¹I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.

¹¶ E nga tamariki, kia ngohengohe ki o koutou matua i roto i te Ariki: ko te mea tika hoki tenei.

²"Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud med Forjættelse,

²Whakahonoretia tou papa me tou whaea; ko te ture tuatahi tenei i runga i te kupu whakaari,

³"for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet."

³Kia hua ai te pai ki a koe, kia roa ai hoki tou noho i te whenua.

⁴Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!

⁴Me koutou hoki, e nga matua, kei whakapataritari i a koutou tamariki kia riri; engari whakatupuria ake ratou i runga i te whakaako, i te whakatupato a te Ariki.

⁵I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i eders Hjertes Enfold som Kristus;

⁵E nga pononga, kia ngohengohe ki o koutou rangatira o te wahi ki te kikokiko, me te wehi, me te wiri, i runga i te ngakau tapatahi, ano ki a te Karaiti;

⁶ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet,

⁶Kaua hei ta te kanohi mahi, hei whakamanawareka tangata noa; engari hei ta nga pononga a te Karaiti, e mahi a ngakau ana i ta te Atua i pai ai;

⁷idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker,

⁷Kia mahi i runga i te whakaaro pai, ano ki te Ariki, kahore ki te tangata:

⁸idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri.

⁸Kia matau hoki, ko te pai e mea ai te tangata, ka whakawhiwhia mai ano ia ki tenei e te Ariki, ahakoa pononga, ahakoa rangatira.

⁹Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare, idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham.

⁹E nga rangatira, kia pera ano hoki ta koutou ki a ratou; kati te whakawehi: kia matau hoki ko to koutou Ariki me to ratou kei te rangi; kahore hoki ana whakapai kanohi.

¹⁰For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!

¹⁰¶ Heoi, kia kaha i roto i te Ariki, i te mana hoki o tona kaha.

¹¹Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand imod Djævelens snedige Anløb.

¹¹Kakahuria iho nga mea whawhai katoa a te Atua, kia taea ai e koutou nga mahi tinihanga a te rewera te tu ki te riri.

¹²Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske.

¹²Ehara hoki ta tatou i te pakanga ki te kikokiko, ki nga toto, engari ki nga rangatiratanga, ki nga mana, ki nga ariki o te pouri o tenei ao, ki nga taua wairua kino o nga wahi i te rangi.

¹³Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt.

¹³Mo konei kia mau ki nga mea whawhai katoa a te Atua, kia taea ai e koutou te tu atu ki te riri i te ra kino, a ka poto i a koutou nga mea katoa te mahi, kia tu.

¹⁴Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser.

¹⁴E tu ra, he mea whitiki o koutou hope ki te pono, kakahuria iho ano hoki ko te tika hei pukupuku;

¹⁵Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;

¹⁵Herea iho te rongopai o te rangimarie hei hu mo o koutou waewae, kia takatu ai;

¹⁶og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile,

¹⁶Mo waho i enei mea katoa e mau ki te whakapono hei whakangungu rakau, e taea ai e koutou te tinei nga matia muramura katoa a te wairua kino.

¹⁷og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord,

¹⁷E mau hoki ki te ora hei potae, ki te hoari hoki a te Wairua, ara ki te kupu a te Atua.

¹⁸idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,

¹⁸Kia pau te inoi me te tohe, me inoi i nga wa katoa i roto i te Wairua, kia mataara hoki koutou ki taua mea, me te u tonu ki te tohe mo te hunga tapu katoa;

¹⁹også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed,

¹⁹¶ Moku ano hoki, kia homai he kupu ki ahau, kia maia ai te puaki o toku mangai, ki te whakaatu i te mea ngaro, ara i te rongopai;

²⁰for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.

²⁰Ko tana karere nei ahau, he mea mekameka; kia maia ai ahau ki taua korero, kia rite ai taku korero ki te mea i tika.

²¹Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det går mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren kundgøre eder alt;

²¹Na, kia matau ai koutou ki akau mea, ki aku mahi, ma Tikiku e whakaatu nga mea katoa ki a koutou, he teina aroha nei ia, he minita pono i roto i te Ariki.

²²ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende, hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter.

²²Mo reira i tonoa atu ai ia e ahau ki a koutou, kia matau ai koutou ki to matou ahua, a kia whakamarietia ai e ia o koutou ngakau.

²³Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus!

²³Kia tau ki nga teina te rangimarie, te aroha, me te whakapono, he mea na te Atua Matua, na te Ariki hoki, na Ihu Karaiti.

²⁴Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkrænkelighed!

²⁴Kia tau te aroha noa ki te hunga katoa e aroha ana, he aroha parakore, ki to tatou Ariki, ki a Ihu Karaiti. Amine.