¹Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider indtræde.

¹¶ Kia matau koe ki tenei, ko a nga ra o te whakamutunga puta mai ai nga wa o te he.

²Thi Menneskene skulle være egenkærlige, pengegridske, praleriske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod Forældre, utaknemmelige, ryggesløse,

²E aroha hoki nga tangata ki a ratou ano, e aroha ki te moni, e whakapehapeha, e whakakake, e kohukohu, e tutu ki nga matua, kahore he whakawhetai, kahore he tapu,

³ukærlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, rå, uden Kærlighed til det gode,

³Kahore he aroha, he upoko maro, he ngautuara, e kore e pehi i te ngakau, he hunga nanakia, kahore e aroha ki te pai,

⁴forræderske, fremfusende, opblæste, Mennesker, som mere elske Vellyst, end de elske Gud,

⁴He hunga taku tangata, he hunga hikaka, whakakake, to ratou aroha kei nga mahi takaro kahore ia ki te Atua;

⁵som have Gudfrygtigheds Skin, men have fornægtet dens Kraft. Og fra disse skal du vende dig bort!

⁵Ko te ahua o te karakia kei a ratou, tona kaha ia whakakahoretia iho: tahuri ke koe i nga tangata pera.

⁶Thi til dem høre de, som snige sig ind i Husene og fange Kvindfolk, der ere belæssede med Synder og drives af mange Hånde Begæringer

⁶No ratou hoki te hunga e kuhu nei ki nga whare, a riro parau ana i a ratou nga wahine heahea, e taimaha nei i te hara, he mea kawhaki na nga hiahia maha,

⁷og altid lære og aldrig kunne komme til Sandheds Erkendelse.

⁷E ako tonu ana, heoi kahore rawa kia tae ki te matauranga o te pono.

⁸Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, således modstå også disse Sandheden: Mennesker, fordærvede i Sindet, forkastelige i Troen.

⁸E rite ana ki a Hani raua ko Hamapiri i totohe ki a Mohi; waihoki ko enei tangata e totohe ana ki te pono: he hunga kua kino ke te hinengaro, he rukenga atu i roto i te whakapono.

⁹Dog, de skulle ikke få Fremgang ydermere; thi deres Afsind skal blive åbenbart for alle, ligesom også hines blev.

⁹Heoi e kore ratou e kake haere: ka kitea hoki to ratou kuwaretanga e te katoa, ka pera hoki me to raua.

¹⁰Du derimod har efterfulgt mig i Lære, i Vandel, i Forsæt, Tro, Langmodighed, Kærlighed, Udholdenhed,

¹⁰¶ Otira kua mau na i a koe taku whakaako, taku whakahaere, toku whakaaro whakatakoto, toku whakapono, toku puhoi ki te riri, toku aroha, toku manawanui,

¹¹i Forfølgelser, i Lidelser, sådanne, som ere komne over mig i Antiokia, i Ikonium, i Lystra, sådanne Forfølgelser, som jeg har udstået, og Herren har friet mig ud af dem alle.

¹¹Oku whakatoinga, oku matenga i mate ai ahau i Anatioka, i Ikoniuma, i Raihitara; nga whakatoinga i whakatoia ai ahau: heoi whakaorangia ake ahau e te Ariki i roto i te katoa.

¹²Ja, også alle de, som ville leve gudfrygtigt i Kristus Jesus, skulle forfølges.

¹²A e whakatoia ano te hunga katoa e hiahia ana kia noho i runga i te karakia i roto i a Karaiti Ihu.

¹³Men onde Mennesker og Bedragere ville gå frem til det værre; de forføre og forføres.

¹³Ko te hunga kino ia, me te hunga maminga, ka kake haere te kino, ka tinihanga, a ka tinihangatia.

¹⁴Du derimod, bliv i det, som du har lært, og som du er bleven forvisset om, efterdi du ved, af hvem du har lært det,

¹⁴Tena ko koe kia mau ki nga mea i ako ra koe, i whakaaetia ra e koe, e matau na hoki koe ki tou kaiwhakaako ki ena mea:

¹⁵og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne gøre dig viis til Frelse ved Troen på Kristus Jesus.

¹⁵Ki a koe ano i mohio o tou tamarikitanga ake, ki nga karaipiture tapu, ko nga mea era e whai matauranga ai koe, e ora ai, i runga i te whakapono ki a Karaiti Ihu.

¹⁶Hvert Skrift er indåndet af Gud og nyttig til Belæring, til Irettesættelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfærdighed,

¹⁶No te ha o te Atua nga karaipiture katoa, he pai hoki hei whakaako, hei riri i te he, hei whakatikatika, hei whakaako ki te tika;

¹⁷for at Guds-Mennesket må vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gerning.

¹⁷Kia tino rite ai te tangata a te Atua, rite rawa mo nga mahi pai katoa.