1Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's Søn, til ham og sagde: "Så siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve!"
1¶ I aua ra ka turoro a Hetekia, me kahore ka marere. Na ka haere a Ihaia poropiti, tama a Amoho ki a ia, ka mea ki a ia, Ko te kupu tenei a Ihowa, Whakahaua iho tou whare, no te mea ka mate koe, e kore e ora.
2Da vendte han Ansigtet om mod Væggen og bad således til HERREN:
2Na ka tahuri te mata o Hetekia ki te pakitara, a ka inoi ki a Ihowa,
3"Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit Åsyn i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i dine Øjne!" Og Ezekias græd højt.
3Ka mea, Tena ra, e Ihowa kia mahara ki oku haereerenga i tou aroaro i runga i te pono, i te ngakau tapatahi, ki taku meatanga i te pai ki tau titiro. Na tangi ana a Hetekia; nui atu te tangi.
4Da kom HERRENs Ord til Esajas således:
4Na ka puta te kupu a Ihowa ki a Ihaia, ka mea,
5"Gå hen og sig til Ezekias: Så siger HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set dine Tårer! Se, jeg vil lægge femten År til dit Liv
5Haere, mea atu ki a Hetekia, Ko te kupu tenei a Ihowa, a te Atua o Rawiri, o tou tupuna, Kua rangona tau inoi e ahau, kua kitea e ahau ou roimata: nana, ka tapiritia e ahau ou ra ki nga tau kotahi tekau ma rima.
6og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Hånd og værne om denne By!
6Ka whakaorangia koe me tenei pa e ahau i te ringa o te kingi o Ahiria; ka tiakina ano e ahau tenei pa;
7Og Tegnet fra HERREN på, at HERREN vil udføre, hvad han har sagt, skal være dig dette:
7Ko te tohu ano tenei a Ihowa ki a koe, ka oti i a Ihowa tenei mea i korerotia nei e ia.
8Se, jeg vil lade Skyggen gå de Streger tilbage, som den har flyttet sig med Solen på Akaz's Solur, ti Streger!" Da gik Solen de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage på Soluret.
8Nana, ka whakahokia ake e ahau te atarangi i nga nekehanga i heke atu ai i runga i te whakaatu haora a Ahata; kia tekau nga nekehanga whakamuri. Na kotahi tekau nga nekehanga i hoki ake ai te ra, no nga nekehanga ano i heke iho ai.
9En Bøn af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin Sygdom:
9¶ Ko te tuhituhi a Hetekia kingi o Hura, i a ia i mate ra, a ora ake ana i tona mate.
10Jeg tænkte: Bort må jeg gå i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste År.
10I mea ahau, I te poutumarotanga o oku ra, tera ahau e tomo ki nga kuwaha o te reinga: kua tangohia atu i ahau te toenga o oku tau.
11Jeg tænkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;
11I ki ahau, e kore ahau e kite i a Ihowa, ara i a Ihowa i runga i te whenua o te hunga ora; heoi ano aku tirohanga ki te tangata, ki te hunga e noho ana i te ao.
12min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som en Væver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Tråden. Du ofrer mig fra Dag til Nat,
12Ko te wa i ahau nei kua riro, mauria atu ana i ahau, ano he teneti no te hepara; kei ta te kaiwhatu kakahu taku kopaki i toku ora; ka tapahia mai ahau e ia i roto i nga miro: i te ao, i te po, mutu pu taku i a koe.
13jeg skriger til daggry; som en Løve knuser han alle Benene i mig; du giver mig ben fra Dag til Nat.
13I whakamarie ahau i ahau a taea noatia te ata; tera tana e rite ki ta te raiona, ka wawahia e ia oku iwi katoa; i te ao, i te po, mutu pu taku i a koe.
14Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg skuer med Tårer mod Himlen: HERRE, jeg trænges, vær mig Borgen!
14I koroki ahau, pera i ta te warou, i ta te kareni; i tangi ahau me te kukupa; matawaia ana oku kanohi i te tirohanga whakarunga. E Ihowa, e tukinotia ana ahau, pikitia toku turanga.
15Hvad skal jeg,sige? Han talede til mig og selv greb han ind. For Bitterhedens Skyld i min Sjæl vil jeg vandre sagtelig alle mine År.
15Kia pehea he kupu maku? Nana i korero ki ahau, nana ano i mahi; i oku tau katoa ka ata haere ahau i runga i te kawa o toku wairua.
16Herre, man skal bære Bud derom til alle kommende Slægter. Opliv min Ånd, helbred mig og gør mig karsk!
16E te Ariki, kei enei mea te ora o te tangata, kei enei mea katoa ano te ora o toku wairua: mo reira whakahokia ake ahau e koe ki te ora, kia ora ai ahau.
17Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skåned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.
17Nana, he mea kia rangimarie ai ahau i pa ai te pouri kino ki ahau: otiia he aroha nou ki toku wairua i ora ai ahau i roto i te rua o te ngaromanga: kua oti nei hoki oku hara katoa te maka e koe ki muri i tou tuara.
18Thi Dødsriget takker dig ikke, dig lover ej Døden, på din Miskundbed håber ej de, der synker i Graven.
18E kore hoki e taea e te reinga te whakawhetai ki a koe, e kore te mate e ahei te whakamoemiti ki a koe; ko te hunga e heke ana ki te rua kahore o ratou tumanako ki tou pono.
19Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. Om din Trofasthed taler Fædre til deres Børn.
19Ko te tangata ora, ko te tangata ora, mana te whakawhetai ki a koe, te penei me taku nei i tenei ra: tera tou pono ka whakakitea e te matua ki nga tamariki.
20HERRE, frels os! Så vil vi røre Strengene alle vore Levedage ved HERRENs Hus.
20I tata mai a Ihowa ki te whakaora i ahau, mo reira ka waiatatia e matou aku waiata i runga i nga aho whakatangi i nga ra katoa e ora ai matou i roto i te whare o Ihowa.
21Da bød Esajas, at man skulde tage en Figenkage og lægge den som Plaster på det syge Sted, for at han kunde blive rask.
21I ki hoki a Ihaia, Tikina he papa piki, whakapiritia ki te whewhe, a ka ora ia.
22Og Ezekias sagde: "Hvad er Tegnet på, at jeg skal gå op til HERRENs Hus?"
22I ki ano a Hetekia, He aha te tohu tera ahau ka haere ki runga ki te whare o Ihowa?