¹Om Moab. Så siger Hærskares Herre, Israels Gud. Ve over Nebo, thi det er lagt øde, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim, med Skam er Borgen brudt ned.

¹¶ Mo Moapa. Ko te kupu tenei a Ihowa o nga mano, a te Atua o Iharaira: Aue, te mate mo Nepo! kua pahuatia hoki; kua meinga a Kiriataima kia whakama, kua riro: kua meinga a Mihikapa kia whakama, kua wawahia iho ia.

²Der er ingen Lægedom mer for Moab, intet Fryderåb i Hesjbon; de oplægger onde Råd imod det: "Kom, lad os udrydde det af Folkenes Tal!" Også du, Madmen, skal omkomme, Sværdet skal forfølge dig.

²Kua kahore te whakamoemiti mo Moapa; i Hehepona ratou e whakatakoto ana i te kino mona, Haere mai, tatou ka hatepe atu i a ia, kia kore ai tena iwi. Ko koe ano hoki, e Maramene, ka whakanohopukutia koe; ka aru te hoari i a koe.

³Hør Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud!

³Ka puta te reo aue i Horonaimi, he pahua, he whakangaromanga nui!

⁴Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar.

⁴Ka oti a Moapa te tukituki; he aue ka rangona, na ana mea ririki.

⁵Ak, grædende stiger de op ad Luhits Skråning; ak, på Vejen til Horonajim hører de Jammerskrig.

⁵Ka haere hoki ratou ma te pikinga atu ki Ruhiti me te tangi haere tonu; no te mea i te heketanga ki Horonaimi kua rongo ratou i te mamae kino o te aue ki te whakangaromanga.

⁶Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Enebærbusk i Ørkenen.

⁶E rere, kahaki i a koutou kia ora ai, kia rite ai ki te manoao i te koraha.

⁷Ja, fordi du stolede på dine Borge og Skatte, skal også du fanges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans, Præster og Fyrster til Hobe.

⁷No te mea, nau i whakawhirinaki ki au mahi, ki au taonga, koia ano koe ka horo ai: a ka riro a Kemoho i te whakarau, ratou tahi ko ona tohunga, ko ona rangatira.

⁸Hærværksmænd skal komme over hver By, ingen By skal reddes; Dalen skal ødelægges og Højsletten hærges, som HERREN har sagt.

⁸Ka tae te kaipahua ki nga pa katoa, e kore hoki tetahi pa e puta; ka ngaro te raorao, ka huna hoki te mania; ka pera me ta Ihowa i korero ai.

⁹Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en Ørken, så ingen bor der.

⁹Hoatu he parirau mo Moapa, kia rere atu ai, kia puta ai: a ka ururuatia ona pa, te ai he tangata hei noho ki reira.

¹⁰Forbandet være den, der er lad til at gøre HERRENs Værk, forbandet den, som holder sit Sværd fra Blod.

¹⁰Ka kanga te tangata e mahi whakaparahako ana i ta Ihowa mahi, a ka kanga hoki te tangata e kore nei e tuku i tana hoari ki te toto.

¹¹Moab var tryg fra sin Ungdom, lå roligt på sin Bærme; det hældtes ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed; derfor holdt det sin Smag, og dets Duft tabte sig ikke.

¹¹I runga a Moapa i te rangimarie no tona tamarikitanga ake, a i ata takoto ia i runga i ona nganga, kihai i ringihia atu i tetahi oko ki tetahi oko, kihai ano hoki ia i riro i te whakarau: heoi mau tonu tona reka ki a ia, a kihai tona kakara i re re ke.

¹²Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg sender Vintappere, som skal tappe det og tømme dets Fade og knuse dets Dunke.

¹²Mo reira, nana, kei te haere mai nga ra, e ai ta Ihowa, e unga ai e ahau ki a ia te hunga ringiringi, a ka ringihia atu ia e ratou; a ka noho tahanga i a ratou ana oko, ka pakaru rikiriki hoki a ratou pounamu.

¹³Da skal Moab få Skam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af Betel, som de stolede på.

¹³Na ka whakama a Moapa ki a Kemoho, ka pera me te whare o Iharaira i whakama ra ki Peteere, ki ta ratou i whakawhirinaki ai.

¹⁴Hvor kan I sige: "Helte er vi og djærve Folk til Krig?"

¹⁴¶ He pehea ta koutou e ki na, He marohirohi tatou, he uaua ki te whawhai?

¹⁵Moab skal hærges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er Hærskarers HERRE.

¹⁵Kua pahuatia a Moapa, a kua piki atu ratou ki ona pa, kua heke iho hoki ana taitama, he mea whiriwhiri, kei raro, he parekura, e ai ta te Kingi, ko Ihowa, nei o nga mano tona ingoa.

¹⁶Moabs Undergang er nær, dets Ulykke kommer såre hastigt.

¹⁶Ka tata te aitua o Moapa te puta, a kei te tino kaika mei te he mona.

¹⁷Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig: Hvor knækkedes dog den stærke Stav, det herlige Spir!

¹⁷Tangihia ia, e koutou katoa i tetahi taha ona, i tetahi taha, e koutou e mohio ana ki tona ingoa; ki ake, Ano te whatinga o te rakau kaha, o te tokotoko ataahua!

¹⁸Stig ned fra Æressædet, sæt dig i Skarnet, du, som bor der, Dibons Datter! Thi han, der hærger Moab, drager op imod dig, nedbryder dine Fæstninger.

¹⁸E te tamahine e noho mai nei i Ripono, makere mai i tou kororia, e noho ki te matewai; no te mea kua tae te kaipahua o Moapa ki a koe, kua kore i a ia ou wahi kaha.

¹⁹Stå hen på Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, spørg Flygtningene og de undslupne Kvinder, sig: "Hvad er der sket?"

¹⁹E te wahine e noho ana i Aroere, e tu ki te ara titiro ai: ui atu ki te tangata e rere ana, ki te wahine e mawhiti ana; mea atu, he aha kua meatia?

²⁰Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, meld ved Arnon, at Moab er hærget,

²⁰Kua whakama a Moapa; kua pakaru: aue, e tangi; korerotia ki Aranono, kua oti a Moapa te pahua.

²¹at Dommen er kommet over Højslettelandet, over Holon, Jaza, Mefaat,

²¹Kua tae atu ano te whakawa ki te mania; ki Horono, ki Iahata, ki Mepaata;

²²Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim,

²²A ki Ripono, ki Nepo, ki Peteripirataima;

²³Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet Meon,

²³A Kiriataima, ki Petekamuru, ki Petemeono;

²⁴Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og nær.

²⁴Ki Kerioto, ki Potora, ki nga pa katoa o te whenua o Moapa, ki nga mea i tawhiti, ki nga mea e tata ana.

²⁵Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra HERREN.

²⁵Kua oti te haona o Moapa te pouto atu, kua whati tona ringa, e ai ta Ihowa.

²⁶Gør det drukkent! Thi det hovmodede sig mod HERREN; og Moab skal falde omkuld i sit eget Spy, også det skal blive til Latter.

²⁶Meinga ia e koutou kia haurangi; mona i whakakakake ki a Ihowa: a ka okeoke a Moapa i roto i tona ruaki, a ka waiho ano ia hei katanga.

²⁷Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det måske grebet blandt Tyve, siden du bliver så ivrig, hver Gang du taler derom?

²⁷He teka ianei i waiho a Iharaira hei katanga mau? i kitea ranei ia i roto i nga tahae? no te mea i au korerotanga katoa mona, e oraora ana te mahunga.

²⁸Kom fra Byerne og fæst Bo på Klippen, Moabs Indbyggere, vær som Duen, der bygger Rede hist ved Afgrundens Rand.

²⁸E nga tangata o Moapa, whakarerea nga pa, e noho ki te kamaka; a kia rite ki te kukupa e hanga nei i tona ohanga ki nga taha o te kuwaha o te rua.

²⁹Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets Stolthed. Overmod og Hovmod, dets opblæste Hjerte.

²⁹Kua rongo tatou i te whakahihi o Moapa, nui atu hoki tona whakahihi; i tona whakakake, i tona whakamanamana, i tona whakapehapeha, i te whakahirahira hoki o tona ngakau.

³⁰Jeg kender, lyder det fra HERREN, dets Frækhed, dets tomme Snak, dets tomme Gerninger.

³⁰E mohio ana ahau ki tona riri, e ai ta Ihowa, otiia kahore he tikanga; kahore he rawa o ana whakapehapeha.

³¹Derfor må jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over Mændene i Kir-Heres må jeg sukke.

³¹Mo reira ka tangi ahau mo Moapa; ae ra, ka aue ahau mo Moapa katoa: ka uhunga ratou mo nga tangata o Kiriherehe.

³²Jazers Gråd græder jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud overskred Havet, nåede til Jazer; på din Frugt og din Høst slog Hærværksmanden ned.

³²E te waina o Hipima, ka tangihia koe e ahau, nui atu i te tangihanga mo Iatere: kua whiti ou peka ki tera taha o te moana, kua tae rawa ki te moana o Iatere: kua kokiri atu te kaipahua ki au hua raumati, ki tau kohikohinga waina.

³³Glæde og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Jeg lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen træder Vin.

³³A kua whakakahoretia atu te koa me te hari i te mara momona, i te whenua hoki o Moapa; a kua mutu i ahau he waina mo nga takahanga waina; e kore tetahi e hamama i te takahanga; ko to ratou hamama ehara i te hamama.

³⁴Hesjbon og Elale skriger, det høres til Jahaz; Horonajim og Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver Ødemarker.

³⁴No te auetanga i Hehepona tae noa ki Ereare, ki Iahata, te puakanga o to ratou reo, no Toara tae noa ki Horonaimi, ki Ekerata Herihiia: no te mea ka mokemoke ano hoki nga wai o Nimirimi.

³⁵Jeg udrydder af Moab den, der stiger op på Offerhøjen og tænder Offerild for dets Guder, lyder det fra HERREN.

³⁵Ka meinga ano hoki e ahau kia mutu i roto i a Moapa, e ai ta Ihowa, te tangata whakaeke whakahere ki te wahi tiketike, me te tangata tahu whakakakaraki ona atua.

³⁶Derfor klager mit Hjerte som Fløjter over Moab, og mit Hjerte klager som Fløjter over Kir-Heres's Mænd. Godset, de vandt, går derfor til Spilde.

³⁶Na reira kei te tangi toku ngakau ki a Moapa ano he putorino, kei te tangi hoki toku ngakau ano he putorino ki nga tangata o Kiriherehe; na reira kua moti nga mea maha i mahia e ia.

³⁷Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Skæg revet af; i alle Hænder er der Rifter, over alle Lænder Sæk.

³⁷He mea moremore katoa hoki nga mahunga, ko nga kumikumi katoa tapahi rawa: he haehaenga kei nga ringa katoa, he kakahu taratara kei nga hope.

³⁸Alt er Klage på alle Moabs Tage og Torve; thi jeg sønderbryder Moab som et usselt Kar, lyder det fra HERREN.

³⁸Kei runga i nga tuanui katoa o Moapa a kei ona ara he uhunga kei nga wahi katoa: no te mea kua pakaru i ahau a Moapa, ano he oko e kore e manakohia, e ai ta Ihowa.

³⁹Hvor er Moab forfærdet! Hvor vender det Ryg med Skam! Ja, Moab er blevet til Latter og Rædsel for alle sine Naboer.

³⁹Ano tona wawahanga! Ta ratou aue! ina, te tahuritanga mai o te tuara o Moapa i te whakama! na ka waiho a Moapa hei katanga, hei whakawehi ki te hunga i tetahi taha ona, i tetahi taha.

⁴⁰Thi så siger HERREN: Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Moab.

⁴⁰No te mea ko te kupu tenei a Ihowa, Nana, ka rere ia ano he ekara, ka roha hoki ona parirau ki runga ki Moapa.

⁴¹Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

⁴¹Kua horo Kerioto, kua riro nga wahi kaha, a ka rite te ngakau o nga marohirohi o Moapa i taua ra ki te ngakau o te wahine e whakamamae ana.

⁴²Moab er ødelagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod HERREN.

⁴²A ka huna a Moapa, ka kore tena iwi, mona i whakakake ki a Ihowa.

⁴³Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder det fra HERREN;

⁴³Ko te wehi, ko te poka, ko te rore, kei a koe, e te tangata o Moapa, e ai ta Ihowa.

⁴⁴den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der når op af Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres Hjemsøgelses År, lyder det fra HERREN.

⁴⁴Ko te tangata e rere ana i te wehi, ka taka ki te poka; a ko te tangata e puta ake ana i te poka, ka mau i te rore: ka takina hoki e ahau ki runga ki a ia, ara ki a Moapa, te tau e tirotirohia ai ratou, e ai ta Ihowa.

⁴⁵I Ly af Hesjbon står Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra Hesjbon, Ildsluefra Sihons Stad; den fortærer Moabs Tinding og de larmende Mænds isse.

⁴⁵Ko te hunga i rere, tu ana ratou i raro i te ata o Hehepona, kahore he kaha: kua puta atu hoki he ahi i Hehepona, he mura i waenganui o Hihono, a kua pau te koki o Moapa, te tumuaki hoki o nga tama a te ngangau.

⁴⁶Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosjs Folk. Thi dine Sønner slæbes i Fangenskab, dine Døtre ligeså.

⁴⁶Aue, te mate mou, e Moapa! kua huna te iwi o Kemoho: kua riro hoki au tama hei whakarau, au tamahine hoki hei whakarau.

⁴⁷Menjeg vender Moabs Skæbne i de sidste Dage, lyder det fra HERREN. Så vidt Moabs Dom.

⁴⁷Otiia ka whakahokia mai ano e ahau a Moapa i te whakarau i nga ra whakamutunga, e ai ta Ihowa. Heoi ano te whakawa mo Moapa.