¹Og jeg, Brødre! kunde ikke tale til eder som til åndelige, men som til kødelige, som til spæde Børn i Kristus.

¹¶ Na ko ahau, e oku teina, kihai i ahei te korero ki a koutou me taku ki te hunga i te Wairua, engari i te kikokiko, ano ki nga kohungahunga i roto i a te Karaiti.

²Mælk gav jeg eder at drikke, ikke fast Føde; thi I kunde endnu ikke tåle det, ja, I kunne det ikke engang nu;

²He waiu taku i whangai atu na ma koutou, ehara i te kai maro: kiano hoki i taea e koutou te kai maro, a kahore nei ano i taea e koutou inaianei:

³thi endnu ere I kødelige. Når der nemlig er Nid og Splid iblandt eder, ere I da ikke kødelige og vandre på Menneskers Vis?

³Kei te kikokiko tonu hoki koutou: i te mea kei a koutou tonu te hae, te totohe, te wehewehe, ehara oti koutou i te hunga i te kikokiko, e haere ana i runga i ta te tangata ritenga?

⁴Thi når en siger: "Jeg hører Paulus til," og en anden: "Jeg hører Apollos til," ere I så ikke "Mennesker"?

⁴I tetahi hoki ka ki nei, Ko ahau no Paora; me tetahi atu, Ko ahau no Aporo, ehara oti koutou i te hunga i te kikokiko?

⁵Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke I bleve troende og det, efter som Herren gav enhver.

⁵¶ Tena ko wai a Aporo? a ko wai a Paora? He minita i whakapono ai koutou; ki ia tangata i ta te Ariki i homai ai.

⁶Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Vækst.

⁶Naku i whakato, na Aporo i whakamakuku; na te Atua ia i mea kia tupu.

⁷Så er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Vækst.

⁷Heoi he kore noa iho te kaiwhakato, he kore noa iho te kaiwhakamakuku, engari te Atua nana nei i mea kia tupu.

⁸Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal få sin egen Løn efter sit eget Arbejde.

⁸Na ko te kaiwhakato, ko te kaiwhakamakuku, kotahi tonu raua: otira ka rite ki tana ake mahi te utu e riro mai i tena, i tena o raua.

⁹Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I.

⁹He hoa mahi hoki matou no te Atua: he mara koutou na te Atua, he whare hanga na te Atua.

¹⁰Efter den Guds Nåde, som blev given mig, har jeg som en viis Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derpå. Men enhver se til, hvorledes han bygger derpå!

¹⁰Kei te ritenga o te aroha noa o te Atua i homai nei ki ahau, kua whakatakotoria e ahau te tunga, he pera me ta te tohunga; a ko tetahi atu kei te hanga whare ki runga. Otira kia tupato ia tangata ki tana whare e hanga ai ki runga.

¹¹thi anden Grundvold kan ingen lægge end den, som er lagt, hvilken er Jesus Kristus.

¹¹¶ E kore hoki tetahi tangata e ahei te whakatakoto i tetahi tunga ke atu i tera kua oti nei te whakatakoto, ara i a Ihu Karaiti.

¹²Men dersom nogen på Grundvolden bygger med Guld, Sølv, kostbare Sten, Træ, Hø, Strå,

¹²Engari ki te hanga tetahi ki runga ki te tunga he koura, he hiriwa, he kohatu utu nui, he rakau, he tarutaru, he otaota;

¹³da skal enhvers Arbejde blive åbenbaret; thi Dagen skal gøre det klart, efterdi den åbenbares med Ild, og hvordan enhvers Arbejde er, det skal Ilden prøve.

¹³Ka whakakitea te mahi a tetahi, a tetahi: ma te ra hoki e whakaatu, no te mea ka whakakitea e te kapura; a ma te kapura tonu e whakamatautau te mahi a tena, a tena, he pehea tona ahua.

¹⁴Dersom det Arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han få Løn;

¹⁴Ki te mau tonu te mahi a tetahi e hanga ai ki runga, ka riro i a ia he utu.

¹⁵dersom ens Arbejde bliver opbrændt, da skal han gå Glip af den; men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild.

¹⁵Ki te wera te mahi a tetahi, ka maumauria tana: ko ia ia ka ora; otira me te mea ma roto i te ahi.

¹⁶Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Ånd bor i eder?

¹⁶¶ Kahore oti koutou i matau, he whare tapu koutou no te Atua, a kei roto i a koutou te Wairua o te Atua e noho ana?

¹⁷Dersom nogen fordærver Guds Tempel, skal Gud fordærve ham; thi Guds Tempel er helligt, og det ere jo I.

¹⁷Ki te whakangaromia e tetahi te whare tapu o te Atua, ka whakangaromia hoki ia e te Atua; he tapu hoki te whare o te Atua, a ko koutou taua whare.

¹⁸Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at være viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en Dåre, for at han kan vorde viis.

¹⁸¶ Kei hangarau tetahi ki a ia ano. Ki te mea tetahi he tangata mohio ia i roto i a koutou i tenei ao, tukua ia hei kuware kia tupu ai hei tangata whakaaro.

¹⁹Thi denne Verdens Visdom er Dårskab for Gud; thi der er skrevet: "Han er den, som griber de vise i deres Træskhed;"

¹⁹Ki te Atua hoki he kuware noa nga whakaaro mohio o tenei ao: kua oti hoki te tuhituhi, Ka mau i a ia te hunga whakaaro i runga i to ratou tinihanga:

²⁰og atter:"Herren kender de vises Tanker, at de ere forfængelige."

²⁰Me tenei hoki, E matau ana te Ariki ki nga whakaaro o te hunga whakaaro, he tekateka noa.

²¹Derfor rose ingen sig af Mennesker! Alle Ting ere jo eders,

²¹¶ No reira kei whakamanamana tetahi ki te tangata: no koutou hoki nga mea katoa:

²²være sig Paulus eller Apollos eller Kefas eller Verden eller Liv eller Død eller det nærværende eller det tilkommende: alle Ting ere eders;

²²Ahakoa a Paora, a Aporo, a Kipa, te ao, te ora, te mate ranei, nga mea onaianei, nga mea ranei e takoto mai nei, no koutou katoa;

²³men I ere Kristi, og Kristus er Guds.

²³A ko koutou no te Karaiti, ko te Karaiti no te Atua.