¹Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af Ben;

¹¶ I pa te ringa o Ihowa ki ahau, a kawea ana ahau, ara e to Ihowa wairua, tukua iho ana ahau e ia ki waenganui o te raorao; na kapi tonu a reira i te wheua.

²og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.

²Na ka whakahaereerea ahau e ia ki te taha o aua wheua a taka noa, taka noa; na, he tini ke i runga i te mata o te raorao; nana, he maroke rawa aua mea.

³Derpå sagde han til mig: "Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?" Jeg svarede: "Herre, HERRE, du ved det!"

³Na ka mea ia ki ahau, E te tama a te tangata, e ora ranei enei wheua? Ano ra ko ahau, E mohio ana koe, e te Ariki, e Ihowa.

⁴Så sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HERRENs Ord!

⁴Na ka mea ia ki ahau, Poropiti ki enei whenua, mea atu ki a ratou, E nga wheua maroke nei, whakarongo ki te kupu a Ihowa.

⁵Så siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer Ånd i eder, så I bliver levende.

⁵Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa ki enei wheua, Nana, ka meinga e ahau he manawa kia tomo ki roto ki a koutou, a ka ora koutou.

⁶Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem på eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Ånd, så I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HERREN.

⁶A ka hoatu e ahau he uaua ki runga ki a koutou, ka whakaputaina ake he kikokiko ki a koutou, ka hipokina koutou ki te kiri, ka hoatu ano e ahau he manawa ki roto ki a koutou, na ka ora koutou; a ka mohio koutou ko Ihowa ahau.

⁷Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes Raslen, og Benene nærmede sig hverandre.

⁷Heoi poropititia ana e ahau te mea i whakahaua ki ahau; a, i ahau e poropiti ana, na he haruru, na he ru, a whakatata ana nga wheua, tona wheua ki tona wheua.

⁸Og jeg skuede, og se, der kom Sener på dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Ånd i dem.

⁸A ka titiro atu ahau, nana, he uaua i runga i a ratou, kua puta ake he kikokiko, a he kiri e hipoki ana i waho ake i a ratou: otiia kahore he manawa i roto i a ratou.

⁹Så sagde han til mig: Profeter og tal til Ånden, profeter, du Menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Ånd, kom fra de fre Verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende!

⁹Katahi ia ka mea ki ahau, Poropiti ki te hau, poropiti, e te tama a te tangata, mea atu hoki ki te hau, Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa; Haere mai i nga hau e wha, e te manawa, e ha ki runga ki tenei hunga kua oti nei te patu, kia ora ai rat ou.

¹⁰Da profeterede jeg, som han bød mig, og Ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres Fødder, en såre, såre stor Hær.

¹⁰Heoi ka poropititia e ahau te mea i whakahaua e ia ki ahau; na ko te taenga mai o te manawa ki roto ki a ratou, kua ora, tu ana i runga i o ratou waewae, he ope tino nui.

¹¹Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: "Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!"

¹¹Katahi ia ka mea ki ahau, E te tama a te tangata, ko enei wheua ko te whare katoa o Iharaira: nana, kei te ki ake ratou, Kua maroke o tatou wheua, kua ngaro ta tatou i tumanako ai; kua motuhia ketia tatou.

¹²Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;

¹²Mo reira poropiti, ki atu ki a ratou, Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa; Nana, e taku iwi, ka huakina ake e ahau o koutou urupa, ka meinga kia puta ake hoki koutou i o koutou urupa, ka kawea ki te oneone o Iharaira.

¹³og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.

¹³A ka mohio koutou ko Ihowa ahau, ina huakina e ahau o koutou urupa, e taku iwi, a ka meinga koutou e ahau kia puta ake i o koutou urupa.

¹⁴Jeg indgiver eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HERREN.

¹⁴A ka hoatu e ahau toku wairua ki roto ki a koutou, a ka ora koutou, a ka whakanohoia koutou e ahau ki to koutou ake oneone: ko reira koutou mohio ai, naku, na Ihowa, i korero, a naku ano i mahi, e ai ta Ihowa.

¹⁵HERRENs Ord kom til mig således:

¹⁵¶ I puta mai ano te kupu a Ihowa ki ahau, i mea,

¹⁶Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpå: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag så et andet Stykke Træ og skriv derpå: Josef Efraims Træ og hans Medbrødre, alt Israels Hus!

¹⁶Na, ko koe, e te tama a te tangata, tikina tetahi rakau mau, tuhituhia iho, He mea mo Hura, mo ona hoa ano, mo nga tama a Iharaira: na tikina atu ano tetahi rakau, tuhituhia iho, He mea mo Hohepa, ko te rakau o Eparaima, mo ona hoa hoki, mo te w hare katoa o Iharaira.

¹⁷Føj dem så sammen til eet Stykke, så de bliver eet i din Hånd.

¹⁷Na me hono raua, tetahi ki tetahi; a hei rakau kotahi raua i roto i tou ringa.

¹⁸Og når så dine Landsmænd siger til dig: "Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?"

¹⁸Na ki te korero nga tamariki a tou iwi ki a koe, ki te mea, E kore ianei e whakaaturia e koe ki a matou he aha te tikanga o enei mea au?

¹⁹sig så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs Træ", som var i Efraims Hånd, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Hånd.

¹⁹Mea atu ki a ratou, Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa, Nana ka mau ahau ki te rakau o Hohepa, ki tera i te ringa o Eparaima, ki ona hoa ano, ki nga iwi o Iharaira; a ka whakatakotoria ratou e ahau ki tera, ara ki te rakau o Hura, ka meinga ho ki raua hei rakau kotahi, a ka kotahi tonu raua i roto i toku ringa.

²⁰Og Træstykkerne, du skrev på, skal være i din Hånd, så de kan se dem.

²⁰Na, ko nga rakau e tuhituhi ai koe ki runga, hei roto i tou ringa i to ratou aroaro.

²¹Tal så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.

²¹A ka mea atu koe ki a ratou, Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa; Nana, ka tangohia e ahau nga tama a Iharaira i roto i nga iwi i haere atu nei ratou, ka kohikohia i tetahi taha, i tetahi taha, ka kawea ki to ratou oneone.

²²Jeg gør dem til eet Folk i Landet på Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to Riger.

²²Ka meinga hoki ratou e ahau hei iwi kotahi ki te whenua, ki nga maunga o Iharaira; a kotahi tonu he kingi hei kingi mo ratou katoa; kore ake o ratou iwi e rua i muri nei, heoi rawa o ratou wehenga kia rua kingitanga.

²³De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.

²³Kore ake ano o ratou poke i a ratou whakapakoko, i a ratou mea whakarihariha, i o ratou kino katoa: engari ka whakaorangia ratou e ahau i o ratou nohoanga katoa, i nga wahi i hara ai ratou, ka purea: ko ratou hoki hei iwi maku, ko ahau hei Atua mo ratou.

²⁴Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.

²⁴Ko taku pononga hoki, ko Rawiri hei kingi mo ratou; a kotahi tonu te hepara mo ratou katoa: ka haere hoki ratou i runga i aku ritenga, ka pupuri i aku tikanga, ka mahi.

²⁵De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.

²⁵A ka noho ratou i te whenua i hoatu e ahau ki taku pononga, ki a Hakopa, ki te wahi i noho ai o koutou matua; ka noho ano ratou ki reira, ratou, a ratou tama, me nga tama ano a a ratou tama a ake ake: a ko taku pononga, ko Rawiri hei rangatira m o ratou a ake ake.

²⁶Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;

²⁶Ka whakaritea ano e ahau te kawenata mo te rongo mau ki a ratou; hei kawenata mau tonu tena ki a ratou; ka whakanohoia ano ratou e ahau, ka whakanuia, ka whakaturia ano e ahau toku wahi tapu ki waenganui i a ratou a ake ake.

²⁷min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.

²⁷Na ki a ratou toku tapenakara: a ko ahau hei Atua mo ratou, ko ratou ano hei iwi maku.

²⁸Og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, som helliger Israel, når min Helligdom bliver i deres Midte evindelig

²⁸A ka mohio nga tauiwi ko ahau a Ihowa e whakatapu nei i a Iharaira, i te mea kei waenganui nei toku wahi tapu i a ratou a ake ake.