¹Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd.

¹¶ Na, ki te mea kua ara ngatahi koutou me te Karaiti, rapua nga mea o runga, o te wahi e noho mai nei a te Karaiti i te ringa matau o te Atua.

²Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på Jorden.

²Kia anga atu to koutou whakaaro ki nga mea o runga, kaua ki nga mea kei te whenua.

³Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.

³Kua mate hoki koutou, a kua oti to koutou ora te huna ki a te Karaiti i roto i te Atua.

⁴Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i Herlighed.

⁴I te whakakitenga mai o te Karaiti, o to tatou ora, ko reira hoki koutou whakakitea tahitia ai me ia i runga i te kororia.

⁵Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;

⁵¶ Na, whakamatea o koutou wahi i runga i te whenua; te moe tahae, te poke, te minamina ki te he, te hiahia kino, me te apo, he karakia whakapakoko hoki tena.

⁶for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.

⁶He mea hoki enei e puta mai ai te riri o te Atua ki nga tamariki a te tutu.

⁷I dem vandrede også I fordum, da I levede deri.

⁷I roto hoki koutou i enei mea e haere ana i mua, i a koutou e noho ana i roto i aua mea.

⁸Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund.

⁸¶ Tena ko tenei whakarerea enei mea katoa; te aritarita, te riri, te mauahara, te korero kino, te korero whakarihariha, i roto i o koutou mangai.

⁹Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger

⁹Kaua e teka tetahi ki tetahi, kua unuhia atu hoki i a koutou te tangata tawhito me ana hanga;

¹⁰og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det;

¹⁰Kua kakahuria nei te tangata hou, e whakahoutia nei i runga i te matauranga kia rite ki te ahua o tona kaihanga.

¹¹hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

¹¹Kei reira kahore he Kariki, he Hurai ranei, he kotinga, he kotingakore ranei, he Tautangata, Haitiana, pononga, he rangatira ranei: engari ko te Karaiti te katoa, i roto ano i te katoa.

¹²Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,

¹²¶ Na, kia rite ki te hunga whiriwhiri a te Atua, ki te hunga tapu e arohaina ana, kakahuria iho hoki te ngakau tohu tangata, te ngawari, te ngakau papaku, te ngakau mahaki, te manawanui;

¹³så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således også I!

¹³Kia ata hanga koutou tetahi ki tetahi, me te hohou i te rongo tetahi ki tetahi, ki te mea kei tetahi he take riri ki tetahi: kia rite ki ta te Ariki i hohou nei i te rongo ki a koutou, kia pera ano hoki koutou.

¹⁴Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bånd.

¹⁴A hei waho i enei mea katoa uhia ko te aroha, ko te tauhere tika rawa ia.

¹⁵Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!

¹⁵A waiho ma te rangimarie a te Karaiti te whakahaere tikanga i roto i o koutou ngakau: i karangatia hoki koutou ki tenei i roto i te tinana kotahi; kia whakawhetai hoki koutou.

¹⁶Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.

¹⁶Kia noho nui te kupu a te Karaiti i roto i a koutou i runga i te matauranga katoa; me whakaako, me whakatupato tetahi e tetahi ki nga waiata tapu, ki nga himene, ki nga waiata wairua, me te waiata ano ki te Atua i runga i te aroha noa, i roto i o koutou ngakau.

¹⁷Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

¹⁷Ko nga mea katoa hoki e mea ai koutou, ko nga kupu, ko nga mahi ranei, kia meinga katoatia i runga i te ingoa o te Ariki, o Ihu, me te whakawhetai ano ki te Atua, ara ki te Matua, i roto i a ia.

¹⁸I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.

¹⁸¶ E nga wahine, kia ngohengohe ki a koutou tane ake, kia rite ai ta te Ariki tikanga.

¹⁹I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!

¹⁹E nga tane, arohaina a koutou wahine, kei kaha hoki te riri ki a ratou.

²⁰I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.

²⁰E nga tamariki, whakarongo ki o koutou matua i nga mea katoa: he mea pai hoki tenei ki te Ariki.

²¹I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.

²¹E nga matua, kei arita noa ki a koutou tamariki, kei ngakaukore ratou.

²²I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren.

²²E nga pononga, kia whakarongo ki o koutou rangatira o te wahi ki te kikokiko i nga mea katoa: kaua hei ta te kanohi mahi, he whakamanawareka tangata hoki tera; engari hei runga i te ngakau tapatahi, me te wehi ano ki te Atua.

²³Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,

²³Ko nga mea katoa e mea ai koutou mahia a ngakautia, hei mea ki te Ariki, a ehara i te mea ki nga tangata;

²⁴da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.

²⁴Me te matau ano, ka homai e te Ariki ki a koutou te utu, ara te kainga: he pononga hoki koutou na te Ariki, na te Karaiti.

²⁵Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.

²⁵Ko te tangata hoki e he ana te mahi, ka whakawhiwhia ano ia ki tana he i mahi ai: kahore hoki he whakapai kanohi.