musuh kami dan ditertawakan;

⁴⁷Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;

⁴⁷kami ditimpa kecelakaan dan kehancuran, serta hidup dalam bahaya dan ketakutan.

⁴⁸Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.

⁴⁸Air mataku mengalir seperti sungai karena bangsaku telah hancur.

⁴⁹Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,

⁴⁹Aku akan menangis tanpa berhenti,

⁵⁰før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.

⁵⁰sampai Engkau, ya TUHAN di surga, memperhatikan kami.

⁵¹Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.

⁵¹Hatiku menjadi sedih melihat nasib wanita-wanita di kota kami.

⁵²Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,

⁵²Seperti burung, aku dikejar musuh yang tanpa alasan membenci aku.

⁵³de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;

⁵³Ke dalam sumur yang kering mereka membuang aku hidup-hidup lalu menimbuni aku dengan batu.

⁵⁴Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"

⁵⁴Air naik sampai ke kepalaku, dan aku berpikir, --'Habislah riwayatku!'

⁵⁵Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;

⁵⁵Ya TUHAN, aku berseru kepada-Mu, dari dasar sumur yang dalam itu.

⁵⁶du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"

⁵⁶Aku mohon dengan sangat janganlah menutupi telinga-Mu terhadap permintaanku agar Kau menolong aku. Maka doaku Kaudengar, dan Kaudatang mendekat; Kau berkata, 'Jangan gentar.'

⁵⁷Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"

⁵⁷(3:56)

⁵⁸Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;

⁵⁸Kaudatang memperjuangkan perkaraku, ya TUHAN, nyawaku telah Kauselamatkan.

⁵⁹HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!

⁵⁹Engkau melihat kejahatan yang dilakukan terhadapku, rencana jahat musuh yang membenci aku. Karena itu, ya TUHAN, belalah perkaraku.

⁶⁰Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,

⁶⁰(3:59)

⁶¹du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,

⁶¹Engkau, TUHAN, mendengar aku dihina; Engkau tahu semua rencana mereka.

⁶²mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.

⁶²Mereka membicarakan aku sepanjang hari. Untuk mencelakakan aku, mereka membuat rencana keji.

⁶³Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.

⁶³Dari pagi sampai malam, aku dijadikan bahan tertawaan.

⁶⁴Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,

⁶⁴Hukumlah mereka setimpal perbuatan mereka, ya TUHAN.

⁶⁵gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!

⁶⁵Kutukilah mereka, dan biarlah mereka tinggal dalam keputusasaan.

⁶⁶forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.

⁶⁶Kejarlah dan binasakanlah mereka semua sampai mereka tersapu habis dari dunia."