¹(En Bøn af David.) Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!

¹Doa Daud. Dengarlah doaku, ya TUHAN, dan jawablah aku, sebab aku miskin dan lemah.

²Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!

²Jagalah hidupku, sebab Engkau mengasihi aku, selamatkanlah hamba-Mu yang percaya kepada-Mu.

³Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.

³Engkaulah Allahku, kasihanilah aku ya TUHAN, sebab sepanjang hari aku berdoa kepada-Mu.

⁴Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;

⁴TUHAN, gembirakanlah hati hamba-Mu, sebab kepada-Mu kuarahkan hatiku.

⁵thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.

⁵Engkau baik, ya TUHAN, dan suka mengampuni, orang yang berdoa kepada-Mu tetap Kaukasihi dengan kasih yang limpah.

⁶Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!

⁶Perhatikanlah doaku, ya TUHAN, dengarlah seruanku mohon pertolongan.

⁷På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.

⁷Di waktu kesesakan aku berdoa kepada-Mu, sebab Engkau menjawab aku.

⁸Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.

⁸Ya TUHAN, tak ada ilah seperti Engkau, tak ada yang melakukan apa yang Kaulakukan.

⁹Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.

⁹Semua bangsa yang Kaujadikan akan datang, ya TUHAN, untuk menyembah Engkau dan memuji keagungan-Mu.

¹⁰Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.

¹⁰Sebab Engkau perkasa dan melakukan keajaiban-keajaiban, hanya Engkaulah Allah.

¹¹Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.

¹¹Ajarkanlah kehendak-Mu kepadaku, ya TUHAN, supaya aku mengikutinya dengan setia; jadikanlah aku takwa dengan sebulat hati.

¹²Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;

¹²Aku bersyukur kepada-Mu dengan sepenuh hatiku, ya TUHAN Allahku; aku mau memuji kebesaran-Mu selama-lamanya.

¹³thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

¹³Sebab Engkau tetap mengasihi aku dengan kasih yang besar; Engkau telah melepaskan nyawaku dari liang kubur.

¹⁴Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.

¹⁴Ya Allah, orang sombong bangkit menyerang aku, segerombolan orang kejam mau membunuh aku; mereka tidak mempedulikan Engkau.

¹⁵Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.

¹⁵Tetapi Engkau, ya TUHAN, Allah pengasih dan penyayang, sabar, penuh kasih dan setia.

¹⁶Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!

¹⁶Perhatikanlah dan kasihanilah aku, kuatkanlah dan selamatkanlah aku, sebab seperti ibuku, akupun berbakti kepada-Mu.

¹⁷Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!

¹⁷Berilah aku tanda kebaikan-Mu, ya TUHAN, supaya orang yang membenci aku menjadi malu, bila mereka melihat Engkau menolong dan menghibur aku.