1(Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
1Untuk pemimpin kor. Dengan permainan kecapi. Menurut lagu yang kedelapan. Mazmur Daud. (6-2) TUHAN, janganlah menghajar aku dalam kemarahan-Mu, jangan menghukum aku dalam kegusaran-Mu.
2vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!
2(6-3) Kasihanilah aku ya TUHAN, sebab aku kehabisan tenaga, kuatkanlah aku sebab aku kepayahan.
3Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?
3(6-4) Hatiku sangat kebingungan; sampai kapan Kautinggalkan aku, ya TUHAN?
4Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!
4(6-5) Kembalilah, TUHAN, dan luputkanlah aku, selamatkanlah aku karena kasih-Mu.
5Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?
5(6-6) Sebab di alam maut Engkau tidak diingat lagi; tak ada yang memuji Engkau di dunia orang mati.
6Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;
6(6-7) Aku letih lesu karena mengaduh; setiap malam air mataku mengalir membasahi tempat tidurku.
7mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.
7(6-8) Mataku rabun karena sedih, dan suram karena musuh-musuhku.
8Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,
8(6-9) Enyahlah, hai orang-orang jahat, sebab TUHAN telah mendengar tangisku.
9HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.
9(6-10) TUHAN mendengar permohonanku dan menerima doaku.
10Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.
10(6-11) Semua musuhku akan terkejut dan malu dan segera mundur dengan tersipu-sipu.