¹Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set Jesus, vor Herre? er I ikke min Gerning i Herren?

¹¶ He teka ianei kei ahau ano nga tikanga moku? he teka ianei he apotoro ahau? kihai ianei ahau i kite i a Ihu Karaiti, i to tatou Ariki? Ehara oti koutou i taku mahi i roto i te Ariki?

²Er jeg ikke Apostel for andre, så er jeg det dog i det mindste for eder; thi Seglet på min Apostelgerning ere I i Herren.

²Ahakoa ehara ahau i te apotoro ki era atu, engari rawa ia he apotoro ki a koutou, ko koutou hoki te hiri o toku apotorotanga i roto i te Ariki.

³Dette er mit Forsvar imod dem, som bedømme mig.

³¶ Ko taku utu tenei ki oku kaiui;

⁴Have vi ikke Ret til at spise og drikke?

⁴Kahore ranei i a matou ano te tikanga mo te kai, mo te inu?

⁵Have vi ikke Ret til at føre en Søster med om som Hustru, som også de andre Apostle og Herrens Brødre og Kefas?

⁵Kahore ranei i a matou ano te tikanga ki te whakahaereere i te hoa wahine, he wahine whakapono, pera i era atu apotoro me nga teina o te Ariki, ratou ko Kipa?

⁶Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade være at arbejde?

⁶Ko maua anake ranei ko Panapa, kahore ranei i a maua te tikanga kia kaua e mahi?

⁷Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig på egen Sold? Hvem planter en Vingård og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord og nyder ikke af Hjordens Mælk?

⁷Ko wai ka haere hei hoia, a nana ake ano nga utu mona? Ko wai e whakato ana i te mara waina, a kahore o reira hua e kainga e ia? ko wai hoki e whangai ana i te kahui, a kahore e kai i te waiu o te kahui?

⁸Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikke også Loven dette?

⁸E korero ana ranei ahau i enei mea i te tikanga tangata? he pera ano ranei ta te ture korero?

⁹Thi i Mose Lov er der skrevet: "Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker." Er det Okserne, Gud bekymrer sig om,

⁹Kua oti hoki te tuhituhi i roto i te ture a Mohi, Kaua e whakamokatia te mangai o te kau i te mea e patu witi ana. Ko nga kau koia ta te Atua i whakaaro ai?

¹⁰eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i Håb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del.

¹⁰Mo tatou ranei te tino tikanga o ana korero? Ae, he whakaaro ki a tatou i tuhituhi ai: he tika hoki kia parau te kaiparau i runga i te tumanako, kia patu witi ano te kaipatu i runga i te tumanako ki tetahi wahi mana.

¹¹Når vi have sået eder de åndelige Ting, er det da noget stort, om vi høste eders timelige?

¹¹I te mea kua ruia e matou nga mea wairua ma koutou, he mea nui ianei ki te kotia e matou a koutou mea o te kikokiko?

¹²Dersom andre nyde sådan Ret over eder, kunde da vi ikke snarere? Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi tåle alt, for at vi ikke skulle lægge noget i Vejen for Kristi Evangelium.

¹²Kua uru nei etahi atu ki tenei tikanga a koutou, ko matou ano etahi kia hira ake? Otira kihai matou i mea ki tenei tikanga, engari e whakamanawanui ana ki nga mea katoa, kei ai ta matou hei arai mo te rongopai o te Karaiti.

¹³Vide I ikke, at de, som udføre de hellige Tjenester, få deres Føde fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele med Alteret?

¹³Kahore oti koutou i matau, ko te hunga e mahi ana i nga mea tapu, e kai ana i nga mea o te temepara? a ko nga kaitiaki o te aata ma ratou ano tetahi wahi o to te aata?

¹⁴Således har også Herren forordnet for dem, som forkynde Evangeliet, at de skulle leve af Evangeliet.

¹⁴Pera tonu ano ta te Ariki i whakatakoto ai mo nga kaikauwhau o te rongopai, hei runga i te rongopai he oranga mo ratou.

¹⁵Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg skriver dog ikke dette, for at det skal ske således med mig; thi jeg vil hellere dø, end at nogen skulde gøre min Ros til intet.

¹⁵¶ Otiia kihai ahau i mea ki tetahi o enei mea: kahore hoki ahau i tuhituhi i enei mea kia penatia mai ai ahau: ki ahau hoki he pai ke te mate, i te riro ma te tangata taku whakamanamana e whakakahore.

¹⁶Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose mig af; der påligger mig nemlig en Nødvendighed, thi ve mig, om jeg ikke forkynder det!

¹⁶No te mea ki te kauwhau ahau i te rongopai, kahore maku whakamanamana: kua takoto hoki tenei hei mahi maku; he aue ia maku ki te kore ahau e kauwhau i te rongopai.

¹⁷Gør jeg nemlig dette af fri Villie, så får jeg Løn; men har jeg imod min Villie fået en Husholdning betroet,

¹⁷Ki te mea hoki noku te ngakau ki tenei mahi, he utu toku: ki te kore ia he ngakau, he mahi tuari tenei kua tukua ki ahau.

¹⁸hvad er da min Løn? For at jeg, når jeg forkynder Evangeliet, skal fremsætte det for intet, så at jeg ikke gør Brug af min Ret i Evangeliet.

¹⁸Na, he aha koia te utu moku? ara, ki te kauwhau ahau i te rongopai, ka meinga e ahau kia kore e utua te rongopai: kia kore ai ahau e mea i te wahi e tika ana maku i roto i te rongopai.

¹⁹Thi skønt jeg er fri over for alle, har jeg dog gjort mig selv til Tjener for alle, for at jeg kunde vinde des flere.

¹⁹¶ Ahakoa hoki ehara ahau i te pononga na te tangata, heoi kua waiho ahau e ahau ano hei pononga ma te katoa, kia tokomaha atu ai e riro mai i ahau.

²⁰Og jeg er bleven Jøderne som en Jøde, for at jeg kunde vinde Jøder; dem under Loven som en under Loven, skønt jeg ikke selv er under Loven, for at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven;

²⁰Na ki nga Hurai whakahurai ana ahau, kia riro ai i ahau nga Hurai; ki te hunga i raro i te ture me te mea i raro ahau i te ture, ahakoa ra kahore ahau i raro i te ture, kia riro ai i ahau te hunga i raro i te ture;

²¹dem uden for Loven som en uden for Loven, skønt jeg ikke er uden Lov for God, men under Kristi Lov, for at jeg kunde vinde dem, som ere uden for Loven.

²¹Ki te hunga turekore me he tangata turekore ahau, ehara i te mea he turekore ki te Atua, engari i raro i te ture ki a te Karaiti, kia riro ai i ahau te hunga turekore.

²²Jeg er bleven skrøbelig for de skrøbelige, for at jeg kunde vinde de skrøbelige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg i ethvert Fald kunde frelse nogle.

²²Ki te hunga ngoikore me he ngoikore ahau, kia riro ai i ahau te hunga ngoikore; waiho ana ahau hei mea katoa ki te katoa, kia taea ai e ahau nga mea katoa hei whakaora i etahi.

²³Men alt gør jeg for Evangeliets Skyld, for at jeg kan blive meddelagtig deri.

²³I meinga ai tenei e ahau he whakaaro ki te rongopai, kia whiwhi tahi ai ahau ki tona pai.

²⁴Vide I ikke, at de, som løbe på Banen, løbe vel alle, men ikkun een får Prisen? Således skulle I løbe, for at I kunne vinde den.

²⁴¶ Kahore oti koutou i matau ki te hunga e oma whakataetae ana, e oma katoa ana, kotahi ano ia mona te utu whakahonore? Kia pena ta koutou oma, kia whiwhi ai koutou.

²⁵Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nu vel for at få en forkrænkelig Krans, men vi en uforkrænkelig.

²⁵Na ko nga tangata katoa e whakataetae ana i nga takaro e whakakoromaki ana i nga hiahia katoa. Na e pera ana ratou kia whiwhi ai ki te karauna pirau; ko tatou ia ki te mea e kore e pirau.

²⁶Jeg løber derfor ikke som på det uvisse jeg fægter som en, der ikke slår i Luften;

²⁶Ko ahau nei hoki, kahore i ngaro taku oma; e kuru ana ahau, kahore ia e rite ki te kaipatu o te hau:

²⁷men jeg bekæmper mit Legeme og holder det i Trældom, for at ikke jeg, som har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.

²⁷Engari e pehia ana e ahau toku tinana, meinga ana hoki hei pononga maku; kei kauwhau pea ahau ki etahi atu, ko ahau ia ka akiritia atu.