1Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.
1¶ Na te kaumatua ki a Kaiu, ki te hoa aroha, ki taku e aroha atu nei i runga i te pono.
2Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting må gå dig vel, og du må være karsk, ligesom det går din Sjæl vel.
2E te hoa aroha, nui atu i nga mea katoa taku inoi kia kake koe ki te pai, kia ora, kia pera ano me tou wairua kua kake ki te pai.
3Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.
3¶ Hari pu hoki ahau i nga teina i haere mai nei, i whakaatu mai i te pono i roto i a koe, ara i tau haere i runga i te pono.
4Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden.
4Kahore oku hari e nui atu ana i tenei, ara kia rongo ahau e haere ana aku tamariki i runga i te pono.
5Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for Brødrene, og det for femmede,
5E te hoa aroha, pono tonu tau mahi e mea na koe mo nga teina, mo nga tangata iwi ke ano hoki;
6hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil gøre vel i at fremme deres Rejse således, som det er Gud værdigt.
6E whakaatu na i tou aroha i te aroaro o te hahi: na kia rite ki ta te Atua tau kawe i a ratou, a ka pai tau mahi:
7Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget at Hedningerne.
7He whakaaro hoki ki tona ingoa i haere atu ai ratou, kihai ano i riro i a ratou tetahi mea a nga Tauiwi.
8Derfor ere vi skyldige at tage os af sådanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.
8Koia i tika ai kia whakamanuhiri tatou i nga tangata penei, kia ai hoki tatou hei hoa mahi mo te pono.
9Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.
9¶ I tuhituhi atu ahau ki te hahi: otira kahore matou e manakohia mai e Rioterepi, ko tana hoki e pai ai ko ia kia meinga hei tuatahi mo ratou.
10Derfor vil jeg, når jeg kommer erindre om de Gerninger, han gør, idet han bagvasker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han både selv ikke Brødrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden.
10Mo konei ki te haere atu ahau, ka whakamahara ahau i ana mahi e mea nei ia, ki te kino o ana kupu i a ia e komeme mai nei mo matou; kahore hoki tana i mutu i konei, kahore ia e manako ki nga teina, e riria ana hoki e ia nga tangata e pai ana kia pera, e peia ana i roto i te hahi.
11Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gør godt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.
11E te hoa aroha, kaua e arumia te kino, engari te pai. Ko te tangata e mahi pai ana, no te Atua ia: tena ko te kaimahi i te kino, kahore ano ia kia kite i te Atua.
12Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; også vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.
12¶ E korerotia paitia ana a Rimitiriu e te katoa, e te pono ano hoki: ae ra ko matou ano etahi hei kaiwhakaatu; e mohio ana koutou he pono ta matou whakaatu.
13Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.
13He maha nga mea hei tuhituhinga atu maku, otira e kore ahau e pai kia tuhituhi atu ki a koe ki te mangumangu, ki te pene:
14Men jeg håber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!
14E mea ana hoki ahau tera ahau e kite wawe i a koe, a e korero taua, he mangai, he mangai. Kia tau te rangimarie ki a koe. Tenei nga hoa aroha te oha atu nei ki a koe. Oha atu ki nga hoa aroha me te whakahua ano i te ingoa o tera, o tera.