¹HERRENs Ord kom til mig således:

¹¶ I puta mai ano te kupu a Ihowa ki ahau, i mea,

²Meneskesøn! Der var to Kvinder, Døtre af en og samme Moder.

²E te tama a te tangata, tokorua nga wahine i mua, he tamahine na te whaea kotahi.

³De bolede i deres Ungdom i Ægypten: der krammedes deres Bryster, der krænkede man deres Jomfrubarm.

³Heoi moepuku ana ki Ihipa; moepuku ana i to raua tamarikitanga: i romia o raua u ki reira, i mirimiria ki reira nga matamata o to raua wahinetanga.

⁴Den ældste hed Ohola, hendes Søster Oholiba. Og de blev mine og fødte Sønner og Døtre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.

⁴Na, ko o raua ingoa, ko Ohora to te tuakana, ko Ohoripa to te teina: a i riro raua i ahau, i whanau hoki he tama, he tamahine ma raua. Na, mo o raua ingoa, ko Hamaria a Ohora, ko Hiruharama a Ohoripa.

⁵Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og var i Brynde for sine Elskere, Assurs Sønner, der nærmede sig hende

⁵Na, kua kairau a Ohora i te mea i ahau ano ia, minamina atu ana ki ana i aroha ai, ki ona hoa tata, ki nga Ahiriana,

⁶klædt i Purpur, Statholdere og Landshøvdinger, alle sammen smukke unge Mænd, Ryttere højt til Hest;

⁶He puru nei o ratou kakahu, he ariki, he kawana, he taitamariki, e minaminatia ratou katoa, he tangata hoiho, e eke ana ki te hoiho.

⁷og hun gav dem sin bolerske Elskov, alle Assurs ypperste Sønner, og alle Vegne, hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres Afgudsbilleder.

⁷Heoi kei te mahi kairau ia ki a ratou, ki nga tangata papai rawa o nga tama o Ahiria, ki a ratou katoa; a ahakoa ko wai i minaminatia e ia, whakapoke ana ia i a ia ano ki a ratou whakapakoko katoa.

⁸Men sin Bolen med Ægypterne opgav hun ikke, thi de hade ligget hos hende i hendes Ungdom; de havde skændet hendes Jomfrubarm og udøst deres bolerske Attrå over hende.

⁸Kihai ano i mahue i a ia ana moepuku mai o nga ra o Ihipa; i takoto hoki ratou ki a ia i tona tamarikitanga, a mirimiria ana e ratou nga matamata o tona wahinetanga, ringihia ana e ratou a ratou moepuku ki runga ki a ia.

⁹Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs Sønners, Hånd, for hvem hun var i Brynde;

⁹Na reira ia i tukua ai e ahau ki te ringa o te hunga i arohaina e ia, ki te ringa o nga tamariki o Ahiria, o ana i minamina ai.

¹⁰og de blottede hendes Blusel, tog hendes Sønner og Døtre og dræbte hende selv med Sværd, så hun fik Vanry blandt Kvinder; således fuldbyrdede de Dommen over hende.

¹⁰A hurahia ana ia e ratou kia noho tahanga; tangohia ana e ratou ana tama, ana tamahine, patua iho ia e ratou ki te hoari; a whai ingoa ana ia i roto i nga wahine; i mahia hoki e ratou he whakawa ki a ia.

¹¹Det så hendes Søster Oholiba, og dog kom hun i endnu værre Brynde og bolede endnu værre end Søsteren.

¹¹¶ A ka kite tona teina, a Ohoripa, i tenei, otiia i nui atu te kino o tona minamina i to tera, ona moepuku hoki i nui atu i o tona tuakana.

¹²Hun kom i Brynde for Assurs Sønner, Statholdere og Landshøvdinger, der nærmede sig hende herligt klædt, Ryttere højt til Hest, alle sammen smukke unge Mænd.

¹²Minamina ana ia ki nga Ahiriana, ki ona hoa tata, ki nga ariki, ki nga kawana, he pai rawa nei nga kakahu, he tangata hoiho e eke ana ki te hoiho, ko ratou katoa he tamariki e minaminatia.

¹³Og jeg så, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej.

¹³Na ka kite ahau kua poke ia, kotahi tonu te ara o raua tokorua.

¹⁴Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun så Mænd afbildede på Muren, Billeder af Kaldæere, malet med rødt,

¹⁴Kua neke ake ano ona moepuku: i kite hoki ia i nga tangata kua oti te tuhituhi ki te pakitara, i nga whakaahua o nga Karari, he mea tuhituhi ki te whero pai,

¹⁵med Bælte om Lænd og nedhængende Hovedbind, alle at se til som Høvedsmænd, en Afbildning af Babels Sønner, hvis Hjemstavn Kaldæa er,

¹⁵He mea whitiki o ratou hope ki te whitiki, o ratou mahunga mea rawa ki te kakahu kua oti te rongoa, he rangatira katoa ki te titiro; ko te ahua kei to nga tama o Papurona, o Karari, o te whenua i whanau ai ratou:

¹⁶så kom hun i Brynde for dem, så snart hun fik Øje på dem, og hun sendte Bud til dem i Kaldæa:

¹⁶A, no te kitenga o ona kanohi i a ratou, minamina tonu ki a ratou, tukua ana e ia he karere ki a ratou, ki Karari.

¹⁷Og Babels Sønner gik ind til hende, lå hos hende i Elskov og gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til hun følte Lede ved dem.

¹⁷Na ka haere mai ki a ia o nga tamariki o Papurona ki te moenga aroha, whakapokea ana ia e ratou ki a ratou moepuku: heoi ka whakapokea nei e ratou, na ngakaukore noa iho ia ki a ratou.

¹⁸Da hun havde åbenbaret sin bolerske Attrå og blottet sin Blusel, følte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes søster.

¹⁸Heoi ka whakakitea e ia ona moepuku, ka whakakitea ano ia e noho tahanga ana: na ngakaukore noa iho ahau ki a ia, pera tonu me ahau i ngakaukore ra ki tona tuakana.

¹⁹Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin Ungdoms Dage i Hu, da hun havde bolet i Ægypten,

¹⁹Heoi whakanuia ana e ia ona moepuku, me te mahara ano ia ki nga ra o tona tamarikitanga i a ia i kairau ra ki te whenua o Ihipa.

²⁰og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde Kød som Æsler og var gejle som Hingste;

²⁰I minamina hoki ia ki o ratou hoa moepuku, he kikokiko kaihe nei o ratou kikokiko; a, ko te mea e tarere mai ana i roto i a ratou rite tonu ki te mea e tarere mai ana i roto i te hoiho.

²¹og hun optog sin Ungdoms Skændsel, dengang Ægypterne krænkede hendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster,

²¹Na kua hokia nei e koe nga he o tou tamarikitanga i nga matamata o ou u i mirimiria ra e nga Ihipiana, he meatanga ki nga u o tou tamarikitanga.

²²Derfor, Oholiba, så siger den Herre HERREN: Jeg hidser dine Elskere på dig, dem, du følte Lede ved, og fører dem mod dig fra alle Kanter,

²²¶ Mo reira, e Ohoripa, ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa, Nana, ka ara i ahau ou hoa aroha hei hoariri mou, era kua ngakaukore na koe ki a ratou, ka kawea mai ano ratou e ahau ki a koe ki nga taha katoa;

²³Babels Sønner og alle Kaldæerne, Pekod, Sjoa og Koa og med dem alle Assurs Sønner, alle sammen smukke unge Mænd, Statholdere og Landshøvdinger, Høvedsmænd og navnkundige Mænd, alle højt til Hest;

²³Ko nga tangata o Papurona, ratou ko nga Karari katoa, a Pekoro, a Hoa, a Koa, ratou ko nga Ahiriana katoa: he taitamariki ratou katoa e minaminatia, he ariki, he kawana, he rangatira, he rongo nui, he eke hoiho katoa.

²⁴og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og en Hærskare af Folkeslag; store og små Skjolde og Hjelme skal de rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de skal dømme dig efter deres Ret.

²⁴A ka haere mai ratou ki te whawhai ki a koe, me nga mea mo te whawhai, he hariata ano o ratou, he kata, he whakaminenga iwi; rite rawa i a ratou te puapua, te whakangungu rakau, te potae, hei whawhai ki a koe i tetahi taha, i tetahi taha: ka tuk ua ano e ahau te whakawa ki to ratou aroaro, a ka rite ki a ratou whakaritenga ta ratou whakarite mou.

²⁵Jeg retter min Nidkærhed imod dig, og de skal handle med dig i Vrede; din Næse og dine Ører skal de skære af, dit Afkom skal falde for Sværdet; de skal tage dine Sønner og Døtre, og dit Afkom skal fortæres af Ild;

²⁵Ka whakataua ano e ahau toku hae ki a koe, a ka mahi weriweri ratou ki a koe: ka riro ano tou ihu i a ratou, me ou taringa; ka hinga ano hoki ou morehu i te hoari: ka tangohia atu e ratou au tama me au tamahine; ka pau ano ou morehu i te ahi.

²⁶de skal rive Klæderne af dig og tage alle dine Smykker;

²⁶Ka huia atu ano e ratou ou kakahu, ka tangohia ano ou mea ataahua.

²⁷jeg gør Ende på din Skændsel og din Bolen, som du hengav dig til i Ægypten, og du skal ikke mere løfte dit Blik til dem eller komme Ægypten i Hu.

²⁷Heoi ka meinga e ahau tou he kia mutu, me tou moepuku i timata mai ra i te whenua o Ihipa; kia kore ai ou kanohi e ara ki aua mea, kia kore ai ano koe e mahara ki Ihipa a muri ake nei.

²⁸Thi så siger den Herre HERREN: Se, jeg giver dig i deres Hånd, som du hader og ledes ved;

²⁸No te mea ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa; Tenei ahau ka hoatu nei i a koe ki te ringa o te hunga e kinongia na e koe, ki roto ki te ringa o te hunga kua ngakaukore na koe ki a ratou.

²⁹de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og efterlade dig nøgen og bar, så din bolerske blussel blottes.

²⁹Ka mahi ano ratou i runga i te mauahara ki a koe, a ka riro ou mauiui katoa i a ratou, mahue iho koe i a ratou kahore he kakahu, noho tahanga ana: ka kitea hoki e takoto kau ana ou moepuku, tou he me ou moepuku.

³⁰Det kan du takke din Skændsel og din Bolen for, thi du bolede med Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder.

³⁰Ka meatia enei mea e ahau ki a koe mo tou whainga atu ki nga tauiwi moepuku ai, mou i poke i a ratou whakapakoko.

³¹Du vandrede i din Søsters Spor; derfor giver jeg dig hendes Bæger i Hånden.

³¹I haere koe i te ara o tou tuakana; na, ka hoatu e ahau tana kapu ki tou ringa.

³²Så siger den Herre HERREN: Du skal drikke af din Søsters Bæger, som er både dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot; Bægeret rummer meget;

³²Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa, Ka inumia e koe te kapu a tou tuakana, aua noa iho ki raro, nui noa atu: ka ai koe hei whakakatanga, hei taunutanga: ranea rawa taua kapu.

³³det er fuldt af Beruselse og Stønnen, et Bæger med Gru og Rædsel er din Søster Samarias Bæger.

³³Ka ki koe i te haurangi, i te pouri, i te kapu o te ketekete, o te whakangaromanga, i te kapu a tou tuakana, a Hamaria.

³⁴Du skal drikke det ud til sidste Dråbe, gnave dets Skår og sønderrive dine Bryster, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.

³⁴Ka inumia ano ra e koe, tatau rawa, wawahi rawa i nga maramara, ka hae ano e koe ou u: naku hoki te korero, e ai ta te Ariki, ta Ihowa.

³⁵Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, skal du bære Følgen af din Skændsel og Bolen.

³⁵Ina, ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa; Na, kua wareware na koe ki ahau, kua maka ano ahau e koe ki muri i tou tuara, na pikaua ano e koe tou he me ou moepuku.

³⁶Og HERREN sagde til mig: Menneskesøn! Vil du dømme Ohola og Oholiba, så forehold dem deres Vederstyggeligheder,

³⁶¶ I mea ano a Ihowa ki ahau; E te tama a te tangata, e whakawa ranei koe i a Ohora raua ko Ohoripa? whakakitea a raua mea whakarihariha ki a raua;

³⁷at de horede og har Blod på Hænderne; de horede med deres Afgudsbilleder, og til Føde for dem lod de Børnene, de fødte mig, gå igennem Ilden.

³⁷No te mea kua moepuku raua, he toto kei o raua ringa, kua moepuku ano raua ki a raua whakapakoko; kua meinga e raua a raua tamariki, aku i whanau nei i roto i a raua kia tika i roto i te ahi, ki aua whakapakoko, pau tonu atu.

³⁸Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helligdom uren og vanhelliget mine Sabbater;

³⁸Ko tenei ano ta raua i mea ai ki ahau: i taua ra kotahi, whakapokea iho e raua toku wahi tapu, ko aku hapati kua noa i a raua.

³⁹endog samme Dag de havde slagtet deres Børn til Afgudsbillederne, kom de til min Helligdom og vanhelligede den. Sandelig, således gjorde de i mit Hus.

³⁹I ta raua patunga hoki i a raua tamariki hei mea ki a raua whakapakoko, haere ana raua i taua ra ano ki toku wahi tapu whakanoa ai; na, ko ta raua tena i mea ai i roto i toku whare.

⁴⁰Ja, for Mænd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem Bud, badede du dig, sminkede du dine Øjne og tog dine Smykker på;

⁴⁰I unga tangata ano koutou ki te hunga haere mai i tawhiti, he hunga i unga atu nei he karere ki a ratou; na, kua tae mai ratou; mo ratou tau horoi i a koe, mea rawa i ou kanohi ki te pukepoto, whakapaipai rawa i a koe ki nga whakapaipai;

⁴¹og du satte dig på et prægtigt Leje, og foran det dækkedes et Bord, på hvilket du satte min Røgelse og min Olie.

⁴¹Na noho ana koe, he mea kororia te moenga, i tona taha ko te tepu rite rawa; i runga ko taku whakakakara, ko taku hinu, he mea whakatakoto nau.

⁴²Og det ligefrem larmede hos Søstrene; så mange Mænd kom der fra Ørkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig Krone på deres Hoved.

⁴²A i taua wahine te nge o te mano tini e noho nakohakoha ana: a i kawea mai i roto i te mano o te tangata nga haurangi o te koraha; a na ratou i whakanoho he poroporo ki o raua ringa, he karauna ataahua ki o raua mahunga.

⁴³Så sagde jeg: Således har de horet, på Skøgevis har de bolet.

⁴³Katahi ahau ka mea mo taua wahine kua ruruhi nei e moepuku ana, E moepuku ano ranei ratou ki a ia, me ia ano ki a ratou?

⁴⁴Man gik ind til dem som til en Skøge; således gik man ind til Ohola og Oholiba og øvede Skændsel.

⁴⁴Heoi haere ana ratou ki a ia, he pera i ta ratou haere ki te wahine moepuku: pera tonu ta ratou haere ki a Ohora, ki a Ohoripa, ki nga wahine he.

⁴⁵Uvildige Mænd skal dømme dem efter Ægteskabsbryderskers og Morderskers Ret; thi de horede og har Blod på Hænderne.

⁴⁵Na, ko nga tangata tika, ma ratou raua e whakawa, he whakawa i nga wahine moepuku, he whakawa i nga wahine whakaheke toto; he wahine moepuku hoki raua, he toto kei o raua ringa.

⁴⁶Thi så siger den Herre HERREN: En Forsamling skal sammenkaldes imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;

⁴⁶Ko te kupu hoki tenei a te Ariki, a Ihowa; Ka kawea mai e ahau he hui ki a raua, a ka meinga raua e ahau kia makamaka, kia pahuatia.

⁴⁷Forsamlingen skal stene dem og hugge dem sønder og sammen med Sværd; deres Sønner og Døtre skal man dræbe, og deres Huse skal man brænde.

⁴⁷A ka akina raua e te hui ki te kohatu, ka tapahia ki a ratou hoari; ka whakamatea a raua tama, a raua tamahine, ka tahuna ano o raua whare ki te ahi.

⁴⁸Jeg gør Ende på Skændselen i Landet, og alle kvinder skal lade sig advare derved og ikke efterligne eders Skændsel.

⁴⁸Heoi ka meinga e ahau te puremu kia mutu i te whenua; kia ako ai nga wahine katoa kia kaua a ratou mahi e rite ki o korua he.

⁴⁹Man skal lade eders Skændsel komme over eder, og I skal bære Følgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN.

⁴⁹Ka hoatu ano e ratou nga utu o to korua he ki a korua, a ka pikaua e korua nga hara o a korua whakapakoko; ka mohio ko te Ariki ahau, ko Ihowa.