¹Salomos Højsang

¹Ljóðaljóðin, eftir Salómon.

²Kys mig, giv mig Kys af din mund thi din Kærlighed er bedre end Vin.

²Hann kyssi mig kossi munns síns, því að ást þín er betri en vín.

³Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.

³Yndislegur ilmur er af smyrslum þínum, nafn þitt eins og úthellt olía, þess vegna elska meyjarnar þig.

⁴Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Hærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.

⁴Drag mig á eftir þér! Við skulum flýta okkur! Konungurinn leiði mig í herbergi sín! Fögnum og gleðjumst yfir þér, vegsömum ást þína meir en vín _ með réttu elska þær þig!

⁵Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.

⁵Svört er ég, og þó yndisleg, þér Jerúsalemdætur, sem tjöld Kedars, sem tjalddúkar Salómons.

⁶Se ej på mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes på mig, til Vingårdsvogterske satte de mig - min egen Vingård vogted jeg ikke.

⁶Takið ekki til þess, að ég er svartleit, því að sólin hefir brennt mig. Synir móður minnar reiddust mér, þeir settu mig til að gæta víngarða _ míns eigin víngarðs hefi ég eigi gætt.

⁷Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gå som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?

⁷Seg mér, þú sem sál mín elskar, hvar heldur þú hjörð þinni til haga, hvar bælir þú um hádegið? Því að hví skal ég vera eins og villuráfandi hjá hjörðum félaga þinna?

⁸Såfremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.

⁸Ef þú veist það eigi, þú hin fegursta meðal kvenna, þá far þú og rek för hjarðarinnar og hald kiðum þínum til haga hjá kofum hirðanna.

⁹Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.

⁹Við hryssurnar fyrir vagni Faraós líki ég þér, vina mín.

¹⁰Dine Kinder er yndige med Snorene din Hals med Kæderne.

¹⁰Yndislegar eru kinnar þínar fléttum prýddar, háls þinn undir perluböndum.

¹¹Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.

¹¹Gullfestar viljum vér gjöra þér, settar silfurhnöppum.

¹²Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;

¹²Meðan konungurinn hvíldi á legubekk sínum, lagði ilminn af nardussmyrslum mínum.

¹³min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,

¹³Unnusti minn er sem myrrubelgur, sem hvílist milli brjósta mér.

¹⁴min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingårde.

¹⁴Kypur-ber er unnusti minn mér, úr víngörðunum í Engedí.

¹⁵Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!

¹⁵Hversu fögur ertu, vina mín, hversu fögur ertu! Augu þín eru dúfuaugu.

¹⁶Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,

¹⁶Hversu fagur ertu, unnusti minn, já indæll. Já, iðgræn er hvíla okkar.Bjálkarnir í húsi okkar eru sedrusviðir, þiljur okkar kýprestré.

¹⁷vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!

¹⁷Bjálkarnir í húsi okkar eru sedrusviðir, þiljur okkar kýprestré.