¹HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!

¹Ingatlah, ya TUHAN, apa yang terjadi atas kami. Pandanglah kami, dan lihatlah kehinaan kami.

²Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.

²Harta warisan kami jatuh ke tangan orang lain, rumah-rumah kami didiami orang asing.

³Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.

³Ayah kami telah dibunuh musuh; kini ibu kami janda, dan kami piatu.

⁴Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.

⁴Air minum dan kayu api harus kami beli.

⁵Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.

⁵Seperti hewan, kami dipaksa bekerja berat, kami lelah, tetapi tak diberi waktu istirahat.

⁶Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.

⁶Kami pergi mengemis di Mesir, kami minta makanan di Asyur.

⁷Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.

⁷Leluhur kami berdosa, kini mereka sudah tiada; tapi kami harus menderita, karena dosa-dosa mereka.

⁸Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.

⁸Kami diperintah oleh orang-orang yang tak lebih dari hamba; tiada yang berkuasa melepaskan kami dari mereka.

⁹Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.

⁹Di luar kota, pembunuh berkeliaran; nyawa kami terancam ketika mencari makanan.

¹⁰Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.

¹⁰Kami menderita kelaparan, sehingga kulit kami membara seperti perapian.

¹¹De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.

¹¹Wanita-wanita di Sion diperkosa, gadis-gadis dinodai di desa-desa Yehuda.

¹²Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.

¹²Pemimpin-pemimpin kami ditangkap dan digantung, orang-orang tua kami tidak lagi disanjung.

¹³Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.

¹³Pemuda-pemuda kami dipaksa bekerja dipenggilingan, anak-anak lelaki tertindih pikulan kayu sampai pingsan.

¹⁴De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.

¹⁴Orang tua-tua tak lagi berkumpul di pintu gerbang kota, musik tidak lagi terdengar di kalangan orang muda.

¹⁵Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

¹⁵Kami telah kehilangan kebahagiaan; tarian-tarian telah berubah menjadi perkabungan.

¹⁶Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

¹⁶Kebanggaan kami sudah tiada, kami celaka karena telah berdosa.

¹⁷Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:

¹⁷Gunung Sion sepi dan ditinggalkan; di sana anjing hutan berkeliaran. Karena itu hati kami remuk redam, kami menangis hingga penglihatan kami menjadi buram.

¹⁸For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.

¹⁸(5:17)

¹⁹Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.

¹⁹Tetapi Engkau, ya TUHAN, tetap berkuasa, Engkau memerintah selama-lamanya.

²⁰Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?

²⁰Masakan Kautinggalkan kami begitu lama? Mungkinkah Kaulupakan kami sepanjang masa?

²¹Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!

²¹Ya TUHAN, bawalah kami kembali kepada-Mu; kami akan kembali kepada-Mu! Pulihkanlah keadaan kami seperti dahulu.

²²Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?

²²Ataukah telah Kaubuang kami sama sekali? Tak terbataskah kemarahan-Mu kepada kami?