¹Thi se, i de Dage og på den Tid, når jeg vender Judas og Jerusalems Skæbne,

¹¶ No te mea, nana, i aua ra, i taua wa e whakahokia ai e ahau a Hura raua ko Hiruharama i te whakarau,

²samler jeg alle Hedningefolk og fører dem ned i Josafats Dal. Der vil jeg holde Rettergang med dem om mit Folk og min Arvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mit Land,

²Ka huihuia e ahau nga iwi katoa, ka kawea ki raro ki te raorao o Iehohapata; a ka tohe ahau ki a ratou ki reira mo taku iwi, mo toku kainga tupu, mo Iharaira i whakamararatia nei e ratou ki roto ki nga iwi, a wawahia ana e ratou toku whenua.

³kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skøge og solgte en Pige for Vin, som de drak.

³A kua maka rota ratou mo taku iwi; a kua hoatu e ratou te tama hei utu mo te wahine kairau, a kua hokona e ratou he kotiro ki te waina, hei inu ma ratou.

⁴Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle Filisterlands Kredse? Er der noget, I vil gengælde mig, eller vil I gøre mig noget? Hastigt og brat lader jeg Gengældelse komme over eders Hoved,

⁴Ae ra, he aha koutou ki ahau, e Taira, e Hairona, e nga rohe katoa o Pirihitia? e homai ranei e koutou he utu ki ahau? na ki te homai e koutou he utu ki ahau, hohoro tonu, kakama tonu taku whakahoki i te utu ki runga ki to koutou mahunga.

⁵I, som tog mit Sølv og Guld, bortførte mine kostbareste Ting til eders Borge

⁵Mo koutou i tango i taku hiriwa, i taku koura, a kawea ana e koutou aku mea pai e matenuitia ana ki roto ki o koutou temepara;

⁶og solgte Judæerne og Jerusalems Borgere til Grækerne, for at de skulde føres langt bort fra deres Hjem.

⁶A hokona ana e koutou nga tama a Hura, nga tama o Hiruharama, ki nga tama a nga Kariki, kia matara atu ai ratou i to ratou rohe:

⁷Se, jeg vækker dem op fra det Sted, I solgte dem til, og lader Gengældelse komme over eders Hoved.

⁷Nana, ka ara mai ratou i ahau i te wahi i hokona atu ai ratou e koutou, ka meinga ano e ahau kia hoki to koutou utu ki runga ki o koutou mahunga;

⁸Jeg sælger eders Sønner og Døtre til Judæerne, og de skal sælge dem til Sabæerne, Folket i det fjerne Land, så sandt HERREN har talet.

⁸Ka hokona ano e ahau a koutou tama, a koutou tamahine, ki te ringa o nga tama a Hura, a ma ratou e hoko ki nga tangata o Hepa, ki te iwi i tawhiti: na Ihowa hoki te kupu.

⁹Råb det ud blandt Folkene, helliger en Krig, væk Heltene op! Lad alle våbenføre Mænd komme og drage op!

⁹¶ Karangatia tenei e koutou i roto i nga tauiwi; kia rite nga mea mo te whawhai, whakaohokia nga marohirohi, kia whakatata mai nga tangata whawhai katoa, kia haere mai ratou.

¹⁰Smed eders Plovjern om til Sværd, eders Vingårdsknive til Spyd! Svæklingen skal sige: "Jeg er en Helt!"

¹⁰Patupatua a koutou hea parau hei hoari, a koutou toronaihi hei tao; me ki ake te ngoikore, He kaha ahau.

¹¹Skynd eder og kom, alle Hedningefolk viden om, og saml eder! Før dine Helte derned, HERRE!

¹¹Kia hohoro, ka haere mai, e nga tauiwi katoa tawhio noa, ka huihui i a koutou: meinga kia heke iho au marohirohi ki reira, e Ihowa.

¹²Hedningefolkene skal vækkes op og drage til Josafats Dal; thi der vil jeg sidde til Doms over alle Hedningefolk viden om.

¹²Kia whakaohokia nga tauiwi, kia haere hoki ratou ki te raorao o Iehohapata: ka noho hoki ahau ki reira ki te whakawa mo nga tauiwi katoa a taka noa.

¹³Sving Seglen, thi Høsten er moden; kom og stamp, thi Persekummen er fuld! Persekarrene løber over, thi stor er Folkenes Ondskab.

¹³Kuhua te toronaihi ki roto, kua pakari hoki te witi: haere mai, takahia; kua ki hoki te poka waina, purena tonu nga waka waina; he nui hoki to ratou kino.

¹⁴Skarer på Skarer i Opgørets Dal! Thi nær er HERRENs Dag i Opgørets Dal.

¹⁴He tini, he tini whaioio kei te raorao whakaoti tikanga! kua tata nei hoki te ra o Ihowa i te raorao whakaoti tikanga.

¹⁵Sol og Måne sortner, og Stjernerne mister deres Glans.

¹⁵Ka pouri te ra me te marama, ka kore ano te titi o nga whetu.

¹⁶HERREN brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin Røst; Himmelen og Jorden skælver. Men HERREN er Ly for sit Folk og Værn for Israels Børn.

¹⁶A ka hamama a Ihowa i Hiona, ka puaki tona reo i Hiruharama; a ka wiri nga rangi me te whenua; otira ko Ihowa he piringa mo tona iwi, he pa kaha mo nga tama a Iharaira.

¹⁷Og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som bor på Zion, mit hellige Bjerg. Jerusalem skal blive en Helligdom, og fremmede skal ikke mere drage derigennem.

¹⁷A ka mohio koutou ko Ihowa ahau, ko to koutou Atua e noho nei i Hiona, i toku maunga tapu: katahi a Hiruharama ka tapu, a heoi ano haereerenga o nga tautangata i reira.

¹⁸På hin Dag skal Bjergene dryppe af Most og Højene flyde med Mælk; alle Judas Bække skal strømme med Vand, og en kilde skal vælde frem fra HERRENs Hus og vande Akaciedalen.

¹⁸¶ I taua ra ka maturuturu iho te waina hou o nga maunga, ka rerengia nga pukepuke e te waiu, ka rere nga wai o nga awa katoa o Hura; a ka pupu mai he puna i roto i te whare o Ihowa, hei whakamakuku i te raorao o Hitimi.

¹⁹Ægypten skal blive øde, Edom en øde Ørk for deres Vold mod Judæerne, i hvis Land de udgød uskyldigt Blod.

¹⁹Hei ururua a Ihipa, hei koraha a Eroma, ururua rawa, mo te mahi tutu ki nga tama a Hura, mo ta ratou whakaheke i te toto harakore ki to ratou whenua.

²⁰Og Juda skal være beboet evindelig, Jerusalem fra Slægt til Slægt.

²⁰Ka noho tonu ia a Hura ake ake, a Hiruharama, a tera whakatupuranga, tera whakatupuranga.

²¹Jeg hævner deres Blod, som jeg endnu ikke har hævnet; og HERREN bor på Zion.

²¹Ka ma ano i ahau to ratou toto kihai i ma i ahau: e noho ana hoki a Ihowa ki Hiona.