¹På den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem,

¹¶ Na i taua wa ka totoro atu nga ringa o Kingi Herora ki te tukino i etahi o te hahi.

²og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.

²A whakamatea ana e ia ki te hoari a Hemi, te tuakana o Hoani.

³Og da han så, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod også Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.

³A, no tona kitenga e pai ana ki nga Hurai, ka anga ia ki te hopu hoki i a Pita. Na ko nga ra ena o te taro rewenakore.

⁴Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert på fire Stridsmænd, da han efter Påsken vilde føre ham frem for Folket.

⁴A, no ka mau ia, ka maka ki te whare herehere, ka tukua ki nga hoia kotahi tekau ma ono kia tiakina; ko te whakaaro mo muri iho i te kapenga ka whakaputa mai ai i a ia ki te iwi.

⁵Så blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.

⁵¶ Na ka puritia a Pita ki roto ki te whare herehere: otiia kihai i mutumutu te inoi a te hahi ki te Atua mona.

⁶Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.

⁶A, no ka tata a Herora te whakaputa mai i a ia, i taua po ano e moe ana a Pita i waenganui o nga hoia tokorua, he mea here ki nga mekameka e rua: me nga kaitiaki i mua i te tatau e tiaki ana i te whare herehere.

⁷Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strålede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: "Stå op i Hast!" og Lænkerne faldt ham af Hænderne.

⁷Na, tu ana tetahi anahera na te Ariki i tona taha, a tiaho ana te marama i roto i te ruma: na ka papaki ia i te kaokao o Pita, ka whakaara i a ia, ka mea, E ara, hohoro. A marere iho ona mekameka i ona ringa.

⁸Og Engelen sagde til ham: "Bind op om dig, og bind dine Sandaler på!" Og han gjorde så. Og han siger til ham: "Kast din Kappe om dig, og følg mig!"

⁸Ka mea atu ano te anahera ki a ia, Whitiki i a koe, ka here i ou parekereke. A meinga ana e ia. Ka mea ano ki a ia, Kakahuria tou kakahu, haere mai i muri i ahau.

⁹Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han så et Syn.

⁹Na ka haere ia ki waho, ka aru i a ia; a kihai ia i mahara he pono ta te anahera i mea ai; hua noa he rekanga kanohi tana i kite ai.

¹⁰Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.

¹⁰A, no ka mahue i a raua te tuatahi, te tuarua o nga kaitiaki, ka tae raua ki te tatau rino i te putanga atu ki te pa; tuwhera noa ana tera ki a raua: puta ana raua ki waho, haere ana, puta rawa i tetahi ara, mawehe tonu atu te anahera i a ia.

¹¹Og da Peter kom til sig selv, sagde han: "Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Hånd og al det jødiske Folks Forventning."

¹¹A, i te hokinga ake o nga whakaaro o Pita, ka mea ia, Katahi ahau ka tino mohio, kua tono mai te Ariki i tana anahera, hei tango i ahau i roto i te ringa o Herora, i nga mea katoa hoki e taria nei e te iwi o nga Hurai.

¹²Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.

¹²A, no ka whakaaroaro ia ki taua mea, ka haere ia ki te whare o Meri whaea o Hoani, ko te rua nei o ona ingoa ko Maka; he tokomaha hoki kua huihui ki reira ki te inoi.

¹³Men da han bankede på Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.

¹³A, no te patototanga a Pita i te tatau o te whatitoka, ka tae mai he kotiro ki te whakarongo, ko Rora te ingoa.

¹⁴Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at åbne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.

¹⁴A, no ka mohio ia ki te reo o Pita, kihai i uakina te tatau i te hari, heoi oma ana ki roto, ki te korero kei te tatau a Pita e tu ana.

¹⁵Da sagde de til hende: "Du raser." Men hun stod fast på, at det var således. Men de sagde: "Det er hans Engel."

¹⁵Na ka mea ratou ki a ia, E haurangi ana koe. Heoi ka tohe tonu ia he pono. Na ka mea ratou, Ko tona anahera.

¹⁶Men Peter blev ved at banke på, og da de lukkede op, så de ham og bleve forbavsede.

¹⁶Me te patuki tonu ano tera a Pita: a, i ta ratou uakanga, ka kite i a ia, ka miharo.

¹⁷Da vinkede han til dem med Hånden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: "Forkynder Jakob og Brødrene dette!" Og han gik ud og drog til et andet Sted.

¹⁷Na ka pepehi atu tona ringa i a ratou kia kaua e kuihi, ka korerotia ki a ratou tona whakaputanga mai e te Ariki i te whare herehere. Ka mea, Korerotia enei mea ki a Hemi ratou ko nga teina. Na ka puta ia ki waho, haere ana he wahi ke.

¹⁸Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.

¹⁸Na i te aonga ake ano o te ra, kihai i iti te pororaru o nga hoia, i ahatia ranei a Pita.

¹⁹Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.

¹⁹Na ka rapu a Herora i a ia, a, no te korenga i kitea, ka whakawa i nga kaitiaki, ka whakahau kia whakamatea. Na haere atu ana ia i Huria ki raro ki Hiharia noho ai.

²⁰Men han lå i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, på deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.

²⁰¶ Na tino nui te riri o Herora ki te hunga o Taira, o Hairona: otira ka huihui mai ratou ki a ia, a, ka oti a Parahitu, te kaitiaki o te whare moenga o te kingi, te whakakiki e ratou, ka tono ratou kia houhia te rongo, no te mea ko nga kai i whang aia ai to ratou whenua no te whenua o te kingi.

²¹Men på en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig på Tronen og holdt en Tale til dem,

²¹A i tetahi ra i whakaritea ka kakahu a Herora i te kakahu kingi, ka noho ki runga ki te torona, a whakatu ana ki a ratou.

²²Og Folket råbte til ham: "DeterGudsRøstog ikke et Menneskes."

²²Na ko te karangatanga a te huihui, He reo atua, ehara i to te tangata.

²³Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udåndede.

²³I reira pu ano ka patua ia e tetahi anahera a te Ariki, no te mea kihai i hoatu e ia te kororia ki te Atua: a kainga ana ia e te kutukutu, hemo ake.

²⁴Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.

²⁴Ko te kupu ia a te Atua i tupu, i nui haere.

²⁵Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.

²⁵A ka hoki a Panapa raua ko Haora i Hiruharama, i te otinga o ta raua mahi, ka mauria a Hoani, ko te rua nei o ona ingoa ko Maka.